Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lejringsforhold - Lejse - Lek - Leka - Lekain, Henri Louis Cain
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Afvigelse fra Horisontalplanet er den
eneste Forandring; Vinklen med dette Plan
kaldes Hældnings- ell. Faldvinkelen,
og den Linie, hvori Laget skærer Planet,
angiver Lagets Strygningsretning,
medens en Linie vinkelret paa denne angiver
Lagets største Hældning og kaldes Fald linien
(ang. Maaling af Hældningsvinkel og
Strygningsretning, se Klinometer).
Forstyrrelsen kan være saa stærk, at Lagene staar
lodrette ell. endog er vendte om, saaledes at de
ældre Lag nu ligger over de yngre; i sidste
Tilfælde tales om en Overkipning. Ofte er
Lagene bøjede ell. foldede, Grænserne
mellem, de enkelte Lag: kommer da i Profil til
at vise sig som bølgede Linier; et Parti, der
vender Konveksiteten opad, kaldes en Sadel
eller Antiklinal; det modsatte heraf er
Trug ell. Synklinal. En Sadels øverste
Parti kan være borteroderet; en tænkt
Rekonstruktion af dens opr. Udseende kaldes en
Luftsadel. Under Foldningen kan Lagene
briste paa tværs, saa at de nu ved Brudfladen
støder op til hverandre med de sønderbrudte
Rande; man taler da om knækkede Lag.
Geosynklinaler har J. Dana kaldt de
store, havdækkede Sænkningsomraader, som
findes mellem Fastlandsmasserne; de har ofte
hele geol. Perioder igennem været
underkastede langsomme Sænkninger, medens der
samtidig fra de tilgrænsende Fastlande er ført store
Masser af Sedimenter ud i dem. Midt i disse
Synklinaler danner der sig ofte Sadler,
Geoantiklinaler (f. Eks. de forholdsvis
lavtvandede Omraader, der strækker sig fra N. til
S. midt i Atlanterhavet). — I de hidtil omtalte
Tilfælde har alle Lagene i den forstyrrede ell.
uforstyrrede Lagserie indtaget samme Stilling;
en saadan Lejring kaldes konkordant; i
andre Tilfælde er Lejringen diskordant ɔ:
man finder eet ell. fl. Lag hvilende oven paa
et andet Lag og indtagende en anden Stilling
end dette. Et saadant Forhold, der altid tyder
paa en Afbrydelse i Aflejringen, fremkommer
hyppig ved de saakaldte
Transgressioner (s. d.).
I forstyrrede Lag findes ofte lodrette eller
skraat stillede Sprækker i Forbindelse med
Forkastninger ell. Spring; herved
forstaas vertikale Forskydninger af Lagene, saa
at de ikke længere ligger i samme Højde paa
begge Sider af Sprækken; i Reglen er de paa
den ene Side sunkne mere ell. mindre dybt.
Denne Højdeforskel kan naa op til Tusinder af
Meter. Ved Forkastningens Dannelse
sønderbrydes undertiden de Sprækken nærmest
liggende Dele af Lagene i skarpkantede
Brudstykker, og der opstaar da en
Springbreccie. Sprækken kan ogsaa fyldes af en
eruptiv Bjergart, der i glødende, smeltet
Tilstand trænger op fra Dybet, ell. af eet eller
fl. Mineraler, der udkrystalliserer af det
nedsivende Vand, som dog ogsaa kan fylde
Sprækken med Sand, Ler o. desl. Paa denne Maade
opstaar de saakaldte Gangdannelser. Se
i øvrigt Orogeni.
J. P. R.
Lejse [’la^izə], Navn paa Middelalderens
aandelige Folkesange i Tyskland, det kommer
af »Kyrieleis«, en Forkortelse af det kyrie
eleison, hvormed Menigheden faldt ind til
Præsternes Sang. Menighedens Kyrieleis blev snart
til forvirret Festjubel, og for at fastholde den
værdige Tone begyndte man allerede i Slutn.
af 9. Aarh. at lægge tyske Ord under Melodien,
disse Ord kaldte man »L.«, og af dem er den
tyske Kirkesang opstaaet. Saadanne L. er opr.
»Nu beder vi den Helligaand« og »Krist stod
op af døde«.
L. M.
Lek [læk], en Arm af Nedre-Rhinen, gaar
fra Rhinens venstre Bred ved Wijk mod V.,
skiller Prov. Utrecht fra Geldern,
gennemstrømmer en Del af Sydholland, forener sig ved
Krimpen med Maas-Armen Noord og flyder
under Navn af Nieuwe Maas forbi Rotterdam
til Nordsøen.
N. H. J.
Leka, Herred, Namdalen Sorenskriveri,
Nord-Trøndelag Fylke, (1920) 1143 Indb., i
Fylkets nordvestlige Hjørne, er et overordentlig
sønderrevet Kystdistrikt; det bestaar
udelukkende af Øer, hvoriblandt L. 57 km2 og Madsø
4,7 km2. Herredet svarer til L. Sogn og L.
Præstegæld. Mellem L. og Austra gaar den 3
km brede L. Fjord, der danner den vanlige
Dampskibsled paa Nordland. Øerne er
bjergrige. Paa L. naar L. Tinden en Højde af 422
m og paa Austra Gutvikfjeld 594 m. Paa
Sydspidsen af L. ligger det fra Sagnet om
Hestmanden og Hullet i Torghatten kendte Fjeld
L. Møen. Paa Harta (Hortensvær) bor c. 70
Mennesker. De dyrkede Strøg indskrænker sig
til Kyststrækningerne og de fra Kysten
opgaaende Smaadale; den dyrkede Mark omkr. hver
enkelt Gaard er dog kun liden. Herredet har
næsten ikke Skov og mindre gode Fjeldbeiter,
ligesom Agerbrug er derfor Fædriften af mindre
Bet. Hovednæringen er Fiskeri. Befolkningen
deltager i Lofotfiskeriet om Vinteren og
Sildefiskeri om Sommeren, har saaledes liden Tid
til Dyrkning af Jord. Herredets Areal er 108,1
km2, hvoraf 1,4 km2 Indsøer, 7,1 km2 Ager og
Eng, 60 km2 Skov, Resten Udmark, Snaufjeld
og Myr. Antagen Formue 1921 var 991000 Kr
og Indtægt 403865 Kr. Der er gjort adskillige
Oldfund fra Jernalderen.
(J. F. W. H.). M. H.
Lekain [lö’kæ], Henri Louis Cain, kaldet,
fr. Skuespiller, f. i Paris 14. Apr. 1728, d. smst.
8. Febr 1778. Ved Voltaire’s Mellemkomst
debuterede L. 14. Septbr 1750 som Titus i
»Brutus« paa Théâtre-français, bl. hvis Sociétairer
han halvandet Aar efter (24. Febr 1752) optoges.
Fra Naturens Haand var han alt andet end
gavmildt udrustet; hans Skikkelse var
lavstammet, næsten klodset, hans Ansigtstræk højst
ordinære, næsten plumpe, hans Stemme lidet
bøjelig, næsten tyk, men hans Personlighed saa
præget af Villiestyrke og hans Kunstbegejstring
saa dyb, at de paa Scenen bragte hans Figurs
og Ansigts uædle Egenskaber i Forglemmelse.
Da han gennem alvorligt Arbejde uddannede
sin Stemme, saa dens tykke Ubøjelighed fik
Karakter af Værdighed og Fasthed, samtidig
med at den gennemtrængtes af den Inderlighed
og Lidenskabelighed, der fyldte hans Sjæl, stod
han i en Række af Aar som sin Tids største
Tragiker. Bl. hans Roller nævnes Titelfiguren
i Voltaire’s »Mahomed« som hans ypperste. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
