Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lemot, François Frédéric - Le Moule - Lemoyne (fr. Kunstnerfamilie) - Lemoyne, Camille André - lempe - L'Empire c'est la paix - Lempster - Lemström, Karl Selim - Lemurer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hans linierene, klassiske Kunst tiltalte
Napoleon, der stillede ham adskillige Opgaver.
1810 udførte han det lange Basrelief for
Gavlfeltet i Louvre-Kolonaderne. Under
Bourbonerne steg hans Stjerne yderligere, og han kom
saaledes til at udføre Rytterstatuen af Henrik
IV for Pont-neuf i Paris (den støbtes af
Metallet fra Chaudet’s Napoleons-Statue for
Vendôme-Søjlen) og Rytterstatuen af Ludvig XVI
for Place Bellecour i Lyon.
A. Hk.
Le Moule [lö-’mul], Havneby paa
Nordøstkysten af den fr.-vestindiske Ø Guadeloupe med
Sukkerudførsel og (1910) 14600 Indb.
G. Ht.
Lemoyne [lö’mwan], fr. Kunstnerfamilie.
1) Jean (1638—1713), 1686 Akademimedlem,
virkede især som dekorativ Kunstner og udgav
1693 Ornaments pour servir aux peintres et
graveurs. Hans Sønner var Billedhuggerne 2)
Jean Louis (1665—1755), Elev af Coysevox,
Skaber af Mansard-Busten i Louvre, Busterne
af Fénélon (Cambrai) og Hertugregent Filip
(Versailles) m. m. og 3) Jean Baptiste den
Æ. (1681—1731), hvis »Hippolyts Død« kom til
Louvre. Kendtest er J. L. L.’s Søn
4) Jean Baptiste, den Y., f. 1704 i Paris,
d. smst. 1778, Elev af Faderen J. L. L. og af
Onklen J. B. L., Akademimedlem 1738; 1768
Rektor og Direktør for Akademiet. Hans
livfulde Kunst skattedes højt af Tiden. Fl. Gange
modelerede han Ludvig XV’s Rytterstatue
(Bordeaux, Rennes). I Louvre ses »Nymfe, der
stiger op af Badet« (1738), i Mus. i Dijon hans
Crébillon-Mausoleum. Mange andre Værker
(Monum. for Kardinal du Fleury, Mignard i
Kirken S. Roch), især Buster.
A. Hk.
Lemoyne [lö’mwan], Camille André,
fr. Digter (1822—1907), var først Advokat og
traadte senere ind i Boghandlerfirmaet F.
Didot. Fra 1856 begyndte han at vinde sig et
Navn ved Digte, der trykkedes i Tidsskrifter
og 1860 samledes i Stella maris — Ecce homo
— Renoncement. De prisbelønnedes af
Akademiet og efterfulgtes af ny Samlinger: Les
sauterelles de Jean de Saintonge (1863), Les
roses d’antan (1865), Les charmeuses (1867),
Paysages de mer (1876), Legendes des bois et
chants marines (1878), Soirs d’hiver et de
printemps (1883); under Fællestitlen Poésies er de
ogsaa udkomne, forenede efter Tidsfølgen
(1855—70; 1871—83; 1884—90). Senere udkom La
mare aux chevreuils; Fleurs d’abeille; Au delà
(1900) og La tour d’ivoire (1902). L. hører som
Lyriker til Parnassiens-Gruppen; hans Digte er
meget fint og malerisk udpenslede
Landskabsbilleder, der snarere skulde tros at hidrøre fra
en Maler end fra en Digter. Han har desuden
udg. et Par Romaner: Une idylle normande
(1874) og Alice d’Evran (1876).
S. Ms.
lempe (Søv.), er ved Flytning af Vægte i
Skibet at bringe det til at ligge paa en anden
Vandlinie. Lempning kan saaledes anvendes til
Forringelse af Skibets Dybgaaende for at
bringe det over en Barre ell. gennem et Løb med
lidt mindre Vand end Skibets Dybgaaende.
Dette kan dog kun gøres, hvis Skibet har
Styrlastighed, d. v. s. har forsk. Dybgaaende for og
agter. Vægtene flyttes i saa Fald hen imod den
Ende af Skibet, der har mindst Dybgaaende,
indtil Skibets Dybgaaende er ens for og agter,
eller er tilstrækkelig formindsket til, at Skibet
kan flyde over. Skarpbyggede Skibes Dybgaaende
kan ogsaa formindskes ved at l. Skibet over til
en af Siderne, ligesom et krænget Skib kan
bringes paa ret Køl ved Lempning. Lempning
kan ogsaa anvendes til at bringe en i Nærheden
af Vandfladen værende Læk op over Vandet.
Lempningen kan foretages med Dele af Lasten
ell. særlige Lempejern ell. ved Tømning og
Fyldning af Ballasttanke.
C. B-h.
L’Empire c’est la paix [l-ã’pi.r-s-æ-la-’pæ)
(fr.), ɔ: »Kejserriget er Freden«, en Udtalelse,
Louis Napoleon lod falde som Prinspræsident
9. Oktbr 1852 i Bordeaux.
Lempster [’£emstə], se Leominster.
Lemström, Karl Selim, finsk Fysiker, f.
17. Novbr 1838 i Ingå Sogn i Finland, d. 2.
Oktbr 1904. Han studerede Fysik ved Univ. i
Helsingfors og paa en Studierejse til Sthlm,
hvor han arbejdede hos Edlund. 1869 begyndte
han at virke som Universitetslærer i
Helsingfors, tog 1874 Doktorgraden og blev 1878
ordinær Prof. i Fysik. Hans videnskabelige
Arbejder handler især om Jordmagnetisme og
Elektricitet; han har saaledes skrevet »Om
orsakerne til Jordens magnetiska tillstånd« (1877). 1868
tog han Del i den sv. Polarekspedition som
Fysiker, og 1882—84 medvirkede han ved det
finske Videnskabsakademis Ekspedition til
Sodankylä i Lapmarken, hvilken Ekspedition var
Led i den internationale Iagttagelsesrække i
Polarlandene de nævnte Aar. Over en Bjergtop
anbragte han et Net af Kobbertraade forsynede
med Messingspidser, og fra dette Traadnet
førte han en Ledningstraad gennem et
Galvanometer, til en Jordplade. Der viste sig et
nordlyslignende Skin over Bjergtoppen, medens
Galvanometeret angav, at der gik elektrisk Strøm
gennem Ledningen. Af L.’s andre Arbejder kan
nævnes hans »Studier öfver
sommarnattfrosterna samt medlen at förekomma deras
härjningar« (1881) og hans Forsøg over Elektricitetens
Indvirkning paa Planterne (1890).
K. S. K.
Lemurer (Lemuridæ), den største og
formrigeste Fam. inden for Halvaberne
(Lemuruideæ). L. er alle af ringe Størrelse, de største
overgaar ikke Huskatten synderlig i Størrelse.
Pelsen meget tæt, langhaaret og ulden;
Farverne stærke, med ejendommelige Tegninger,
undertiden meget forsk. hos Han og Hun. Øjnene
store, Kroppen ret langstrakt og slank; Halen
gerne lang, men korthalede og haleløse Former
findes; Snohale findes aldrig hos L. Natdyr,
der sover om Dagen paa en Gren ell. i et hult
Træ. Nogle Slægter er træge og langsomme,
andre livlige og hurtige, men alle er de
lydløse i deres Bevægelser. Nogle L. ligger i Dvale
i den tørre Tid. Angaaende deres anatomiske
Bygning, Levevis og Udbredelse, se Aber. Bl.
de mange Former maa særlig nævnes:
1) Indrien ell. Babukotoen (Indris
brevicauda), den største af alle Halvaber, med
ret kort Snude, smaa Øren, der ikke rager
langt ud af den tætte Pels; Halen rudimentær.
Ansigt, Strube, Bug og Lemmer som oftest
hvide ell. helt sorte, lever udelukkende paa
Madagaskars Østkyst, hvor den færdes i Smaaflokke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
