Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leonhardt, Gerhard Adolph Wilhelm - Leoni, Leone (ital. Billedhugger) - Leoni (ital. Komponist) - Leonidas (spartanske Konger) - Leonidas (gr. Epigramdigtere) - Leonider - Leonidhion - leoninske Stad - leoninske Vers - leoniske Varer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Formand for Kommissionen af 1869.
Foruden de alt nævnte kan af L.’s Skr bl. a.
fremhæves »Die Justizgesetzgebung des Königreichs
Hannover« (I—III, 3. Opl. 1859—60, 2. Bd 4.
Opl. 1867), »Das Civilprocessverfahren des
Königreichs Hannover« (1861), »Die Errichtung
von Handelsgerichten im Königreich
Hannover« (1865), »Zur Reform des Civilprooesses in
Deutschland« (I—II 1865) og »Betrachtungen
über die Hannoversche Justizverwaltung mit
Rücksicht auf die Vereinigung des Königreichs
Hannover mit der Preussischen Monarchie«
(1866).
Fz. D.
Leoni [le’åni], Leone, ital. Billedhugger,
Medaillør, Guldsmed og Bronzestøber, f. 1509
i Arezzo, d. omkr. 1590. I Milano udførte han
Gravmælet i Marmor og Bronze, for Giov. Giac.
de’ Medici i Domkirken, virkede derefter i
Genova og kaldtes af Karl V til Bryssel. Herfra
kom han til Spanien, udfoldede en stor
Virksomhed for Karl V og Filip II i Forbindelse
med sin Søn og Elev Pompeo L. (d. 1610 i
Milano) og udførte saaledes en Del Statuer og
Buster af disse Regenter og deres nærmeste
Kreds, en Kunst (især i Bronze), der nu
fornemmelig kan studeres i Museo del Prado i
Madrid, i Toledo og i Windsor Castle. Stort
Ry gik der af et Pragtstykke af ham: en
kolossal Statue af Karl V, iført Rustning, men
indrettet saaledes, at Rustningen kunde tages af.
Andre betydelige Værker er en Statue af D.
Ferrante i Guastalla og Bronzegrupperne i
Escorials Kirke (Capilla Mayor), hvilke ogsaa
Pompeo’s Søn, Miguel — foruden Faderen
og Bedstefaderen — havde Andel i. Til L. L.’s
bekendteste Medailler hører de til Ære for
Karl V, Fern. og Ippolito Gonzaga,
Michelangelo, P. Aretino og Andrea Doria (1540)
udførte. Et betydeligt Arbejde er hans
siddende Bronzefigur af Vinc. Gonzaga i Paladset
i Sabionetta. Pompeo L.’s bekendteste Værker
er Bronzestatuer af Hertugen og Hertuginden
af Lerma for Kirken S. Pablo og fire Apostle
for Kirken S. Miguel i Valladolid. L. L.’s og
P. L.’s Arbejder viser gennemgaaende en højt
udviklet Bronzeteknik, der dog ikke forfalder
til smaalig guldsmedemæssig Detailudførelse,
men forenes med Storhed i Opfattelse og god
Naturiagttagelse. (Litt.: Casati, L. L.
d’Arezzo [Milano 1884]; Plon, L. L. sculpteur
et P. L. [1886]).
A. Hk.
Leoni [le’åni], Leone, ital. Komponist fra
16.—17. Aarh., levede som Kirkekapelmester i
Vicenza, Komponist af forsk. Kirkemusik og en
Rk. (5 Bøger) yndefulde Madrigaler (deraf fl.
optagne i den danske Samling Giardino novo
af Melchior Borchgrevinck [Copenhaven 1605]).
A. H.
Leonidas, spartanske Konger.
1) L. I, Søn af Anaxandridas, blev Konge kort
efter 490 efter sin Broder Kleomenes. Da Xerxes
480 rykkede mod Grækenland, blev L. sendt
ham i Møde med en Hær bestaaende af 4000
Mand fra Peloponnes, deraf 300 spartanske
Borgere, hvortil der sluttede sig nogle Tusinde
Mand fra Boiotien og Fokis. I Passet ved
Ther-mopylai modstod han med stor Tapperhed
Persernes Overmagt; men da Stillingen viste
sig uholdbar, sendte han hele sin Styrke bort
med Undtagelse af Spartanerne, Thespierne og
Thebanerne. Selv fandt han Heltedøden tillige
med alle Spartanerne og Thespierne, medens
Thebanerne overgav sig. Hans Minde hædredes
af Grækerne gennem lange Tider.
2) L. II, Søn af Kleonymos, modsatte sig
ivrig de Reformforsøg, som foretoges af hans
Medkonge, Agis IV. Han blev en Tid forvist,
og hans Svigersøn, Kleombrotos, blev Konge i
hans Sted, men han kom snart tilbage og fik
baade Agis og Kleombrotos styrtede (omtr.
240). Han efterfulgtes ved sin Død (236) af sin
Søn, Kleomenes III, der genoptog Agis’
Reformer.
H. H. R.
Leonidas, to gr. Epigramdigtere. Den ene,
som var fra Tarent, levede i 3. Aarh. f. Kr. Vi
har en stor Del Epigrammer af ham, skrevne
i dorisk Dialekt. Mange af dem er Indskrifter
paa Votivgaver. Den anden L., som er mindre
betydelig, stammede fra Alexandria og levede
paa Kejser Nero’s Tid. Ogsaa af hans
Epigrammer er en Del bevarede.
H. H. R.
Leonider kaldes de periodiske Stjerneskud,
som Straaler ud fra Stjernebilledet Løven (leo)
og viser sig i størst Mængde hvert 33. Aar i
Dagene 12.—14. Novbr. Se i øvrigt
Stjerneskud.
J. Fr. S.
Leonidhion [-ði-], By paa Østsiden af
Halvøen Morea, Nomos Arkadia, ligger 4 km fra det
ægæiske Hav. I Omegnen bor, c. 8700 i Tallet,
de en antik Dialekt talende Tsakoner.
Efterkommere af de gl. Kynurier (se Kynuria).
C. A.
leoninske Stad kaldes det nordligste
Kvarter af den Del af Rom, som ligger paa den
højre Tiber-Bred. I Oldtiden regnedes det slet
ikke med til Rom, og der fandtes ikke mange
Bygninger af Bet.; tidlig rejste der sig dog
her en Kirke for Sct Peter. Sit Navn fik Staden
efter Pave Leo IV, som befæstede den ved en
Mur, der strakte sig fra Engelsborg N. om
Vatikanerbjerget og i en Bue ned til Tiberen.
I de flg. urolige Aarhundreder søgte Paverne
stadig Tilflugt i den l. S., som ofte var Genstand
for svære Angreb. Da Paverne maatte gaa i
Landflygtighed til Avignon, kom l. S.
fuldstændig i Forfald, men ved deres Tilbagevenden blev
den genopbygget og i Løbet af de flg. 100
Aar smykket med de pragtfuldeste Bygninger
(Peters-Kirken, Vatikanet). Pave Sixtus V
indlemmede den i Staden Rom som den 14. Region.
H. H. R.
leoninske Vers kaldes efter en Digter i 12.
Aarh. en Slags Heksametre, hvis Midte og
Slutn. rimer paa hinanden. De bruges jævnlig
i middelalderlige Digte, enkeltvis i Oldtiden.
H. H. R.
leoniske Varer (Leoner Varer), Tresser,
Borter, Snore, Frynser, Broderier o. l. af fin
Metallraad ell. af Lahn (fladtrykt Traad)
ligesom ogsaa Materialet hertil, saakaldt leonisk
Traad. Navnet skyldes den sp. By Leon, hvor
l. V. først fabrikeredes, efter andre den fr. By
Lyon; efter 1570 har Nürnberg været et
Hovedsæde derfor. Man forarbejder helt ægte Guld-
og Sølvtraad, som dog kun paa Overfladen er
ægte Guld ell. Sølv, men hvis Indre er henh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
