Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leptostraca - Leptothrix - Leptura - Lepturus - Leptus autumnalis - Leptynit - Leptaenakalk - Lepus (d. s. s. Hare) - Lepus (se Haren) - Le Puy en Velay - Lequesne, Engène Louis - Le Quesnoy - Lequietio - Ler - Lerberghe, Charles van
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre store Malacostraca-Grupper:
Arthrostraca og Thoracostraca.
C. W.-L.
Leptothrix, en af den tyske Botaniker
Kützing 1843 opstillet Gruppe af traadformede,
ugrenede Mikroorganismer. Nyere Studier har
vist, at de hertil henførte Arter i systematisk
Henseende er hverandre ret fjerntstaaende,
idet L. buccalis og beslægtede Former, der
træffes i Mundhulen og paa Tandbelægningen,
nærmest er beslægtet med Actinomyceterne
(Straalesvampene) og henføres til denne
Gruppe under Slægtsnavnet Leptothricia. L.
ochracea hører til Jernbakterierne og benævnes i
nyere Litteratur Chamydothrix (Cladothrix)
ochracea. Atter andre Arter hører til de
blaagrønne Alger (Lyngbya), og Gruppen L. har
nu kun hist. Interesse.
K. A. B.
Leptura, se Træbukke.
Lepturus, se Spidshale.
Leptus autumnalis (lat.) er Navnet paa
Larverne af visse Midearter af Slægten
Trombidium. De findes ude i Naturen og angriber
Mennesket, især Damer og Børn, idet de
fremkalder en kløende Hudaffektion paa Arme og
Ben. Denne kaldes enten
Augustsygdommen ell. Augustknuder, fordi Larverne
færdes livligst i Aug. Maaned, ell.
Stikkelsbærsygdommen, fordi de ofte holder til
iblandt disse Planter.
C. Rch.
Leptynit, se Granulit.
Leptaenakalk er en i Dalarne
forekommende hvid ell. rødlig, krystallinsk Kalksten,
som tilhører den øverste Del af den
ordoviciske Formation; den indeholder talrige
velbevarede Forsteninger, særlig Trilobitter og
Brachiopoder (deriblandt Leptæna-Arter).
J. P. R.
Lepus, d. s. s. Hare.
Lepus (astron.), se Haren.
Le Puy en Velay [lö-’pyi-ã-’vlæ],
Hovedstad i det fr. Dept Haute-Loire, ligger 3 km
fra Loires venstre Bred paa Skrænten af Mont
Anis, over hvilken den næsten lodrette Rocher
de Corneille hæver sig 132 m over den nedre
By til 757 m o. H.; ligesom Mont Anis bestaar
den af Eruptivbjergarter. Paa dens Top rejstes
1860 en Statue af Notre Dame de France, 16
m høj, støbt af 216 Kanoner, taget ved
Sevastopol, og fra denne Statues Krone har man en
prægtig Udsigt ud over Byen med maaske den
mest ejendommelige Natur i Frankrig, til den
mærkelige, udslukte vulkanske Omegn. L. P.
blev i Middelalderen betragtet som en hellig
Stad, til hvis Kirker Tusinder af Pilegrimme
valfartede p. Gr. a. det berømte Gedertræs
Maria-Billede (la Vierge noire), som brændte
under Revolutionen. L. P., der (1911) har 16639
Indb. (i hele Kommunen 20944), er Bispesæde
og har to Præsteseminarier, to Lyceer, et
Lærer- og et Lærerindeseminarium samt et
offentligt Bibliotek (20000 Bd). L. P. er Centrum for
Departementets Kniplings- og Blondefabrikation.
N. H. J.
Lequesne [lö’kæ.n], Engène Louis, fr.
Billedhugger (1815—87). L., Elev af Pradier,
1844 Indehaver af Rom-Prisen (for »Priamos’
Død«), har udført adskillig monumental Kunst:
Statuer af St Cloud og St Louis, henh. for
Kirkerne St Clotilde og St Paul et St Louis,
Bronze-Statuen af Dr. Laennec for Byen
Quimper, Pegasus-Gruppen paa Gavlen af den ny
Opera i Paris samt Statuen af Marskal St
Arnaud for Versailles. Hans »Dansende Faun«
(i Bordeaux og 1850 i Luxembourgs Have)
anses for et af hans bedste Arbejder.
A. Hk.
Le Quesnoy [lö-kæ’nwa], se Quesnoy.
Lequietio [læ’kiætå], By i det nordlige
Spanien, Prov. Biscaya, ligger ved den
Biscayiske Havbugt, ved Mundingen af Floden
af s. N.; har gl. Mure, en Kirke fra 13. Aarh.,
Fiskeri, Skibsbyggerier, en Søbadeanstalt og
(1920) 4500 Indb.
C. A.
Ler. Herunder sammenfattes forsk. farvede,
i Reglen mere ell. mindre sandblandede
Bjergarter, som bestaar af vandholdigt
Aluminiumsilikat oftest sammen med andre Silikater. L.
er et Sønderdelingsprodukt af feldspatrige
Stenarter, hvorfor der ofte i L. er indblandet
andre Rester af den sønderdelte Stenart som
Kvarts, Glimmer o. s. v. Renest optræder L.
i Form af Kaolin ell. Porcelænsjord,
der ofte af fremmede Bestanddele kun
indeholder lidt Kvarts og i Reglen findes paa
primært Leje ɔ: paa det Sted, hvor dets
Dannelse er foregaaet. Oftest bortføres L. imidlertid
af Vandet og afsættes andre Steder (paa
sekundært Leje), mest i regelmæssige Lag;
samtidig indblandes gerne en Del Korn af Kvarts,
Feldspat o. a. Silikater. Mængden af disse
fremmede Stoffer er i høj Grad bestemmende
for L.’s Værdi som industrielt Raamateriale.
Meget rent er ildfast L., Pibeler,
hvorimod det L., der anvendes til Mur- og
Teglsten, i Reglen er meget urent, idet det
indeholder Jernilter, Sand og undertiden en Del
kulsur Kalk. L. er i fugtig Tilstand plastisk,
selv om det indeholder en Del ikke plastiske
Indblandinger, det rene fede L. dog i højere
Grad end det urene magre. Ved Brændingen
beholder det den Form, man har givet det, og
forandres til en tæt, fast Masse. Udsættes det
for meget høj Temp., forsk. for de forsk.
Lerarter, smelter det. Meget stor Bet. har L. for
Agerdyrkningen, da det danner en
Hovedbestanddel af Agerjorden og har en vis Evne til
at fastholde en Del af de i Vandet opløste,
værdifulde Plantenæringsstoffer og forhindrer
derved, at disse synker ned i Undergrunden
og dermed gaar tabt for Planterne. Da Lerlag
er næsten uigennemtrængelige for Vand,
samler det nedsivende Vand sig paa Lerlagenes
Overflade, hvilket er af stor Bet. for
Dannelsen af naturlige og kunstige Kilder (Brønde).
J. P. R.
Lerberghe [£ærbærgə], Charles van, belg.
Digter, f. i Gent 1861, d. i Bryssel 1907, gik i
Jesuitskole sammen med Maeterlinck og
prisbelønnedes i Skolen for en Hymne om den
ubesmittede Undfangelse; skrev sine første
Digte i La Pleïade og i Le Parnasse de la jeune
Belgique, paavirket af eng. Lyrik og af
Mallarmé. Hans lille symbolistiske Prosadrama Les
flaireurs (1889) er en Forløber for Maeterlinck’s
L’intruse. Foruden de yderst fine og udsøgte
Digte Entrevisions (1898) har han udgivet det
lyriske Epos La chanson d’Éve (1904), hans
Hovedværk; den satiriske Komedie Pan (1905),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
