Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Letargi - l'État c'est moi - Letellier, Michel - Letfregat - Leth - Leth, Andreas Peter Martin - Lethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyfus og Blodforgiftninger. Ogsaa ved
Hjernesvulster kan der komme L. Forgiftninger ved
Sovemidler (f. Eks. Veronal) vil fremkalde et
lgn. Sygdomsbillede.
K. H. K.
l’État c’est moi [l-e’ta-s-æ-’mwa] (»Staten
det er mig«) er en Sætning, der er tillagt
Ludvig XIV. Han har efter al Sandsynlighed aldrig
brugt den, men den gengiver nøje
Tankegangen i en lille kraftig og selvtillidsfuld Tale, han
13. Apr. 1655 holdt i det parisiske Parlament,
der havde gjort Indvendinger mod nogle kgl.
Befalinger. Sagnet har føjet til, at han ved
denne Lejlighed optraadte i Jagtstøvler med
Ridepisken i Haanden, men dette er ikke rigtigt.
P. M.
Letellier [lötæ’lie], Michel, fransk Jesuit,
(1643—1719), vakte Opmærksomhed som en
hidsig Modstander af Jansenisterne, og blev
1709 Skriftefader hos Ludvig XIV; han
benyttede i denne Stilling Kongens tiltagende
Religiøsitet til at paavirke ham til Fordel for
Religionsforfølgelserne.
P. M.
Letfregat, en nu udgaaet Type for
Orlogsskibe. Medens en Fregat havde 1 lukket
Batteri foruden Dækskanoner, havde L. kun det
lukkede Batteri, men intet Skyts paa Dækket.
I den danske Marine benyttedes Betegnelsen L.
ikke officielt; i Stedet kaldte man saadanne
Skibe Korvetter, uagtet disse egl. hører til en
anden Type (Skibe uden noget lukket Batteri,
men med Kanoner paa Dækket). Saaledes var
f. Eks. den kendte Korvet »Galathea«, der
under St. Bille’s Kommando 1845—47 foretog sin
kendte Jordomsejling, i Virkeligheden en L.
C. B-h.
Leth [læt], Navn paa flere Slægter, levende
i Danmark, Norge og Sverige.
1) Fra Sognepræst til Vor Frue Kirke i
Odense, Mag. Niels Sørensen Glad (d.
1602), som latiniserede sit Navn til Lætus,
stammer bl. a. en Række Præster af Navnet
L. Hans Sønnesøn, den strengt ortodokse
Konfessionarius og første Hofpræst, Dr. theol.
Hans L. (1625—88), der virkede med stor
Omsorg for Skolevæsenet, en Tid som Rektor
i Sorø, senere som Skoleherre i Frederiksborg,
var Fader til Kommitteret i Rentekamret,
Etatsraad Niels L. (1660—1713) og til
Sognepræst i Storehedinge, Provst, Mag. Jørgen
L. (1663—1713). Den ældste af disse Brødre var
atter Fader til Generalløjtnant og Hvid Ridder
Mathias L. til Sanderumgaard (1704—83),
som »paa Grund af sine egne og sine
Forfædres Fortjenester« 10. Juni 1757 ophøjedes
i den danske Adel med flg. Vaaben: en oprejst,
tilbageseende Guld Løve, holdende et draget
Sværd i højre Forpote, i blaat Skjold, paa den
kronede Hjelm samme Figur, opvoksende. Bl.
hans 21 Børn skal nævnes Generalløjtnant og
Hvid Ridder Johan Frederik L.
(1737—1817), hvis Linie uddøde paa Mandssiden med
en Sønnesøn, Jægermester Johan
Frederik Arnoldus L. til Koldkjærgaard
(1844—1908), og Sekondritmester, Kammerherre
Jørgen Ernst L. til Steensgaard og
Egelykke (1742—1818), gift med Anna Sophie Kaas
Steensen. Deres Sønnesøn, Kammerherre,
Hofjægermester Vincents Steensen L. til
Steensgaard (1811—93), fik ved Patent af 4.
Aug. 1879 Ret til at føre Slægten Steensen’s
Navn og Vaaben — 3 i Skjoldets Midte
samlede Sølv Pile i blaat — i Forbindelse med sit
eget, idet det sammensatte Skjold fremtraadte
som delt af L. og S., hvorimod Hjelmen kun
bar det L.’ske Hjelmtegn. Hans Søn,
Kammerherre, Hofjægermester Carl Louis
August S.-L. (f. 1842), deltog i Krigen 1864 som
Sekondløjtnant i Dragonerne og var 1866—1918
Ejer af Højris paa Mors. Ovenn. Provst J. L.
var Fader til Kommitteret i Rentekamret,
Etatsraad Christian L. (1695—1759) og til
Sognepræst ved Trinitatis Kirke i Kbhvn, Prof.
catecheseos Christian Langemach L.
(1701—64), en af Pietismens Førere.
2) Den i Norge fødte Niels L. til Store
Vosborg (1658—1711) blev 30. Jan. 1708 optaget
i den danske Adel. Hans Sønnesøns Søn,
Justitssekretær i Viborg Landsoverret, Etatsraad
Henrik Johan L. til Eskjær (1761—1845),
var den sidste Mand af Slægten.
P. B. G.
Leth [læt], Andreas Peter Martin,
dansk Præst, f. 1. Febr 1822 i Nyborg, hvor
hans Fader, den senere kendte Præst Albert
L., dengang var Adjunkt, d. 6. Marts 1905.
L. blev Student fra Ribe 1838, studerede først
Filologi, senere Teologi og blev cand. theol.
1843. Straks efter blev han Forstander for en
Drengeskole i Middelfart, 1845 Adjunkt i Ribe,
1850 Diakon i Aabenraa, 1852 Kompastor smst.,
1863 Sognepræst i Ulsø og Øster Egede paa
Sjælland, 1870 i Middelfart, hvor han af
Helbredshensyn tog sin Afsked 1895. Derefter boede
han i Hellerup og Kbhvn, altid rede til at
hjælpe sine Embedsbrødre og stadig givende
sine vægtige Bidrag til den kirkelige
Diskussion. 1900 tog han atter Ophold i Middelfart.
L. var en Discipel af Grundtvig, og han
kæmpede trofast for de Grundtvig’ske Frihedskrav.
I Tale og Skrift arbejdede han for kirkelig
Frihed; en Frugt af hans Virksomhed var det
kendte Møde i Askov (Aug. 1881), som vedtog
den saakaldte Askov-Adresse, hvis trofaste
Forsvarer L. blev ved at være. L. var en af
Danmarks mest veltalende Prædikanter. Han
har skrevet opbyggelige Udlæggelser af
Johannes-Evangeliet (1883) og Galater-Brevet (1885)
og har været en skattet Medarbejder af »Dansk
Kirketidende« og »Højskolebladet«. En
Samling af L.’s Prædikener udkom 1900.
L. M.
Lethe [’le.te.] (gr.), Glemselen, Datter af Eris.
Et Alter for L. fandtes i Athen i Erechtheion. —
L. kaldtes i den senere gr. Folketro en Flod i
Underverdenen. Naar de Døde kom til Hades,
drak de sig af L. Glemsel af alle jordiske Ting,
og efter de orfiske Læresætninger skulde de
atter, naar de vendte tilbage til Jordelivet, af
den tildrikke sig Forglemmelse af alt
forbigangent. Efter Ovid’s Metamorfoser flød en
Gren af L. forbi den Grotte, hvori Søvnens
Gud havde sin Bolig. Opr. synes L. at have
haft større Bet.; maaske har man endog tænkt
sig hende som Dronning i Underverdenen. Om
Theseus og Peirithoos, der levende trængte
ned i Hades, hedder det, at de satte sig paa
L.’s Sæde.
H. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
