Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 724 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lettow-Vorbeck, Paul - lettre - lettre (se Bogtryk) - lettres de cachet - Lettsomit - Letværk - Leu - Leu, August Wilhelm - Leuba, James H. - Leube, Wilhelm Olivier - Leuca - Leuca, Kap Santa Maria di - Leucadendron

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lettow-Vorbeck [’læto.-’fo.rbæk], Paul,
tysk Militær, f. 20. Marts 1870 i Saarlouis,
deltog i Felttogene i Kina 1900 og i Sydvestafrika
1904, var 1911—14 tysk militær øverstbefalende
i Kamerun og overtog ved Verdenskrigens Beg.
den tilsvarende Stilling i Østafrika, hvor han,
lige til den alm. Vaabenstilstand forkyndtes
ham, holdt Kampen gaaende med en Dygtighed
og Sejghed, der i Forbindelse med hans strenge
Overholden af civiliseret Krigsbrug ogsaa
indgød Fjenden Agtelse. Han afviste fl. Gange
eng. Angreb fra Søsiden. Trængt af overlegne
Styrker fra N. og V. maatte han endelig i Sept.
1916 opgive at holde Jernbanelinierne og
rømme Hovedstaden Daressalem, men i over et
Aar derefter holdt han Stand i Koloniens
uvejsomme Sydland, indtil han drog ned i
portugisisk Omraade, hvor han endnu tilføjede
Fjenden megen Afbræk. I Eftersommeren 1918 drog
han paa ny gennem tysk Østafrika N. om
Nyassasøen og ind i det britiske Rhodesia;
her overgav han 14. Novbr sin Styrke, der nu
kun talte 150 hvide og 1100 farvede Krigere.
1917 var han forfremmet fra Oberst til
Generalmajor, og ved sin Hjemkomst til
Fædrelandet Marts 1919 modtoges han med stor
Begejstring, kommanderede i det flg. Aar et Korps
af Rigsværntropper og blev en af de mest
yndede Skikkelser paa Møder, hvor nationalistisk
Reaktion søgtes sat i Gang. Han har skrevet:
»Meine Erinnerungen aus Ostafrika« (Leipzig
1920)
P. L. M.

lettre [lætr] (fr.), Bogstav, Brev; l.
autographe signée (l. a. s.), egenhændigt Brev
med Navnunderskrift, og l. signée (l. s.),
undertegnet Brev, bruges i den forkortede
Form hyppig i Arkiv- og Bogauktionskataloger;
l. de change [’lætr_ö-t-∫ã.з], Veksel; l. de
marque [’lætr_ö-d-mark], Kaperbrev; l. de
répit [’lætr_ö-d-re’pi], Moratorium; l. de
voiture [’lætr_ö-d-vwa’ty.r], Fragtbrev; l. de
cachet, se lettres de cachet.

lettre [’lætr], d. s. s. Bogtrykkertype, se
Bogtryk, S. 563.

lettres de cachet [’lætr_ö-t-ka’∫æ] er
Betegnelsen for en Del af de Kongebreve, der
anvendtes i Frankrig før Revolutionen. I
Modsætning til de alm. Befalinger, der udstedtes i
aabne Breve med det store kgl. Segl og skulde
indregistreres af Parlamentet, var de lukkede
Breve med det lille kgl. Segl, underskrevne med
Kongens Navn, alm. skrevne af en høj
Embedsmand og kontrasignerede af en Minister.
Betegnelsen bruges første Gang 1560. De
anvendtes ofte til Fængsling af Personer, som
Regeringen ikke mente at kunne ramme ad
Lovens Vej; Politiet havde hyppig saadanne
Arrestordrer liggende, uden at Navnet paa den,
de gjaldt, var skrevet, saa de kunde udfyldes
efter Behag. I Enevældetiden blev det alm.,
at l. d. c. overlodes indflydelsesrige
Privatmænd til Brug mod deres Uvenner o. l.
P. M.

Lettsomit, se Cyanotrichit.

Letværk, se Mølle.

Leu [leu] (»Løve«). Ft. Lei, Benævnelse paa
Kongeriget Rumæniens Mønt- og
Regningsenhed siden 1868 = 100 Bani (Centimes) =
1 Franc = 72 Øre. Der præges efter den lat.
Møntkonventions Forskrifter i Guld 20-
(Carold’or), 10- og 5-L.-Stykker, i Sølv 5, 2, 1 og
1/2 L.
(N. J. B.). Th. O.

Leu [lå^y], August Wilhelm, tysk
Landskabsmaler, f. 24. Marts 1818 i Münster, d. 20.
Juli 1897 i Seelisberg ved
Vierwaldstätter-Søen. L., Elev af J. W. Schirmer, en af
Düsseldorf-Skolens dygtigste Landskabsmalere, ynder
de storladne, romantiske Egne og skildrer
derfor i vel afrundet Komposition og effektfuld
Lysvirkning fortrinsvis norsk Fjeldnatur og
Alpelandskaber. L.’s Skildringer af norsk
Natur har bidraget stærkt til Interessen i tysk
Kunst for Naturstudier fra disse Egne og har
i øvrigt ogsaa præget adskillig norsk
Landskabskunsts Opfattelse. I Mus. i Kria ses hans
»Norsk Landskab med en Fos« (1849); andre
norske Landskaber findes i Königsberg,
Bremen (»Sognefjord« [1849]), Hamburg
(»Sognefjord« [1874]) og Wien. I Berlins Galeri ses
»Oechinensee« (1876), i Gotha »Königsee med
Watzmann«, i Stuttgart »Hohe Göll ved
Berchtesgaden« (1859) o. s. fr. — En Søn og Elev af
ham, August L. (1852—76), malede
Dyrbilleder og Landskaber.
A. Hk.

Leuba [’£ j’u.ba?], James H., nulevende amer.
Psykolog, en af Grundlæggerne af den moderne
Religionspsykologi, har skrevet The
psychological origin of the nature of religion (1909) og
The psychology of religious phenomena (Amer.
Journ. of Psychology VIII, 1896 S. 309 ff.).
Edv. L.

Leube [’lå^yb_ə], Wilhelm Olivier, tysk
Læge, f. 14. Septbr 1842 i Ulm, blev 1872 Prof.
i spc. Patologi og Terapi samt Direktør for
den medicinske Klinik i Jena, 1874 forflyttedes
han til Erlangen og 1885 til Würzburg. Han
har navnlig givet sig af med fysiologisk Kemi,
Mave-, Tarm- og Nyresygdomme. Af hans
Arbejder fremhæves: »Über die Wirkung des
Dünndarmsaftes« (1868), »Über die Ernährung
vom Mastdarm aus« (1872), »Die Magensonde«
(1879), »Über die Behandlung der Urämie«
(1883), »Specielle Diagnose der innern
Krankheiten« (2 Bd, 3. Opl. 1891—93), og i Ziemssen’s
store »Handb. der Path. & Ther.«: »Die
Krankheiten des Magens u. Darmes« (1875, 2. Opl.
1878).
(G. N.). J. S. J.

Leuca [’læ^uka] (Leuga), gallisk
Længdemaal, lig 1500 rom. passus ell. 1 1/2 rom. Mil.
Heraf fr. lieue.
H. H. R.

Leuca [’læ^uka], Kap Santa Maria di,
Italiens sydøstligste Forbjerg paa Spidsen af
Halvøen Apulien, med en Maria-Kirke og
Fyrtaarn.
C. A.

Leucadendron [læ^u-], Herm., Slægt af
Proteaceæ, Buske ell. Træer med helrandede,
læderagtige og ofte graalig behaarede Blade.
Blomsterstanden er hovedformet og hyppig
omgiven af brede og farvede Stængelblade.
Blomsterne er særkønnede, og Frugten er en bred,
mere ell. mindre sammentrykt Nød. 60—70
Arter i Kaplandet. L. argenteum R. Br.
(Sølvtræ) er beklædt med sølvglinsende Haar paa
de lancetdannede Blade og de unge Grene.
Bladene anvendes paa forsk. Vis i dekorativt
Øjemed, og Veddet bruges som Gavntræ.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>