Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levi - Levi, Hermann - Levi, Leone - Lévi, Sylvain - Leviatan - Leviatan - Levi ben Gershon - Levico
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Stamme« L., bestaaende af Præster, forsk. fra
de andre Stammer ved ikke at bo sammen.
I Mose Velsignelse 5. Mos. 33, 8—11 skildres
den Præstestamme L., der forvalter Oraklet,
lærer Israel Loven og sørger for Ofringerne.
Bl. de mange Præsteskaber ved de israelitiske
Helligdomme fik iflg. Sagens Natur det, der
gjorde Tjeneste ved Jerusalems Tempel, en
dominerende Bet. Det afledte sin Herkomst fra
Aron, Mose Broder. Gennem Josija’s
Reformlov 622 f. Kr. fik det sat igennem, at al Kultus
uden for Jerusalem blev forbudt, derved
mistede alle levitiske Samfund uden for
Jerusalem deres Stilling. Loven tillod dem at virke
i Jerusalem (5. Mos. 18, 6—7), men det kunde
naturligvis ikke gennemføres. Ezeqiel, der
fremsætter en Plan for Kultusordningen i
Jerusalem efter Eksilet, erklærer, at disse Leviter
har fjernet sig fra Jahve under Israel’s
Vildfarelse ved at dyrke Stenbilleder, og at de
derfor kun bør have Lov til at gøre den lavere
Tjeneste i Templet og gaa det egl. Præsteskab
til Haande (Ez. 44, 10—14). Dette Krav
genfindes faktisk i de præstelige Love, hvor
»Leviter« er Betegnelsen for det lavere
Præsteskab, adskilt fra de egl. Præster (se 4. Mos.
3—4; 8). L. Stamme kommer saaledes til at
omfatte dels de højere Præster, dels
Tempeltjenerne, Leviterne. Disse deles i 3 Slægter:
Gersoniter, Kahatiter og Merariter, der
bestaar af talrige Underafdelinger, hver med
deres Tjeneste. Iflg. den præstelige Lov skulde
der i Kana’an udskilles 48 Levitstæder, af
hvilke 6 var Asylstæder; i dem skulde Leviterne
have Tilhold, spredt i Stammerne (4. Mos. 35;
Jos. 21). Hvis der ligger noget hist. til Grund
for dette, maa det vel bero paa, at der var
adskillig fl. Leviter fra gl Tid, end der var
Plads for i Jerusalems Tempel. (Litt.:
Baudissin, »Gesch. d. alttest. Priesterthums«
[1889], samt Nowack’s og Benzinger’s
Archæologier).
J. P.
Levi [’le.vi.], Hermann, tysk
Operadirigent og Generalmusikdirektør, f. 7. Novbr 1839
i Giessen, d. 13. Maj 1900 i München. L.
studerede først under V. Lachner, gennemgik
derefter Konservatoriet i Leipzig, var 1861—64
Kapelmester ved den tyske Opera i Rotterdam,
senere Hofkapelmester i Karlsruhe og fra 1872
til sin Død Kapelmester ved Operaen i
München, af hvis Udvikling han har indlagt sig
stor Fortjeneste. L. var ikke alene en fuldblods
Musiker, fortrolig med de forsk. Stilarter i
Operaens Udvikling, men ogsaa en alsidig
dannet Mand, med lige aabent Øje og vaagen
Interesse for Operaens sceniske og poetiske som
for dens musikalske Krav; han har saaledes
selv taget sin Del af Arbejdet ved
Omarbejdelsen af Teksterne til Mozart’s Operaer ved
deres Genfødelse paa München-Scenen i Slutn. af
1890’erne. L., paa hvem Rich. Wagner satte
megen Pris, dirigerede de første
Parsifal-Opførelser i Bayreuth 1882. (Litt.: E.
Possart, »Erinnerungen an H. L.« [1900]).
S. L.
Levi [li.va^i], Leone, eng. Statistiker og
Nationaløkonom, f. 1821 i Ancona, d. 1888 som
Prof. i Handelsret ved King’s College i London.
L. var født af jødiske Forældre, men gik senere
over til Kristendommen. Han kom 1844 som
Forretningsmand til Liverpool, hvor han 1845
lod sig naturalisere som eng. Borger. Efter
hans Tilskyndelse blev 1849 oprettet et
Handelskammer i Liverpool, og L. blev dets Sekretær.
Som saadan udgav han Commercial Law of
the World (4 Bd, 1850—52; 2. Udg. 1863 under
Titlen International Commercial Law), et Værk,
hvori han med Iver kæmpede for en
international Handelslovgivning, og som ledede til en
større Forenkling af visse Punkter i den eng.
Handelsret. Hans Hovedværk er: History of
British Commerce and of the Economic
Progress of the British Nation 1863—70 (1872, 2.
Udg. 1880 med Fortsættelse indtil 1878). Af
hans øvrige Arbejder kan nævnes: Wages and
Earnings of the Working Classes (1867), War
and its Consequences (1881), International Law
(1887).
Sv. N.
Lévi [le’vi], Sylvain, fr. Orientalist, f.
1863 i Paris, studerede Sanskrit under
Bergaigne og disputerede 1890 over de to Afh.:
Le théâtre Indien og Quid de Græcis veterum
Indorum monumenta tradiderint. 1894 blev han
Prof. i Sanskrit ved Collège de France. Han
er en fremragende Kender af den nordlige
Buddhismes Litt. og har udstrakt sine Studier
til tibetanske og kinesiske Kilder og taget ivrig
Del i Bearbejdelsen af de nyere Fund af Litt.
i Centralasien (især dem, som er bragte frem
gennem Mission Pelliot). Af hans Værker bør
fremhæves (foruden en Række Afh. og
Meddelelser i Journal Asiatique): La doctrine du
sacrifice dans les Brāhmanas (1898); Le Nepal.
Étude historique d’un royaume Hindou (1—3,
1905—08, i Annales du Musée Guimet); Udg. af
Mahāyāna-sūtrālankāra (1—2, 1907—11); La
formation religieuse de l’Inde contemporaine
(1907); Textes sanscrits de Touen Houang
(1911); Un fragment Tocharien du Vinaya des
Sarvāstivādins (1912); Les noms des nombres
en Tocharien (1912), samt i Forening med A.
Meillet: Études linguistiques de la Mission
Pelliot og Documents de l’Asie centrale, Mission
Pelliot. 1911 hædredes han med Festskriftet
Mélanges d’Indianisme offerts par ses élèves.
D. A.
Leviatan [hebr. livja.’þa.n], i gl Test. et af
Navnene paa en Drage ell. Slange, der hører
uadskilleligt sammen med Oceanet. I Urtiden
kæmpede Jahve med denne Drage og besejrede
den; derved tæmmedes Oceanet, Chaos
forjoges, og Verdensordenen oprettedes; men L.
ligger stadig i Dybet og truer (Jes. 27, 1;
Salme 104, 26).
J. P.
Leviatan [£i’va^iəþən] kaldes Lord Rosse’s
Spejlteleskop af 17 m’s Brændvidde og 1,8 m’s
Diameter (se Kikkert).
J. Fr. S.
Levi ben Gershon, se Gersonides.
Levico, Badested i Sydtyrol, i Sugana-Dalen,
20 km fra Jernbanestationen Trient, 520 m o.
H. Der findes 2 kolde Kilder, der sprudler
frem i en Mængde af 11 l pr Min., og som
nærmest henhører til de svovlsure Jernvande,
men som udmærker sig ved deres Indhold af
Kobber og Arsen. Den ene Kilde kaldes
»Das starke Wasser«, den anden »Das
Trinkwasser«, og de indeholder i 1000 Dele resp. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
