Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lewis Carroll - Lewisham - Lewisit - Lewiston (By i Maine, U. S. A.) - Lewiston (By i Idaho, U. S. A.) - Lewistown - lex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Matematiker og Børnebogsforfatter (1832—98).
Han fik sin Uddannelse i Rugby og Christ
Church-college i Oxford. Efter at være blevet
ordineret som Præst blev han ansat som Docent
i Matematik ved sit gl. College, hvor han
virkede fra 1855—81. Ved Univ. levede han yderst
tilbagetrukket; kun i Selskab med Smaapiger
fik hans Lune og Fortællertalent frit Løb, og
for dem er hans nu saa berømte Alice in
Wonderland (1865) og dens Fortsættelse Through
the looking-glass and What Alice found there
(1871) skrevet. En Del af Bogens Berømmelse
maa dog ogsaa tilskrives dens udmærkede
Illustrator Tennill. L. C. er ogsaa Forf. til en hel
Del humoristiske Vers, hvoraf de bedste findes
i The Hunting of the Snark (1876). (Litt.: S.
D. Collingwood, The Life and Letters of
L. C. [1898]); Isa Bowman, The Story of
L. C. [1899]).
I. O.
Lewisham [’£ui∫əm], Forstad til London, S.
f. Greenwich, der siden 1888 udgør et
metropolitan borough i Grevskabet London. (1921)
174194 Indb.
N. H. J.
Lewisit [£ui’sit], et Mineral sammensat
5CaO,2TiO2,3Sb2O5, der findes som smaa gule,
oktaedriske Krystaller i en Kvægsølvmine nær
Ouro Preto i Brasilien.
O. B. B.
Lewiston (’£uistən], By i den nordamer. Stat
Maine, beliggende lige over for Auburn ved
Androscoggin’s Fald, der afgiver rig Vandkraft
til Bomuldsindustrien. L. har en højere Skole,
hvormed er forbundet et baptistisk
Præsteseminarium. (1920) 31707 Indb.
G. Ht.
Lewiston [’£uistən], By i U. S. A., Stat
Idaho, ligger 328 km NNV. f. Boise City ved
Sammenløbet af Kuskusky ell. Clear Water
River og Snake River, der derefter ogsaa fører
Navnet Lewis River. (1910) 6043 Indb. L. staar
gennem en Sidebane i Forbindelse med den
nordlige Pacifikbane.
G. Ht.
Lewistown [’£uista^un], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 75 km NV. f. Harrisburg.
(1910) 8166 Indb. L. driver Handel med Hvede
og Majs og har Jernbaneværksteder.
G. Ht.
lex (lat.: Lov). Ligesom det
stammebeslægtede oldn. logh (Flertal af lagh), angelsaksisk
lagu, eng. law, betyder l. opr., hvad der er
»lagt« fast, fastsat, Retssætningen. Det lat. Ord
l. har en mere omfattende Bet. end det
danske »Lov«. Romerne kendte ogsaa en l. privata.
I denne Bet. anvendes l. f. Eks. i l.
commissaria. »Lov« i moderne Bet. var l. publica. —
Efter gammelromersk Opfattelse var l. i sit
Væsen en Overenskomst, en Retssætning, der
var formuleret og foreslaaet fra den ene Side
og vedtaget fra den anden. l. publica var en
Overenskomst, hvorved Borgerne
forpligtede sig gensidig til en vis Handlemaade. Paa
Centuriat- ell. Tributkomitierne stillede
Magistraten (Konsul, Prætor og de dermed
ligestillede ekstraordinære Magistrater, Interrex,
Diktator, Almuetribunerne) et Forslag (rogatio),
som Folket derpaa ved Afstemning vedtog ell.
forkastede. L. publica (populi Romani) var
den af det romerske Folk fattede Beslutning af
retligt Indhold (quod populus jubet [beslutter]
atque constituit). — For Begrebet l. var det
uden Bet., om dens Indhold var almengyldigt
ell. af konkret Art. Ogsaa de ældste Former
for Testamente og Adoption, testamentum in
calatis comitiis og adrogatio, ligesom
Tildelelsen af rom. Borgerret og Dispensation fra
Lovgivningen (l. frumentaria om frumentum
publicum, de novis tabulis og de ære alieno om
Betaling af Gæld) hvilede paa en l. (l.
specialis). Hos Romerne var l. i denne
forfatningsmæssige Bet. ikke den eneste og ikke den
vigtigste Retskilde. Indtil de 12 Tavlers Love var
Retssædvanen (mos majorum) saa godt som
udelukkende den retskabende Faktor. I
Republikkens første Aarh. kunde Plebejerne paa
consilia plebis vedtage legislative Beslutninger
(plebiscita) med Gyldighed for plebs. Under
den senere Republik og i den første Kejsertid
udviklede den rom. Privatret sig væsentlig
gennem det prætoriske Edikt (jus honorarium sive
prætorium) og Juristernes Virksomhed
(responsa prudentium). Og under Principatet træder
efterhaanden Senatsbeslutningerne (senatus
consulta) og senere de kejserlige Forordninger
(constitutiones principum) i St f. »Lovene« og
bliver Hovedorganer for Lovgivningen. Men den
gammelromerske Opfattelse af Begrebet l.
fastholdes. Først da Plesbiscitet ved l. Hortensia
Aar 286 fik bindende Kraft for hele det rom.
Folk, anvendtes l. (l. plebeivescitum) ogsaa paa
disse Beslutninger. Og Juristernes Erklæringer,
Senatsbeslutningerne og de kejserlige
Forordninger var — lige saa lidt som de prætoriske
Edikter — »Love«. De opnaaede kun
Lovskraft (legis vicem, legis vigorem). Først
under Monarkiet betegnes constitutiones
principum som leges. — Et Lovforslag blev som
Regel først forelagt for Folket (legem ferre)
efter forudgaaende Billigelse af Senatet
(senatus auctoritas). Ved en med en vis Frist
foretagen offentlig Bekendtgørelse (promulgatio)
blev Folket derpaa sat i Stand til at danne
sig en Dom om Forslagets Indhold. I denne
Frist kunde der forhandles i contiones.
Dernæst foretoges i de egl. comitia selve den
legislatoriske Akt (rogatio legis) med Formlen:
velitis jubeatis hoc, Quirites rogo. Efter Taler for
og imod foregik saa Afstemningen, opr.
mundtlig, senere skriftlig. Den vedtagne Lov (l.
perlata), der fik Navn enten efter Legislator (l.
Aquilia) ell. efter — ell. tillige efter — dens
Indhold (l. Furia de sponsu), blev som Regel
optegnet og ved offentlig Opslag (legem figere)
bragt til alm. Kundskab. l. bestod af 3 Dele:
1) en Indledning (præsciptio), der gav
Oplysning om Rogationens Foretagelse — med
Nævnelse af Legislators Navn — og Lovens.
Vedtagelse, 2) selve Forskriften, altid affattet
i imperativisk Form, ofte inddelt i fl. Kapitler,
3) sanctio legis, der bl. a. indeholdt
Bestemmelser om Følgerne af Lovens Overtrædelse. Naar
det i sanctio var bestemt, at enhver Handling,
der stred imod Loven var ugyldig, kaldtes
Loven l. perfecta. En Lovs Gyldighed var ikke —
som ofte i moderne Statsret — afhængig af
dens Indhold. Det krævedes kun, at de
formelle Betingelser for dens behørige Tilblivelse
(f. Eks. Auspicier) nøje var opfyldte. Quod
populus jubet, jus est. En Lov kunde som Regel
ophæves (abrogari) ved en senere Lov. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
