- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
773

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lichtenberg - Lichtenberg, Georg Christoph - Lichtenbergske Figurer, De

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lichtenberg [’leKtənbærk], 1) tidligere
Fyrstendømme, nu en Kreds (St Wendel) i det
Preuss. Regeringsdistrikt Trier mellem bayersk
Regeringsdistrikt Pfalz, Fyrstendømmet
Birkenfeld og preuss. Rhinprovins, opr. kaldt
Herrschaft Baumholder, blev iflg. Wien-Kongressen
1816 af Preussen afstaaet til Hertugen af
Sachsen-Coburg, der 1819 hævede Landet til et
Fyrstendømme. P. Gr. a. indre Uroligheder
afstod Hertugen atter Landet 1834 til Preussen
mod en aarlig Rente paa 520000 Rm. 2) By i
Preuss. Prov. Brandenburg i Regeringsdistriktet
Potsdam, Forstad til Berlin, som den staar i
god Sporvognsforbindelse med, samt liggende
ved Ringbanen og Jernbanelinien
Berlin—Kreuz—Königsberg. Den regnes ind under
Stor-Berlin og har (1919) 144643 Indb. I L. findes en
Opdragelsesanstalt, et Sanatorium for
Brystsyge samt mangesidig Industri.
N. H. J.

Lichtenberg [’leKtənbærk], Georg
Christoph
, tysk Satiriker og Fysiker, f. i
Nærheden af Darmstadt 1. Juli 1742, d. i Göttingen
24. Febr 1799. Han viste tidlig mat. Begavelse,
studerede i Göttingen under Kästner og Meister
og blev allerede 1769 Prof. extraord. Efter en
Rejse i England, som var af stor Bet. for hans
Udvikling, blev han 1775 Prof. ord. og
redigerede fra 1778 »Göttingischer
Taschenkalender«, som han i en Aarrække berigede med
en Mængde naturvidenskabelige og satiriske
Artikler. Som Naturkyndig er han blevet
berømt ved sine Forelæsninger over
Eksperimentalfysik og ved de efter ham opkaldte
elektriske Figurer. Som Forf. vandt han stort Ry
ved sine vittige, satiriske Udfald mod al den
Sentimentalitet og Forskruethed, der
prægede »Sturm- und Drang«-Perioden, mod den
berygtede Eftertrykker Tobias Göbhard i
Bamberg, ved sit kostelige »Fragment von den
Schwänzen« (en Persiflage over Lavater’s
»Physiognomik«) og ved sine Forklaringer til de
Hogarth’ske Kobberstik (ved Riepenhausen).
Desuden menes det, at han har Andel i den
berømte »Münchhausens Rejser og Eventyr«.
»Vermischte Schriften« (9 Bd, 1800—05; med
Hogarth-Forklaringen og Brevvekslingen, 8 Bd,
1844—53); »William Hogarth’s Zeichnungen, mit
der vollst. Erklärung derselben von G. C. L.«,
udg. af Kottehkamp (2. Opl. 1857). (Litt.: R.
M. Meyer
, »J. Swift und L., zwei Satiriker«
[1886]; Lauchert, »L.’s schriftstellerische
Thätigkeit« [1893]; Gleichen-Ruszwurm,
»Zur Einführung in G. C. L.« [Jena 1907]).
(C. A. N.). C. B-s.

Lichtenbergske Figurer, De [-’lektənbærg
skə-] skyldes en særlig Form af
elektriske Udladninger og er først iagttaget 1777
af G. C. Lichtenberg. De for L.ske F.’s
Frembringelse særlig karakteristiske Forhold
er: Den elektriske Udladning udgaar fra en
Elektrode, hvis Potential meget hurtigt stiger
til en saa høj Værdi (positiv ell. negativ), at
der fremkommer en elektrisk Udladning, som
udbreder sig langs Overfladen af en Isolator.
Fig. 1 viser et simpelt Arrangement til
Frembringelse af L.’ske F. P er en isolerende Plade,
f. Eks. Ebonit, B en jordforbunden Metalplade,
Elektroden A en Metalstang, L en

Fig. 1. Simpelt Arrangement til Frembringelse af L. F.
Fig. 1. Simpelt Arrangement til Frembringelse af L. F.


Fig. 2. Positiv Støvfigur.
Fig. 2. Positiv Støvfigur.


Fig. 3.<bNegativ Støvfigur.
Fig. 3.

Negativ Støvfigur.


Fig. 4. Positiv fotografisk L. F.
Fig. 4. Positiv fotografisk L. F.


Fig. 5. Negativ fotografisk L. F.
Fig. 5. Negativ fotografisk L. F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free