Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liège
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ombygget, og den højtliggende, vidt synlige
Martins-Kirke (Basilique St-Martin), der er grundlagt
962, nedbrændt under en Borgerkamp 1312 og
genopbygget 1542 i gotisk Stil. Den betydeligste
verdslige Bygning er det ved
Lambert-Pladsen liggende Palads, der tjener til Sæde
for de forsk. Regerings- og Justitsøvrigheder og
tidligere var Residens for Fyrstebiskoppen. Hele
Bygningen er restaureret 1848—56 og
indeholder, foruden Retsbygningerne, Statsarkivet og
det arkæologiske Mus. Det smukke kgl. Teater
er bygget 1808—22 efter Mønster af Odéon i
Paris og restaureret 1861; foran Façaden findes
8 Søjler af rødt belgisk Marmor. Som de
smukkeste Partier i L. maa nævnes de pragtfulde
Kajer ved Meuse, langs hvilke findes store
elegante Huse, den med Glas overdækkede
Passage Lemonnier, bygget 1837—39, samt den
mellem Hovedgaderne Avenue d’Avroy og Avenue
Rogier liggende Park Square d’Avroy, der
ligger paa samme Sted som et tidligere
Havnebassin og omslutter en lille Dam. Ved Parkens
Nordende findes Rytterstatuen Karl den Store
af L.-Billedhuggeren L. Jehotte. Endelig maa
nævnes det af Fyrstebiskop Maximilian Henrik
af Bayern efter Belejringen 1649 anlagte
Citadel (158 m), hvorfra man har den smukkeste
Udsigt over Byen og de industririge Dale ved
Meuse, Ourthe og Vesdre; op langs Floden
standses Blikket ved Ardennerne, men ned langs
Strømmen ser man til Petersberg ved
Maastricht og ind i Limburg-Lavland. I Spidsen for
Forvaltningen staar en Borgemester, der
understøttes af 4 lønnede Raadmænd. L. er Sædet for
Provins- og Distriktsøvrigheden, en Biskop, en
Appellationsret for Provinserne. L., Limburg og
Luxembourg og et Statsuniversitet. Dette
grundlagdes af den nederlandske Regering 1817,
medens Bygningen opførtes 1889—93. Det har 5
Fakulteter: F. des Lettres, F. de Droit, F. des
Sciences (forbundet med en Kunst-, en Industri-
og en Bjergskole), F. de Médicine og F.
Technique (oprettet ved L. 1893). 1920—21 var der
2303 Studenter. Til Universitetet er knyttet
et Bibliotek paa (1914) 405000 Bd. 1890 fandtes
1511 Studerende, hvoraf 128 Udlændinge.
Endvidere findes et Malerakademi, et kgl.
Konservatorium, et Lærerinde- og et
Præsteseminarium, et kgl. Gymnasium, to Middelskoler
(écoles professionelles), fl. private Skoler, et
Jesuitergymnasium samt klosterlige
Opdragelsesanstalter. Der findes et Stadsmuseum samt et
af Fabrikant Lemille stiftet Vaabenmuseum.
L. hører til de industririgeste Byer i Europa
og skylder sin tidlige Opblomstring til de
mægtige Stenkulsgruber, som stedvis ligger under
selve Byen. Den ældste og betydeligste
Industrigren er Vaabenfabrikationen, som delvis
foregaar paa et kgl. Vaabenstøberi. Endvidere
findes Zinkudsmeltning, Støberier, Valseværker,
Maskinbygning, Jerntraadsfabrikation samt
betydelig Uldtøjsfabrikation, Hørspinderi og
-væveri, Tobaks- og Cigarfabrikation samt
adskillig anden Industri. Handelen er ligeledes af
stor Bet., særlig m. H. t. Kolonialvarer, Stenkul,
Byens Industriprodukter samt Uld; tillige findes
store Hestemarkeder. Handelen understøttes
ved et Handelskammer, de talrige Jernbaner
samt den betydelige Fragtfart paa Meuse,
særlig med Stenkul, Jern, Træ og Basalt. I
Modsætning til de andre i denne paa Stenkul og
Mineraler rige Egn hurtig opvoksede Byer er
L. saaledes ikke blot i industriel Henseende et
Midtpunkt, men viser sig tillige ved sin
Handel, sin Historie og sit aandelige Liv som en
Storstad i Kongeriget. L. knytter sin
Oprindelse til et Kapel, der blev opført 558 lige over
for Ourthes Udmunding i Meuse. Den her
opstaaede By blomstrede hurtig op, da
Biskopsædet 720 blev flyttet herhen fra Maastricht, og
da Pipin den Lille og Karl den Store valgte
deres Residens her. 971 blev Byen befæstet af
Biskop Notger, der tillige lagde Grunden til
Bispedømmets verdslige Magt. En lærd Skole
gjorde i 11. Aarh. L. til et af de aandelige
Midtpunkter i Europa, og da senere de flanderske
Stæder naaede deres industrielle Blomstring,
blev L. ligesom Aachen en vigtig Stabelplads for
deres Frembringelser. Borgerskabet rejste sig
og gjorde sig næsten uafhængigt af den
biskoppelige Magt, samtidig udviklede fl.
Industrigrene, særlig Metalforarbejdning, sig i L., og
Byen naaede i 15. Aarh. et Indbyggerantal af
120000. Efter 1407 at være bleven indtagen af
Biskoppen blev den oprørske By 1467 erobret
af Karl den Dristige, der rev Murene ned til
Grunden. Da Indbyggerne atter rejste sig,
erobrede Karl den Dristige Aaret efter igen Byen
og satte Ild paa den. To andre Opstande (1482
og 1484) blev dæmpede af Ærkehertug
Maximilian I. L.’s Velstand sank, den mistede sine
Friheder over for Biskopperne, der for at tugte
den opførte et Kastel 1650. Dette blev sløjfet
1676 af Franskmændene, men efter en ny Strid
mellem Borgerne og Biskop Maximilian, der
betvang Byen 1684, atter rejst. 1691 blev L.
erobret af Franskmændene, 1702 af de
Forbundnes Tropper under Marlborough. 1792 blev L.
atter erobret af Franskmændene og ved Freden i
Luneville indlemmet i Dept Ourthe. Under
Revolutionen 1830 hørte L. til de Stæder, der
først faldt fra Holland, og ved
London-Konferencerne 1830 og 1831 blev L. indlemmet i
Belgien. L., hvis Beliggenhed ved Meuse paa den
korteste Vej mellem Rhinomraadet og
Frankrig giver den en meget stor strategisk Bet.,
spillede allerede i 18. Aarh.’s Krigs en stor
Rolle. (Litt.: Gerlache, Histoire de L.
[Bryssel 1875]; Hock, L. au XIX siècle [smst.
1885]).
N. H. J.
1888—92 befæstede Belgien, der trods sin
garanterede Neutralitet skulde opretholde et
passende Forsvar, som Led i dette Meuse
(Maas)linien ved L., Huy og Namur, idet man
frygtede, at denne Linie skulde blive brugt som
Fremrykningsvej under en Krig mellem
Tyskland og Frankrig.
L.’s Befæstning bestod af 12 Forter paa begge
Sider af Meuse, c. 7—8 km fra Byens Midte;
Enceinte fandtes ikke; Forterne laa godt i
artilleristisk Henseende, men da Terrainet er
meget kuperet, skovrigt og stærkt bebygget,
kunde de ikke beherske de mange dybt
indskaarne Slugter og Dale, og da
Fortmellemrummene ikke var udbyggede i Fredstid —
ved Krigens Udbrud blev der kun Tid til meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
