Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lig - Lig (Søv.) - Liga - Ligalkaloider - Ligamenta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er en anden Art af Forandringer begyndt at
foregaa, nemlig Indtrængen af Bakterier, dels
fra Huden, men navnlig fra Tarmkanalen;
ogsaa i levende Live findes der talrige Bakterier
paa disse Steder, men de levende Celler
forhindrer under normale Forhold deres
Indtrængen, ell. uskadeliggør dem, hvis det
lykkes dem at trænge ind; men næppe er de
beskyttende Celler døde ell. blot i kendelig Grad
svækkede, førend Bakterierne trænger ind
overalt i talløse Skarer, noget, som endog kan
finde Sted i den sidste Tid før Døden, naar
Legemets Modstandskraft i længere Tid har
været stærkt nedsat. De indtrængte Bakterier
fremkalder Forraadnelsen, idet de lidt efter
lidt omdanner alle Legemets Bestanddele med
Undtagelse af Knogler, Haar og Negle til
flydende ell. luftformige, til Dels giftige og
ildelugtende Stoffer, des hurtigere jo højere
Omgivelsernes Temp. er, idet Bakterierne derved
formerer sig hurtigere. Kun naar L. opbevares
under særlige Omstændigheder, kan dets
Opløsning forhindres; saaledes kan det ved
Opbevaring i meget tør Luft (visse Katakomber)
skrumpe ind, mumificere, til en tør,
pergamentagtig Masse; under andre Omstændigheder
kan det omdannes til Ligvoks (Adipocire).
Ogsaa ved kunstige Midler kan Forraadnelsen
indskrænkes (se Balsamering). Se i
øvrigt Død, Dødstegn, Dødsattest.
S. B.
Lig (Søv.). Saaledes kaldes Kanterne af
Sejlene, der som Regel er forstærket med et
paasyet Tov (Ligtov). Paa et Raasejl benævnes
L.: de staaende L., Over- og Underlig;
paa et Slagsejl: Stander-, Agter- og
Underlig; paa et Gaffelsejl: Maste-, Agter-,
Gaffel- og Underlig.
C. B-h.
Liga (ital.). fr. Ligue [lig], et i 15.—17.
Aarh. meget hyppigt Navn for
Sammenslutninger af politisk Natur, ensbetydende med de
senere anvendte Benævnelser Union, Koalition
og Alliance. Af de mange Forbund, der kaldes
L., nævnes her flg., der fik større Bet. La ligue
du bien public (Velfærdsforbundet) dannedes
Marts 1465 af Frankrigs mægtigste Kronvasaller
for at hindre Ludvig XI i at iværksætte sine
Planer til Lensadelens Undertrykkelse. I
Spidsen stod af Navn Kongens Broder, Hertugen af
Berry, medens den senere Hertug Karl den
Dristige af Burgund var den egl. Leder. Til
Tider fik L. Overtaget over Kongen som ved
Forliget i Conflans Oktober 1465 og ved Mødet
i Peronne 1468; men ofte var Kongen den
stærkeste, indtil L. efter Berry’s Død 1472 opløstes.
Ved L. i Cambrai (10. Decbr 1508) indgik
Ludvig XII af Frankrig, Ferdinand den
Katolske, Kejser Maximilian I og Pave Julius II et
Forbund for at fratage Venedig dets Erobringer
paa det italienske Fastland; Republikken kom
derved i stor Fare, men ved snilde
Underhandlinger vandt den Paven for sig, saa at denne,
der var kommen i fjendtligt Forhold til
Kejseren og Ludvig XII, 4. Oktbr 1511 i Rom stiftede
den hellige L. mellem Paven, Ferdinand
den Katolske, Henrik VIII af England og
Venedig mod Frankrig; denne L. opløstes 1513 efter
at have bragt Franskmændene store Tab. Ogsaa
det i Cognac 22. Maj 1526 sluttede Forbund
mellem Frants I af Frankrig og Pave Clemens
VII mod Kejser Karl V kaldes den hellige
L.; den førte til Roms Indtagelse af de
kejserlige Tropper og Pavens Ydmygelse (1527),
medens Kejserens Magt ved den endelige Fred
(1529) ikke led noget Skaar. Den betydeligste
og langvarigste af alle de Forbindelser, der
bærer Navnet L., fremkom under
Hugenotkrigene i Frankrig; med Paris som Udgangspunkt
bredte dette Forbund, der indbefattede
Katolikker af alle Stænder og sædvanlig blot kaldtes
L. eller Unionen, sig fra 1576 ud over
hele Frankrig med Henrik af Guise som Leder.
1584 blussede Kampen op med fornyet Kraft,
da Henrik III efter sin Broder Frants af
Anjou’s Død anerkendte Henrik af Navarra som
Tronfølger. Spanien traadte nu til, og 31. Decbr
1584 undertegnedes paa Slottet Joinville en
Traktat, den hellige L., mellem Filip II,
Henrik af Guise, hans Broder Karl af Mayenne
og Kardinal Karl af Bourbon (Henrik af
Navarra’s Farbroder) med det Formaal at
indskrænke Kongemagten, gøre Karl af Bourbon til
Tronfølger og udrydde alle Hugenotter. Henrik III,
der var aldeles magtesløs over for Bevægelsen
(»de tre Henrik’ers Krig«), søgte Redning ved
at lade Henrik af Guise myrde (25. Decbr 1588),
men faldt selv snart efter for Morderhaand (2.
Aug. 1589). Henrik af Navarra, den lovlige
Tronfølger, kunde dog ikke, trods sine Sejre,
overvinde L.’s sejge Modstand og maatte for
at vinde Kronen gaa over til Katolicismen (25.
Juli 1593). I de flg. Aar opløstes L.
efterhaanden og forsvinder med 1596. Endnu før Henrik
IV’s Død stiftedes en ny katolsk L. i
Tyskland, idet Hertug Maximilian af Bayern
sammen med Biskopperne af Würzburg,
Regensburg, Augsburg o. fl. dannede et Forbund som
et katolsk Modtræk mod Protestanternes Union
(München 10. Juli 1609). L. fik snart betydelig
Tilgang og kom under Maximilian’s og Tilly’s
Ledelse til at spille en stor Rolle under
Trediveaarskrigen, indtil den efter Gustaf Adolf’s
Optræden taber sin Bet. og opløses inden Krigens
Slutning. Ogsaa de mod Tyrkerne rettede
Sammenslutninger af europ. Magter gik under
Betegnelsen hellige Ligaer, saaledes baade den
1570 (mellem Pave Pius V, Filip II, Venedig
og Malta), som førte til den tyrk. Flaades
uoprettelige Nederlag 1571, og den i 1684 (mellem
Østerrig, Polen, Venedig, Malta og senere
Rusland), der for stedse gjorde Ende paa Tyrkernes
Trusler mod Europa. I 19. Aarhundrede
har man gentagne Gange betegnet politiske
Partidannelser med Navnet L., saaledes i
England anti-corn law league (s. d.), i
Frankrig ligue des patriotes (Patrioternes L.), bl. a.
til Støtte for Boulanger, og ligue des droits de
l’homme (Menneskerettighedernes L.) under
Kampen for Dreyfus’ Frigivelse. Ved Freden i
Versailles 1919 fik den nordamerikanske
Præsident Wilson oprettet league of nations,
Folkenes Forbund, med det Formaal at sikre Freden
mellem Folkeslagene i Fremtiden (se
Nationernes Forbund).
(C. F.). C. A. T.
Ligalkaloider, se Ptomainer.
Ligamenta (lat.), se Baand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
