Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligusticum - Ligustrum - Ligvoks - Li Hung Tsjang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ægformet afrundede. 40—50 Arter. L.
mutellina Crtz. (Meum Mutellina Gärtn.) er en lav
Urt af alpin Vækst med linie-lancetdannede
Bladflige og purpur ell. rosenrøde Blomster.
Den vokser i de europæiske Højbjerge, endog
op til den evige Sne, og skal være en god
Foderplante. Den krydrede Rod tjener, lagt i
Brændevin, som mavestyrkende Middel for
Alpeboerne. Ogsaa andre L.-Arter har
medicinsk Bet.
A. M.
Ligustrum, se Liguster.
Ligvoks, se Adipocire.
Li Hung Tsjang, kin. Statsmand, f. 16. Febr
1823 i Prov. Anhui (V. f. Nanking), d. 7. Novbr
1901 i Peking. L. tog 1847 sin Embedsgrad og
Aaret efter Hanlingraden, Kinas højeste
litterære Udmærkelse. Samtidig indtraadte
han i
Statstjenesten, blev
1853 Sekretær
hos Tseng-kuo-fan,
Generalguvernøren i
Kiang-Provinserne, og
gjorde allerede
1853 god
Tjeneste i
Kampen mod
Taiping’ernes Opstand. 1859
blev han
Taotai i
Fukien-Provinsen,
1861
Provinsialdommer og 1862 Guvernør i Kiangsu. Her fik
han dannet en Hær med europ. Officerer og
overvandt ved Gordon’s Hjælp Taiping’erne,
hvis Ledere han derefter uden Skaansel lod
henrette mod Gordon’s Løfter. Til Løn blev han
1867 Generalguvernør over de to
Kiang-Provinser med Nanking til Hovedsæde og fik Aaret
efter Overopsynet med Handelen i Sydkina,
ophøjedes i arvelig Adel og hædredes med det
særlige Udmærkelsestegn, den gule Ridejakke.
Efter at have medvirket til Undertrykkelse af
andre Opstande, navnlig af hienfei (de
nordlige Oprørere), blev han 1870 Generalguvernør
i Prov. Tsjili, hvor Peking ligger, samt
Tilsynsmand ved de 3 nordlige Havne Tientsin,
Tsjifu og Niu-tsjwang, og 1872 en af de 4
Storsekretærer, det højeste Embede, som nogen
Kineser kunde opnaa. Efter Kejser Tung-tsjih’s
Død (1875) var L. sammen med Kejserens
Moder, Tse-hsi, Lederen af det Statskup, hvorved
den spæde Kuang-Hsu (s. d.) sattes paa Tronen
under Formynderskab af begge
Enkekejserinderne, og opnaaede derigennem Tse-hsi’s
aldrig svigtende Beskyttelse. Som Vicekonge i
Tsjili tilfaldt det L. at føre gentagne
Underhandlinger og slutte Traktater med de
fremmede Magter, saaledes med England
Tsjifu-Konventionen af 13. Septbr 1876 om Erstatning
for Mordet paa en Missionær samt Aabningen
af ny Traktathavne, med Japan Traktaten 1885
om den politiske Indflydelse i Korea og med
Frankrig 1884—85 Overenskomsten om
Tonking.
Som Leder af Kinas Udenrigspolitik øvede L.
en overordentlig stor Indflydelse. Vistnok faldt
han et Par Gange i Unaade, men genvandt
snart Enkekejserinde Tse-hsi’s Yndest og fik
sine Embeder tilbage. Han grundlagde det store
kin. Dampskibsselskab, grundlagde en
Krigsflaade og byggede Krigshavnene Port Arthur
og Weihaiwei; fremmede ogsaa Anlæg af
Telegrafer, Jernbaner og Bjergværker og regnedes
for Kinas indsigtsfuldeste, men ogsaa
rænkefuldeste Statsmand. Han indsaa vel
Nødvendigheden af at gøre de europ. Magter
Indrømmelser og var ogsaa villig til at optage Vestens
Fremskridt, men var ingenlunde i sig selv
venligt stemt mod Europæerne. Som den, der
sammen med Juan-sji-kai bar Hovedansvaret for
Krigen med Japan 1894, blev han p. Gr. a. de
jap. Sejre fjernet fra sin Post som
Generalguvernør, og man gav ham og hans
Forbindelser med »Vestens Barbarer« Skylden for
Ulykkerne under Krigen. En Hovedaarsag til
Nederlaget var dog den, at L.’s Flaade som Følge
af hans egne og hans Hjælperes uhyre
Underslæb ikke var i den fornødne kampdygtige
Stand. Efter Krigen maatte man dog atter
sende Bud efter ham til at føre
Fredsunderhandlingerne, og han var ved denne Lejlighed i
Shimonoseki Genstand for et Mordforsøg af en
fanatisk Japaner. Endnu i 5 Aar efter
Nederlaget var L. uden nogen indflydelsesrig
Stilling. 1896 sendtes han til Europa for at
overvære Kejser Nikolaus II’s Kroning og aflagde
derefter Besøg ved fl. a. Hoffer, samt knyttede
Forbindelser med Banker og Vaabenfabrikker;
paa denne Rejse blev han stærkt feteret, bl. a.
af Bismarck. Efter Hjemkomsten fra Europa
berøvedes han en Tid baade Rang og Titler.
Oktbr 1896 ansattes han i en betydningsløs
Stilling i Tsung-li-Jamen (Udenrigsministeriet), og
Aaret efter førte han de Forhandlinger, der
endte med Overenskomsten af 6. Marts 1898
om Kiautsjaus Forpagtning til Tyskland paa 99
Aar.
Da Kejseren under Indflydelse af
Kang-ju-wei (s. d.) ønskede en hovedkulds Reformpolitik
gennemført, blev L. Septbr 1898 afsat fra sine
Embeder, men efter at Tse-hsi havde taget
Magten fra Kejseren og Kang-ju-wei, blev han
atter genindsat som Storsekretær. Decbr 1899
sendtes han som Vicekonge til Kanton; dels
ønskede Tilhængerne af den nu opblussende
Bokserbevægelse at have ham paa Afstand, dels
ønskede han ogsaa selv at komme bort fra
Nordkina. Da endelig Bokserurolighederne
udbrød Sommeren 1900, var han saaledes ikke i
Peking og altsaa uden Del i Angrebet paa
Udlændingene. Tværtimod hindrede han ethvert
Udbrud af Fremmedfjendtligheder i sin
Provins, i god Forstaaelse med Juan-sji-kai i
Shantung og et Par andre fornuftige
Provinsguvernører, og indgav udførlige Memoranda til
Hoffet, hvori han indtrængende advarede
Enkekejserinden mod at følge Bokserførernes og de
yderliggaaende fremmedfjendtlige
Mansjuhøvdinges letsindige Raad om at forjage
Europæerne. Efter at disse havde erobret Peking
 |
| Li Hung Tsjang. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
