Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liljefamilien - Liljefors, Bruno Andreas - Liljefors, Ruben - Liljegren, Johan Gustaf - Liljeholmen - Liljekonval - Liljelund, Arvid - Liljencrantz, Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommeren, medens de ved Hjælp af
underjordiske Dele (Løget) bevarer Livet i den største
Del af Aaret. Mange Slægter finder
Anvendelse, dels som Prydplanter (Lilje, Tulipan,
Hyacint, Funckia, Kejserkrohe o. s. v.), dels
som Køkkenplanter (Løg) og dels som
Lægeplanter (Aloë). De vigtigste Grupper inden for
Fam. er Tulipan-Gruppen med Løg, en
bladbesat. Stængel og faa Blomster,
Hyacint-Gruppen med Løg, bladløs Stængel og
Blomsterne i Klase ell. Aks; Løg-Gruppen med
Løg, grundstillede Blade og bladløs Stængel,
der ender med en hovedformet Blomsterstand,
Anthericum-Gruppen med Rodstok og
Blomsterne i Klase og Aloë-Gruppen med
træagtig Stængel og tykke, kødfulde Blade.
A. M.
Liljefors [’liljəfårs], Bruno Andreas,
sv. Dyrmaler, f. 14. Maj 1860 i Upsala. Han
var paa Sthlm-Akademiet 1879—82, fik sin
væsentligste Uddannelse i Udlandet; et kort
Düsseldorf-Ophold fik Betydning ved Læretiden
under Dyr- og Jagtmaleren K. F. Deiker; under
Ophold i Paris og Grèz i 1880’erne fik han
Føling med fr. Friluftsmaleri. Hjemme i
Skovensomhed og i Skærgaarden var hans Øje paa
Jagt efter Dyrlivet. L. har vel af og til indladt
sig paa (humoristisk) Menneskeskildring, hans
Domæne er dog ubetinget Dyreverdenen,
anbragt i Landskabsomgivelser, hvis Farve og
Karakter (sv. Natur) han mestrer. Han har
skildret et tæmmet og utæmmet Dyreliv
træfsikkert som faa, afluret de vildtlevende deres
Hemmeligheder inde i den dybeste Skovstilhed
og sat dem paa Lærredet med højt udviklet
malerisk Haandelag, ikke sjælden i behændig
Gengivelse af den lynsnare Bevægelse paavirket
af jap. Kunst. Hans friske og med Dyrelivet
intime Kunst har da ogsaa i sjælden Grad vundet
europ. Anerkendelse, særlig efter hans
Udstillinger 1888 og 1892 i München; Billeder af ham
i Mus. i Dresden (»Ræv og Hare«), München
etc.; i Kunstmuseet i Kbhvn (»Vildgæs«, 1898).
Andre kendte Arbejder, bl. a. »Ræv og Støver«
(1885), »Rævefamilie paa Gaasemiddag« (1886)
o. m. a. i Nationalmus. i Sthlm, »Rævejagt«
(1889); i Göteborgs Mus. »Tjäderlek«, »Kat paa
Fuglejagt« (1883), det lille udmærkede »Krager«,
»Uglen« (dybt inde i Skoven under den
blaanende Nattehimmel); i Thiel’s Gal. c. 50 Billeder
(ældste fra 1873) o. s. fr. 1900 udførte han
»Sträkande svanor« som Vægmaleri i Norra
latinläroverket i Sthlm. Paa de sv. Udstillinger
i Kbhvn har L. været rigt repræsenteret. Han
har ogsaa dyrket Skulpturen (Statuetten »Atlet«
Thiel’s Gal.; i Sølv 1900), udgav 1884 og 1885 2
Hæfter Karikaturer med Emner fra Jagt- og
Dyreliv og 1891 en Række Akvareller under
Titlen »Från skog och mark« (Skildringer af
sv. Dyreliv). (Litt.: T. Hedberg, »B. L.«
[1906]; »B. L.« [»Små konstböcker« Nr 5]; »Ute
i markerna«, Reprod. efter tafl. af B. L. [Sthlm
1912]; E. Rosenberg, »Carl Larsson, B. L.«
[Upsala 1910]).
A. Hk.
Liljefors [’liljəfårs], Ruben, sv. Komponist,
foreg.’s Broder, f. 30. Septbr 1871 i Upsala,
studerede ved Univ., filos. Kandidat 1895; drog
derefter til Tyskland for at studere Musik ved
Konservatoriet i Leipzig 1895—99, senere under
Kutzschbach (Dresden), Draeseke og Max
Reger 1909—11. Har virket som Dirigent for flere
Musik- og Sangforeninger i Göteborg-Omraadet.
Af hans Kompositioner mærkes
Koncertouverture for Orkester, Piano-Koncert, Symfoni i
Es-dur, »Blomsterfursten« for Solo, Kor og
Orkester samt hans i Trykken udgivne Sange,
Pianostykker og Kammermusik.
A. H.
Liljegren, Johan Gustaf, sv.
Oldtidsforsker (1789—1837). Efter Docenttjeneste i
Lund og nogle Aars Arbejde ved Kungl. Bibl.
og Rigsarkivet udnævntes L. til Rigsantikvar og
endelig 1835 til Rigsarkivar. Livligt interesseret
for de Ideer, som laa bag ved Stiftelsen af
Götiska förbundet, var L. godt skikket til at have
Omsorg om Statens historiske Samlinger, som
stod under Rigsantikvarens Varetægt. Hans
vigtigste Indsats i sv. hist. Forskning er
imidlertid det af ham paabegyndte »Svenskt
diplomatarium«, af hvilket han selv naaede
Udgivelsen af to Bd, 1829—37. Som Supplement
hertil udgav han under Titelen »Runurkunder«
en fuldstændig Saml. af alt, som paa hans Tid
fandtes tilgængelig af Runeristninger. Hverken
det ene ell. det andet af disse Arbejder
tilfredsstiller dog moderne kritiske Krav.
G. C.
Liljeholmen, Landkommune med
købstadagtig Styrelse i Brännkyrka Sogn, dannende en
af Sthlm’s folkerigeste Forstæder. (1910) 9131
Indb. Statens Jernveje har her storartede
Værksteder for det rullende Materiels
Vedligeholdelse samt dertil hørende Arbejderboliger,
Lokomotivhuse, Koksmagasiner m. m. Indenfor
Kommunen findes et stort Antal Fabrikker;
saaledes Vintervikens Dynamitfabrik, »Sveriges
forenade Spritforädling«, L.’s Hampspinderi och
Kabelfabrik, Galvaniseringsanstalt.
Farvefabrikker m. m. Den bedst bebyggede Del er
Aspudden, hvorigennem den 1911 aabnede
Sporvognslinie fører fra Liljeholmsbroen til
Hagersten og Fridhem, Gröndal ved Mälaren med
Sporvogn over Rujmusholm og
Midsommerkransen. L., der er første Station fra Sthlm paa
Västra Stambanen, har Postkontor,
Telegrafstation og Afdeling af Sthlm’s Diskontobank og
Sthlm’s Landsbank. 1. Jan. 1913 indlemmedes
Brännkyrka Sogn under L. i Sthlm.
N. H. J.
Liljekonval, se Convallaria.
Liljelund, Arvid, finsk Genre- og
Portrætmaler, f. 20. Jan. 1844 i Nystad, d. 1899. L.,
Elev af Ekman i Åbo og Kunstforeningens
Tegneskole i Helsingfors, derefter uddannet i
Udlandet, særlig Düsseldorf og München, fra 1891
Lærer ved Tegneskolen i Åbo, har bl. a. malet
»Hjemkomst fra läsforhöret« og »Den lille
Spillemand«; i Åbo Mus. »Slotsinteriør« m. m.
A. Hk.
Liljencrantz, Johan, sv. Finansmand, f.
20. Aug. 1730 (hans borgerlige Navn var
Westerman), d. 22. Jan. 1815. Som Notarius i
Kommercekollegiet udsendtes L. til fl. af Europas
Lande for at studere Handels-, Industri- og
Finansforhold, udnævntes 1761, efter at have
afgivet Beretning om sin Rejse, til
Handelsintendant og blev 1770 Kommerceraad. L.’s egl.
betydningsfulde Virksomhed falder paa Gustaf
III’s Tid. Som Statssekretær (fra 1773) i
Handels- og Finansekspeditionen blev han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
