Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilleasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. Kr. er gr. Forf. og gr. Indskrifter vore
bedste Kilder. Som de ældste Efterretninger, vi
faar fra Grækenland om L., maa vi anføre et
Par lejlighedsvise Bemærkninger i de
homeriske Digte. Schliemann’s Fund i Hissarlik
indeholder Bidrag til Spørgsmaalet om den
historiske Baggrund for Digtene. Endnu
ældre end Digtene er nogle enkelte
Meddelelser i ægypt. Indskrifter. Geografiske Navne, der
nævnes i hieroglyfiske Mindesmærker fra
Ramses II’s Tid, maa muligvis søges i L. og viser,
at der paa denne Konges Tid var en vis
Berøring — maaske kun diplomatisk — imellem
L. og Ægypten. En Del fl. Oplysninger faar vi
fra Assyrernes Kileskrifter. Der haves endog
Tavler med Kileskrift fundne i Kappadokien
(behandlede af Fr. Delitzsch, »Kappadokische
Inschriften« [1893]). I en meget tidlig Tid
fandtes der her en ass. Koloni. — L. har aldrig
udgjort nogen politisk Enhed. Naar een Herre
har hersket over hele L., har det altid været
en fremmed Hersker, der residerede uden for
L. Saaledes var det Tilfældet i Perser- og
Romertiden, og det kan siges, at saaledes er det
endnu den Dag i Dag; men Forholdene er dog
nu efter Verdenskrigen meget usikre, og
Sultanen i Konstantinopel har for Øjeblikket
ingen egentlig Magt over L. — De ældste
Efterretninger, vi har om L., viser os,
at Landet var delt i mange Smaariger.
Flere af dem styredes af Konger. Andre
Riger dannedes af Byer, der beherskedes af
Præsteskaberne ved Hovedtemplerne i disse.
Nogen etnografisk Enhed dannede L. heller
ikke. Der taltes mange Sprog, og der levede
vistnok adskillige indbyrdes meget forsk. Folk
i L. Nyere Lærde har ment ved Hjælp af de
faa Antydninger, der gives hos gr. Forfattere
o. l., at kunne bestemme de forsk. Folks
Nationalitet og Slægtskabsforbindelser. Lyderne
antages saaledes af fl. Lærde for Semitter, hvad
der ikke er den ringeste Rimelighed for. Alle
disse nyere Forsøg er værdiløse. I den senere
Tid har man faaet ny værdifulde Materialier
mellem Hænder i de talrige gr. Indskrifter, der
er opdagede af eng. og fr. Lærde, i de sidste
Aar ogsaa af amer. og tyske Rejsende. I disse
Indiskrifter findes der nemlig mange Person- og
Stednavne, der har bevaret os Ord af
Nationalsprogene i de forsk. Egne af L., hvorved vi
faar Midler i Hænder til at skimte de gl.
Sproggrænser og til en vis Grad de enkelte Sprogs
Karakter. De teofore Navne giver os
Oplysninger om de Guder, der dyrkedes i de forsk.
Egne. (Smlg. P. Kretschmer, »Einleitung in die
Gesch. der griechischen Sprache«, S. 171—300
[Göttingen 1896]). Af Folkene i L. synes
Frygerne at have dannet en egen Gren,
rimeligvis indvandret fra Europa (Thrakien), og
forskellig fra andre Folk i L. Af gamle Forfattere
erfarer vi, at L. i Reglen deltes i følgende
Landskaber: Bithynien, Paflagonien og
Pontos i N.; Mysien, Lydien og Karien i V.,
Lykien, Pamfylien og Kilikien i S.; Frygien,
Galatien, Pisidien, Lykaonien og Kappadokien i
Midten. Grænserne var ikke altid de samme;
nogle Landskaber nævnes slet ikke i ældre
Tider, og de Landstrækninger, de siden
indbefattede, regnedes dengang til
Nabolandskaberne, Galatien fremstod først i 3. Aarh. f. Kr., da
en Skare Galler tog Landet i Besiddelse; før var
det en Del af Frygien. Til Frygien regnedes
opr. Landet S. f. Propontis (Marmara-Havet);
denne Del kaldtes Lillefrygien. Pontos var opr.
en Del af Kappadokien. At der var lige saa
mange Folk og Sprog i L., som der var opr.
Landskaber, vover vi ikke at paastaa; men
der var vistnok ikke meget færre, end der var
Landskaber. Paa Vestkysten fandtes tidlig gr.
Folk. De siges at have været Nybyggere fra
Grækenland og at være komne omtr. i 8. Aarh.
f. Kr. Men af Homer’s Digte, sammenholdte
med Schliemann’s Fund, ser vi, at der længe
før havde været baade fredeligt og fjendtligt
Samkvem mellem Beboerne paa den vestl. Kyst
af L. og i Grækenland. De gr. Byer paa Vestkysten
blomstrede hurtig op og blev Sædet for
Kunstflid, Søfart, Handel, Litteratur, Videnskab og
Kunst. Ved Aar 650 danner der sig i det
vestlige L. et større Rige, Lydien, under Gyges,
som traadte i diplomatisk Forbindelse med
Assyriens Konge Assurbanipal (der kalder ham
Guqu) og med Ægypten. Af Assyrerne erfarer
vi, at der ved den Tid fandt et Indfald Sted i
L. af Folk fra Norden, som Assyrerne kalder
Kimri, d. e. Kimerier, og som Grækerne kalder
Skyther. Dette Indfald hemmede i nogen Tid
Lydiens Magtudvikling, men Riget overstod
Krisen, og efter Assyriens Fald optraadte
Lyderne som Assyrernes Afløsere, Medernes
Medbejlere til Herredømmet over det østlige L. Det
kom til Fred 585, men 40 Aar senere faldt
Lydien og dermed L. for en anden
nyopkommet Magt, Persien. Efter Kroisos’ Nederlag
blev L. 543 pers. Provins og delt imellem 3
Satraper, men fl. Smaakonger, hvilke Lyderne
havde ladet beholde deres Riger som
Vasalfyrster, vedbleve at have en vis Selvstændighed
under persisk Højhed. En saadan Vasalstat
var Karien, hvis kendteste Fyrste var Kong
Mausolos. Efter mange Kampe mellem
Grækere og Persere gjorde Alexander den Store
sig 334 til Herre over L., ligesom snart efter
over hele Resten af Perserriget. Efter hans
Død 323 kæmpede hans Feltherrer om L.,
Eumenes, Antigonos, Lysimachos og Seleukos. Den
sidste fik til sidst omtr. hele L. i sin Magt;
men allerede hans Søn kunde ikke holde
Landet i Ave. Der opstod et eget Rige i
Pergamon, og snart kom fl. til, Bithynien, siden
Pontos o. s. v. Galler gjorde sig i 3. Aarh. f. Kr. til
Herrer over Galatien. Snart efter optræder
Romerne; de fører deres Hære ind i L., slaar
Antiochos III, Syrerkongen, 190 ved Magnesia.
133 testamenterer Attalos Riget Pergamon til
Rom, som deraf danner Provinsen Asia. Den
kraftige Kong Mithradates af Pontos forenede
siden største Delen af L. under sit Scepter og
trængte Romerne en Tid tilbage, men han blev
slaaet af Pompejus (63 ell. 65). L. kom nu for
største Delen under Rom, og de Smaariger, der
endnu havde nogen Selvstændighed, blev
efterhaanden indlemmede i Rommerriget. Efter at
L. helt var kommet under Rom, forkyndtes
Kristendommen af Paulus og andre Apostle
med stor Fremgang. L. blev et Hovedhjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
