Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limacidæ - Limagne - Liman - Liman v. Sanders, Otto - Limasol - limatura - Limavady - Limax - Limax lanceolatus - Limay - Limbach - Limbek - Limbek, Claus og Henneke og Claus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Køl. Derved adskiller de sig fra den sorte
Skovsnegl, der er afrundet bagtil paa Rygsiden. En
anden Forskel er den, at L. har det paa højre
Side beliggende Aandehul bag Skjoldets Midte,
medens Arion har det foran. Fodsaalen er
tredelt, Kæben er glat og Tænderne paa
Tungeraspen langstrakte, de yderste paa hver Side
endog tornformede. Fam. bestaar af en halv
Snes Slægter, der overvejende hører hjemme
i den palæarktiske Region og i Nordamerika.
Her i Landet findes 2 Slægter: Limax og
Agriolimax (se Agersnegle).
C. M. S.
Limagne [li’manj], den frugtbare Slette paa
begge Sider af Floden Allier i det fr. Dept
Puy-de-Dôme.
N. H. J.
Liman (russ., af det gr. λιμηι, Havn) kaldes
en dyb, tragtformig Flodmunding, foran
hvilken der paa tværs af Flodens Retning strækker
sig en Landtange ell. en langstrakt Rk. af Øer.
L. er saaledes kun en særlig Form for
Strandlagune (Haff). Navnet er taget fra de talrige
Flodmundinger af denne Art paa Bessarabiens
Kyst. Særlig rig paa L. er foruden Sydrusland
tillige Østkysten af de forenede Stater i
Amerika.
M. V.
Liman v. Sanders, Otto, tysk General og
tyrk. Feltmarskal, f. 1855; Officer 1875, tjente
afvekslende i Rytteriet og Generalstaben og blev
1911 Generalløjtnant og Divisionskommandør.
1913 kom han til Tyrkiet som Chef for en tysk
Militærkommission, der skulde reorganisere
den tyrk. Hær efter Nederlagene i
Balkankrigen 1912—13 — en eng. Marinekommission
havde tilsvarende Hverv m. H. t. Flaaden. L.
overtog tillige Kommandoen over 1. Armékorps
i Konstantinopel, men dette vakte saa meget
diplomatisk Røre i Petrograd og London, at
Tyrkiet (og Tyskland) fandt det rettest at bøje
af; L. afgav Armékorpset, men blev Jan. 1914
udnævnt til »General der Kavallerie« og samtidig
til tyrk. Feltmarskal og Generalinspektør for
den tyrk. Hær. Ved Verdenskrigens Udbrud
forblev L. i Tyrkiet, og da dette blev
krigsførende, fik han Kommando i Hæren, først over
1. Armé og derefter Marts 1915 over den
nydannede 5. Armé, der havde det Hverv at
forsvare Dardanellerne mod fjendtlig Landgang.
L. løste Opgaven med stor Dygtighed, og
Ententen trak sig 1916 tilbage fra Gallipoli. L.
havde mange Stridigheder med Enver Pasha
ang. Krigens Førelse og forblev kun i Tyrkiet,
fordi man ønskede det i det tyske
Hovedkvarter. 1918 var L. i Spidsen for Centralmagternes
Tropper i Palæstina; men han maatte her vige
for Englændernes Angreb. Han har skrevet
»Fünf Jahre Türkei« (1920).
E. C.
Limasol ell. Limisso (Lemiso), den
næstvigtigste By paa Cypern, paa hvis Sydkyst
den ligger ved Akrotiri-Bugten. Siden Øen er
kommen under eng. Styrelse, er L. gaaet stærkt
fremad, en ny Havnemole er anlagt, Skibsfart
og Handel har udviklet sig. Der udføres fra L.
Vin, Salt, Druer, Johannesbrødfrugter m. m.
1901 havde L. over 8000 Indb., deraf omtr.
2000 Muhammedanere. L. var fra 1291 i
Johannitternes Besiddelse, indtil Tyrkerne indtog
Øen. 9 km Ø. f. L. ligger Palæo-Limisso med
Ruiner af det gl. Amathus, hvorfra mærkelige
Oldsager er komne, blandt andet til Louvre i
Paris.
V. S.
limatura (lat.), Filspaan, l. ferri,
Jernfilspaan.
Limavady [’£imə’vadi] (Newton
Limavady), By i det nordøstlige Irland,
Grevskabet Londonderry, ligger ved højre Bred af
Floden Roe og har 3000 Indb.; betydelig
Hørindustri.
N. H. J.
Limax, Spidssnegle, en Slægt af nøgne
Landlungesnegle, der hører til Fam. Limacidæ
(s. d.). Det er langstrakte Dyr, der i
Modsætning til Agersneglene næsten altid er forsynet
med Længdebaand ell. Rester af saadanne; de
er tillige gennemgaaende større end
Agersnegle; de største Arter bliver saaledes 15—18
cm lange. L. lever af Planteføde, navnlig
Svampe, men forsmaar dog ikke dyrisk Føde,
beskadigede ell. døde Regnorme, Bænkebidere
o. l. De fleste lever kun godt 1 Aar; de
overvintrer i Jordhuller, under Sten og Løv ell. i
hule Træer. Om Sommeren ell. om Efteraaret
lægger de i Jordhuller, under Løv ell.
Barkstykker et halvt Hundrede ret store glasklare
Æg, der undertiden holdes sammen af Slim,
saa de danner en Perlesnor. Der findes c. 80
Arter, der alle hører hjemme i den
palæarktiske Region (navnlig Europa, Nordasien). Her i
Landet findes 5 Arter. Deraf lever de 3 i
Skovene, navnlig Bøgeskovene, den 4. (L.
maximus L.) oftest i Nærheden af Menneskeboliger,
i Udhuse og Kældere, den 5., Kælder sneglen (L.
flavus L.), udelukkende i Byerne, navnlig i
Kældere og Brønde, hvor den kan gøre Skade
ved at fortære Papir, Limstoffer, Fødevarer
o. s. v. (Litt.: »Danmarks Fauna«, 10:
»Landsnegle«; John W. Taylor, Monograph of
the Land & Freshwater Mollusca of the British
Isles, Vol. II [Leeds 1907]).
C. M. S.
Limax lanceolatus, se Lancetfisk.
Limay [’lima^i], Flod i Patagonien, Biflod til
Rio-Negro.
Limbach [’lembak], By i Sachsen i
Kreishauptmannschaft Zwickau, 12 km V. f.
Chemnitz; betydelig Strømpefabrikation i Bomuld,
Uld og Silke, Fabrikation af Trikotvarer.
Klæde, Kartonage, Metalvarer og Maskiner til
Strømpefabrikation, Farveri og Bryggeri.
Strømpefabrikationen blev grundlagt 1776 af Esche.
(1919) 14583 Indb.
N. H. J.
Limbek, ældgammel, for længst uddød
sønderjysk Adelsslægt, der førte to, i øverste
Skjoldhalvdel anbragte, blaa Skraabjælker,
enten fra Højre ell. Venstre, i Sølv, paa Hjelmen
en Busk af vekselvis blaa og Sølv Strudsfjer
ell. ogsaa 10 à 13 Faner. Hr. Gotskalk L.
var død 1335, da Hertug Valdemar skænkede
hans otte Sønner en Gaard i Slesvig. Fra en
af disse stammede Claus L. til Nebbe, der
døde afsindig 1562 som Slægtens sidste Mand.
Nævnte G. L.’s Broder Otte L. var vistnok
Fader til Drosten Hr. Claus L. (s. d.).
P. B. G.
Limbek, 1) Claus, Valdemar Atterdags
Drost. L., der tilhørte en sønderjysk Slægt, kom
ind i Landet med Grev Gert og indtog en
betydelig Stilling i dennes Tjeneste. Efter Grevens
Drab sluttede L. sig dog til Valdemar Atterdag
(1343); Aaret efter gjorde Valdemar ham til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
