Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limurt - Lin (i Forstavelser) - Lin (Klæde) - Linaceæ - Linaloëtræ - Linalool - Linament - Linant de Bellefonds, Maurice Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Støvdragere og en af 3—5 Blade dannet Støvvej med en
forneden 3-rummet Frugtknude. Kapselen har
6 ell. 10 Tænder og er af fast Konsistens; den
indeholder talrige Frø. C. 300 Arter, de
fleste i Middelhavsomraadet. En Del i
Norden, alle blomstrende i Højsommeren.
Blære-Smelde, norsk Eng-Smelde (S.
vulris [Moench] Garcke) er fleraarig og har
en opret, 15—45 cm høj og glat Stængel med
lancetdannede Blade; Bægeret er oppustet og
netaaret; Kronen hvid. Den vokser langs Veje,
Grøfter og Diger og er hyppig i Danmark og
Norge. Hos alle flg. Arter er Bægeret ikke
oppustet. Ligesom hos foreg. er Kronbladene
tvedelte hos 4 Arter i Norden: Nat-L. (S.
noctiflora L.) og Gaffelgrenet L. (S. dichotoma
Ehrh.), der begge er enaarige og har en enkelt
Kvast af henh. rødlig hvide og hvide Blomster,
optræder som Ukrudt i Sæden, men er sjældne.
Blomsterne sidder i en af Kvaster sammensat
Top hos Nikkende L. (S. nutans L.) med
nikkende Blomster, der er forsynede med
Bikrone, og hos Klæbrig L. (S. viscosa [L.]
Pers.) med oprette Blomster, der mangler
Bikrone; den første er fleraarig og vokser hist og
her paa Bakker o. l. tørre St. i Danmark,
sjælden i Norge (sydlige); den anden er toaarig og
lever paa sandede Strandbredder, men er
meget sjælden i Danmark og mangler i Norge.
Fransk L. (S. gallica L.) og
Smaakronet L. (S. otites [L.] Sm.), der begge er
meget sjældne i Danmark, har en mere eller
mindre haaret og ofte klæbrig Stængel
og hele, gulgrønne eller hvide Kronblade;
den første, der har Bikrone, optræder som
Ukrudt i Sæden; den anden, der mangler
Bikrone, vokser mest i Klitter.
Knippeblomstret L. (S. armeria L.) har en tæt Kvast af
røde Blomster, hvis Kronblade ligeledes er hele;
den dyrkes som enaarig Sommervækst i Haver
og er derfra forvildet i Danmark og det
sydligste Norge.
A. M.
Knippeblomstret L. og S. pendula L. med
Varieteter er enaarige Sommervækster, der saas
i Apr. ell. Maj paa Blivestedet, og Planterne
udtyndes til 15—20 cm’s Afstand.
(L. H.). P. F.
Lin, i Forstavelser d. s. s. Hør ell. linned.
Lin (af lat. linum ɔ: Hør) i Betydning af
Kvinders Hovedklæde optræder allerede i
Oldtiden som Beskytter mod Sol ell. Regn. I
Middelalderen i sin opr. Form som et stort tre-
ell. firkantet Klæde, der lagdes om Hoved og
Overkrop. Vore Folkevisers Kvinder hvivede
sig i L. ell. i kunstig opsatte Hovedtøjer, der
naaede uhyre Dimensioner i Højde og Bredde
(se Dragt). Den første Form bruges endnu
af Læsø-Kvinder, den sidste i Normandiet. Det
L., der bæres af vore gammeldags Bondekoner,
er et aflangt Stykke fint Lærred, besat paa
Forkanten med ægte Kniplinger. Det lagdes
over Pande og Kinder, dækkedes med Huen og
bavde forsk. Form efter Egnene. Grundformen
for det sjællandske L. ses allerede paa van
Doort’s Portræt af Dronning Sofie (1626). En
anden Form, der ogsaa bares paa Sjælland, er
Korsklædet, syet af tre ell. fire Stkr
Tønderkniplinger i aflang firkantet Form og sat oven
paa Huen. Et trekantet Stk. med en Knipling ell.
Blonde foran dannede i Midtjylland sammen
med Lue (Hue) og Hagehat, — hvoraf
kun de udstaaende Blonder saas — det gl.
Hovedtøj. I Haderslev Amt brugtes L. og
Guldspangshue med Storrer, udstaaende Piber
af Kniplinger. — Nogle St. var L. foran
krusede med Kniv. Formen paa L. vekslede dels
efter Sted og dels efter Tid. Under disse
Hovedtøjer var den gifte Kvindes Haar aldeles skjult.
»Strax effter du første Gang følges til Seng met
din Ectemand — da sætter Manden it
Hoffuetklæde ell. Linhat paa dit Hoffuet« (Islandsk:
bruðarlin) (1575). Linnede er iflg. Moth’s
Ordbog en Betegnelse for gifte Kvinder.
(Bernh. O.). Elna M.
Linaceæ, se Hørfamilien.
Linaloëtræ, det graalige, paa et Snit brunt
marmorerede Ved af en Art Bursera fra
Meksiko. Det benyttes kun til Udvinding, ved
Destillation med Vanddamp, af den deri
indeholdte æteriske Linaloëolie. Denne benyttes
meget i Parfumeriet og skylder sin Lugt
hovedsagelig til en Alkohol, Linalool, der ogsaa
forekommer i Lavendelolie, Geraniumolie og
en Del andre æteriske Olier. En lgn. Olie,
Likariolie, faas af et, maaske til samme Fam.
hørende Træ fra Guyana.
K. M.
Linalool, en hyppig forekommende, vigtig
Bestanddel af de æteriske Olier, er en Alkohol
af Sammensætningen (CH2)2 . C . CH . (CH2)2 .
C . CH2 . (OH) . CH . CH2, og forekommer i to
Modifikationer, en venstredrejende, som vindes
ved Destillation af Linaloëolie, og en
højredrejende, som paa samme Maade udvindes af
Korianderolie. De to Modifikationer ligner i
øvrigt hinanden i alle Egenskaber. L. findes i
Beglcn som Alkylsalte af de fede Syrer; som
Acetat findes det saaledes i en Mængde af c.
80 % i Bergamotolie og betinger denne Olies
Duft. Det finder udstrakt Anvendelse til
Parfumer.
B. K
Linament. optrævlet Linned (omtrent som
Trævle-Charpi), benyttedes tidligere til
Forbinding.
P. H.
Linant de Bellefonds [li’nã-d-bæl’få],
Maurice Adolphe, bedst kendt som
Linant-Bei, fr. Ingeniør og Rejsende, f. i
Lorient 12. Decbr 1800, d. i Kairo 6. Juli 1883.
L. for først til Søs; men da han havde Anlæg
for Tegning, medtoges han af nogle fr.
Arkæologer 1818 som Tegner paa deres Rejse til
Ægypten. Her blev L. tilbage, da han fik
Ansættelse i Mehemed Ali’s Tjeneste som Ingeniør.
Bl. a. optog han et hydrografisk Kort over
Nil-Deltaet. Da L. senere var bleven uenig med
Pashaens Omgivelser, traadte han ud af
dennes Tjeneste og begav sig paa en
Opdagelsesrejse S. paa. Han kom paa denne til Abessinien
og Landet Darfur. Om sine Opdagelser gav
han Beretning til de geografiske Selskaber i
Paris og London. 1827 berejste han det
petræiske Arabien med Grev Léon Delaborde og
udgav sammen med denne: Voyage de l’Arabie
Pétrée (1830). L. besøgte ogsaa Palæstina og
malede Panoramaer af Jerusalem og
Bethlehem. 1828 kom han atter i ægypt. Tjeneste som
Ingeniør. Med Bourdaloue undersøgte han 1845
Tangen ved Sues, udarbejdede 1847 et Forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
