Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linguatulidæ - Linguet, Simon Nicolas Henri - Lingula - Lingvaler - Lingvist - Lingvistik - Linie (mat.) - Linie (Længdemaal) - Linie (mili.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rovdyr; enkelte Former, Slægten
Forocephalus, er dog ogsaa fundne i Kvælerslangernes
o. a. Krybdyrs Lunger. Inden Dyrene har taget
Stade her, har de gennemløbet en med
Værtskifte forbundet meget kompliceret og
langvarig Metamorfose. Denne er bedst kendt hos
L. rhinaria; Æggene, som i uhyre Mængder
opdynges i Næsehulen paa Værten, nyses ud og
optages senere af et andet Dyr, helst en Ged,
et Faar ell. en anden Planteæder. Naar Ægget
er kommet ned i Maven, sprænges
Æggeskallen, og 1. Larvestadium præsenterer sig som et
pæreformet, uleddet, bagtil tilspidset Legeme
med Boreapparat fortil og to Par Ben med to
Kløer. Disse Larver borer sig gennem Tarmen
ind i Mesenterialganglierne i Lever ell. Lunge,
encysterer sig her, gennemgaar to Hudskifter
og forvandler sig til et hvilende sækformet
Stadium uden Boreapparat, Segmentering, Ben,
men med tydelig Fordøjelseskanal og
Transversalrækker af Stigmer. Efter her at have
gennemløbet endnu 6 Hudskifter og efter 5—6
Maaneders Forløb er Dyret 4—6 mm langt,
hvidligt af Farve og tæller nu 80—90 Ringe,
som i den forløbne Tid lidt efter lidt er komne
til Udvikling. Den har det udviklede Dyrs ydre
Bygning; kun er Ringenes Rande stærkt
tornbesatte, og Kønsorganerne er ufuldstændig
udviklede. Ofte brydes Cysten, inden Udviklingen
er naaet saa langt, og Larven falder da ud i
Peritonealhulen, hvor en Mængde gaar til
Grunde. En Del kommer i Tarmen og gaar ud
i det fri. For at opnaa Kønsmodenhed maa
Larverne rimeligvis, ved at Planteædernes
Indvolde fortæres af et Rovdyr, over i dettes
Legeme, og ad Veje, som endnu ikke er fuldt
klarlagte, naa op i dettes Luftrør ell. Næsehule.
Heroppe gennemgaar de endnu et Hudskifte.
Segmenterne taber Tornbesætningen, og
Kønsorganer udvikles. Hannerne er meget mindre
end Hunnerne1 (c. 1/5), der kan opnaa en
Længde af 8—10 cm; medens Hunnerne er
fastsiddende, er Hannerne frit bevægelige og
gennemsøger Næsehule og de store Frontalsinus
for at finde Hunnerne. — L. optræder ret alm.
i Hundens Næsehule. Paa 630 Hunde fandtes
64 angrebne af 1—11 Eksemplarer. De
fremkalder hos Hunden en stærk Betændelse af
Slimhinden, idet denne som Følge af
Irritationen afsondrer rigelig Slim, som danner
Midernes Føde. Snylternes Nærværelse kan
formodes, naar Hunden overfaldes af heftige,
pludselige Nyseanfald med heftigt Udflaad, og naar
Hunden under disse Anfald skraber sig paa
Snuden ligesom for at jage en usynlig Fjende
bort. I Udflaaddet vil Æggene, i sjældnere
Tilfælde ogsaa Miden selv, kunne paavises. Noget
Middel mod Snylteren gives næppe og behøves
heller næppe, da den i Alm. er forholdsvis
godartet; den optræder ogsaa hos Ulv, Ræv, Hest
samt enkelte Gange hos Mennesket. Larverne
er fundne hos Ged, Okse, Kanin og Hest,
talrige vilde Pattedyr samt hos Mennesket.
Der kendes kun to Slægter: Linguatula (flad
Legemsform) hos Pattedyr og Porocephalus
(trind Legemsform) hos Kvælerslanger, andre
Krybdyr og enkelte varmblodige Dyr;
sidstnævnte er tillige iagttaget hos Giraf og ikke
sjælden hos Sudanesere og Soldater fra de
eng. Kolonier i Afrika. Linguatula’s
Opholdssted er væsentlig Næsehulen, Porocephalus’
væsentlig Lunge og Lever. Linguatula blev
først funden 1763. Dens Udvikling er
hovedsagelig udredet af Leuckart. — (Litt.:
Leuckart, »Bau und Entwickelungsgeschichte d.
Pentastomen« [Leipzig 1860]; Stiles, »Bau
u. Entwickelungsgesch. von Pentastomum
proboscideum und subcylindricum«, Zeitschr. f.
wiss. Zool., T. 52 [1891]).
C. W.-L.
Linguet [læ’gæ], Simon Nicolas Henri,
fr. Forf. (1736—94), vandt sig først som Jurist
et betydeligt Navn, men derpaa kastede han
sig ind i de politiske Bevægelser som Udgiver
af Journal politique et litteraire (1774—76). P.
Gr. a. de frisindede Anskuelser, han her
forfægtede, maatte han forlade Frankrig; han
opholdt sig nu først i Schweiz, siden i England,
og her udgav han sine berømte Annales
politiques, civiles et littéraires (19 Bd, 1777—92). Da
han 1780 gjorde en Rejse til Paris,
arresteredes han og blev sat i Bastillen, men 1782 slap
han fri og søgte da atter til England. Her udgav
han sine Mém. sur la Bastille (1783). I
Revolutionstiden vendte han hjem, men han kom da
i Strid med Konventslederne og henrettedes.
Foruden sine politiske Indlæg har han udgivet
fl. historiske og jur. Værker, saaledes: Hist.
du siècle d’Alexandre le Grand (1762), Hist.
des révolutions de l’Empire romain (2 Bd,
1766), Théorie des lois civiles (2 Bd, London
1767; siden Paris 1774), Hist. impartiale des
Jésuites (1768, siden Paris 1824).
P. M.
Lingula, se Armfødder.
Lingvaler, se Cerebrallyd.
Lingvist (af lat. lingua), Sprogforsker.
Lingvistik, se Sprogvidenskab.
Linie (mat.). I den paa Eukleides støttede
Geometri defineres den rette L. som »Længde
uden Bredde« (Grænsen for en Flade), men
disse Definitioner og de dertil knyttede
Forklaringer kan ikke lede til Virkelighedens rette
L. og deres Egenskaber. Saaledes vil
Grundegenskaberne i Eukleides’ Geometri: at en ret
L. er bestemt ved to Punkter, og at to rette
L. skærer hinanden i eet Punkt, ikke genfindes
i Praksis. Man har derfor i de senere Tider
opstillet en Virkelighedens Geometri, hvorom
henvises til Art. Geometri. En brækket ell.
brudt L. bestaar af rette Liniestykker. Om
krumme L. se Kurver.
Chr. C.
Linie, mindre Længdemaal, betegnet ved
‴ efter Tallet, = 1/12 ell. 1/10″ (Tomme); i
Danmark 1/144′ (Fod) = 2,15 ell. 1/100′ = 3,139
mm; i England (line) og Rusland (Linia) =
1/44′ = 2,117 ell. 1/20′ = 2,54 mm.
(N. J. B.). Th. O.
Linie. 1) L. (sluttet L.) kaldes den
Troppeformation, i hvilken Underafdelingerne,
til Fods ell. til Hest, staar ved Siden af
hinanden, nutildags paa 2 Geledder i Roder, der
staar tæt ved Siden af hinanden, og hvor
Kanoner ell. Køretøjer holder ved Siden af
hinanden med Mellemrum, der kan have forsk.
Størrelse. L. har, sammenlignet med Kolonnen, flg.
Fordele: den letter Oversigten, Vaabnene
kommer bedre til Anvendelse, den lider under visse
Omstændigheder i aabent Terrain mindre af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
