Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linos - Linosa - Linotile - Linotol - Linotype - Linoxyn - Linroth, Klas Maurits - Linsang - Linschoten Stræde - Linschoten Øer - Linse (se Øje) - Linse (i Lyslæren)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold til dem. Fl. Opfindelser vedrørende
Musik og Digtekunst tillagdes ham (saaledes
Tilføjelsen af den 4. Streng paa den ældste
kendte Form af Lyren, der tidligere kun
skulde have haft 3 Strenge, Indførelsen af
Bogstavskrift o. a.). I et kendt Vasebillede fra
Beg. af 5. Aarh. f. Kr. (af Pistoxenos) er L.
afbildet som en gl Mand i Lighed med Datidens
Lyrespillere og Musiklærere, undervisende den
unge Ifikles og Herakles; et andet attisk
Vasebillede fremstiller ham som Lærer for Musaios.
C. B.
Linosa, Ø i Middelhavet, 168 km SV. f.
Sicilien, har et Areal af 5,4 km2 med (1911) 210
Indb. Jordbunden er vulkansk, og Kilder
mangler. Øen danner sammen med den nærliggende
Ø Lampedusa een Kommune.
C. A.
Linotile [£inə’ta^i£], et amer.
Gulvbelægningsmateriale, hvis Hovedbestanddele er
Korkpulver, Træmel og Linolie. Det fremstilles i
mange Farver.
E. Su.
Linotol ell. Magnesit bestaar af
Magnesiacement, blandet med Træmel, Asbest og
et Farvestof og bruges hovedsagelig til Slidlag
paa Gulve. Det udstøbes som en halvvaad
Masse i 1—1,5 cm Tykkelse oven paa et Træ-
ell. Betongulv, og efter 4—6 Dages Hærdning
afslibes det og indgnides med Linolie. Det
danner et fugefrit, vandtæt og brandsikkert Gulv,
der er forholdsvis lyddæmpende og
varmeisolerende og kan lægges i fl. forsk. Farver. Det
bruges meget i Butikker, Badeværelser, paa
Trapper (ogsaa til Udbedring af slidte
Trapper) o. l. St., og staar sig godt, naar
Underlaget er tilstrækkelig fast, og naar det fra Tid
til anden indgnides, med Linolie. Forsømmes
Olieringen, taaler L. ikke stadig at være udsat
for Vand (Badeværelser), da den blødes op, og
i tørre Rum vilden støve. Da Mørtellaget
udvider sig ved Størkningen, kan det hvælve
sig op, hvis det ikke har forbundet sig intimt
med Underlaget; er dette af Beton, maa det
være hvidtørt og ikke porøst, da det saa
opsuger Hærdningsvædsken. Som passende
Blandingsforhold for Betonen anbefales 1 : 3 : 6,
raat pudset med Mørtel 1 : 3. Paa Trapper o.
l. St, hvor Slidfastheden skal være særlig
stor, sættes der Kalkstenspulver til L. L. er
billigt og behageligt at gaa paa, men de lyse
Farver bliver hurtigt snavsede, og Haardheden
er ikke særlig stor.
E. Su.
Linotype [’£a^inəta^ip], se Sættemaskiner.
Linoxyn [-å’ksy’n], se Linoliesyre.
Linroth [’linro.t], Klas Maurits, svensk
Hygiejniker, f. 20. Juni 1848 paa Västsjö i
Värmland, blev Student 1862, cand. med. 1872,
Licent. med. 1876 og Dr. med. 1879
(»Blodkärlsvulsterna och deras behandling«). Han gjorde
derefter Tjeneste som Militærlæge til Lands og
til Søs og udnævntes 1877 til første
Bataillonslæge. Fra 1880—81 opholdt han sig i Udlandet
for at studere Hygiejne, og hos Pettenkofer i
München udarbejdede han sit første
hygiejniske Skrift Ȇber das Verhalten des Wassers
in unseren Kleidern« i »Zeitschr. f. Biologie«,
1881. Hjemvendt blev han s. A.
Sundhedsinspektør i Sthlm, 1882 Stadslæge i Sthlm, og fra
1891 har han været Generaldirektør for
Medicinalvæsenet. I disse Stillinger har hans
Virksomhed været af saare indgribende Art. Han
ledede Ombygningen af Mariä Sjukhus og Sthlm’s
Stads og Läns Kurhus samt Opførelsen af det
ny Epidemisygehus. Han oprettede
Hälsevårdnämdens Laboratorium 1882 og 3
Desinfektionsanstalter 1883, 1892 og 1893, indførte
animal Vaccine 1884, reformerede
Dødelighedsstatistikken og organiserede Tuberkulosens
Bekæmpelse. L. har skrevet en Mængde
hygiejniske Artikler og desuden »Om
folksjukdomarnes uppkomst och utbredning« (1884) samt
»Influenzaen« (1890).
J. S. J.
Linsang, se Desmerdyr, S. 60.
Linschoten Stræde [’£ensko.tə(n)-],
Farvand mellem Shikoku og Hondo i Japan.
M. V.
Linschoten Øer [’£ensko.tə(n)-], Cecilia
Øer, europæisk Betegnelse for de jap.
Shitshi To (de 7 Øer), den nordligste Gruppe af
Riukiu Øerne.
M. V.
Linse, se Øje.
Linse kalder man i Lyslæren et
gennemsigtigt Legeme, der er begrænset af regelmæssig
formede, krumme Flader ell. af en krum og
en plan Flade. L.’s Formaal er altid en ell.
anden Art Billeddannelse ved Hjælp af Lysets
Brydning i dens Grænseflader. Man fremstiller
L. af Kvarts, Flusspat, Stensalt o. a. Stoffer og
med Cylinderflader, Paraboloïdeflader o. a.,
men langt den vigtigste Rolle spiller L. af Glas,
hvis brydende Flader har Form som
Kuglekalotter (se Kugle), hvoraf den ene kan gaa
over til at blive plan. Foruden disse Flader har
en L. gerne en Randflade, som ikke har nogen
optisk Opgave og derfor ikke som de to andre
Flader behøver at være nøjagtig sleben og
poleret.
Vi behandler først den elementære Teori for
Virkningen af en Linse med kugleformede
Flader. Som Normaltype for en L. kan man
betragte den dobbelthvælvede (bikonvekse)
L., af hvilken et Gennemsnit er vist i Fig. 1.
C1 og C2 er Centrer for de to Kugleflader;
deres Forbindelseslinie kaldes L.’s Akse.
Trækker man to parallelle Badier C1 P1 og
C2 P2 og forbinder P1 og P2 ved en ret Linie, vil
denne skære Aksen i et Punkt O, L.’s
optiske Midtpunkt, der deler Afstanden C1 C2
i to Dele, der forholder sig til hinanden
som de to Badier r1 og r2. Heraf følger atter,
at Afstandene fra O til Linsefladerne forholder
sig til hinanden som Fladernes
Krumningsradier; det optiske Midtpunkt ligger altsaa
nærmest ved den stærkest hvælvede Flade. Da P1
P2 træffer de to Linseflader under samme
Vinkel, vil en Lysstraale, SS, der inde i Glasset
gaar gennem O under en vilkaarlig Vinkel med
 |
| Fig. 1. Dobbelthvælvet Linse. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
