Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linse (i Lyslæren) - Linse (Plante) - Linsefyr - Linsekernerne - Linsestene - Linstow, von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Afstanden mellem 1. Afbildnings Billedrums
Brændplan og 2. Afbildnings Objektrums
Brændplan (Intervallet) er ∆, da er de resulterende
Brændvidder p = — p1p2/∆ og p1 = — p11p21/∆, og
tiisvarende simple Udtryk gælder for de
resulterende Brændplaners Afstande fra de opr.
Realisation af optisk
Afbildning. En saadan ideal optisk Afbildning lader
sig ikke realisere i al Alm., men kun ved at
man slaar af paa Fordringerne enten til
Udstrækningen af det Rum, der skal afbildes, ell.
til Udstrækningen af de Straalebundter, der
bruges til Afbildningen, men det er dog herved
muligt at løse alle i Praksis forefaldende
Opgaver paa tilfredsstillende Maade. Det
simpleste Tilfælde af optisk Afbildning har man ved
en enkelt Kugleflade, der adskiller to Medier
med Brydningsforholdene n og n1. Vælges her
en vilkaarlig Linie gennem Kuglens Centrum til
Akse, falder Hovedplanerne sammen i
Tangentplanen til Kuglen i Aksens Skæringspunkt med
denne, og Knudepunkterne falder sammen i
Kuglens Centrum. En Afbildning kommer dog
kun i Stand, naar man indskrænker sig til at
benytte meget snævre Straalebundter omkring
Aksen, men under denne Indskrænkning afbildes
ikke alene Punkter i Aksen, men ogsaa Punkter
nær ved Aksen som Punkter, saa at
Afbildningen omfatter et smalt (traadformet) Rum omkr.
Aksen. Der er dog ved enhver Kugleflade 2
Punkter (de aplanatiske Punkter) i Afstandene
r · n/n1 og r · n1/n fra Centrum, der har den
Egenskab, at enhver Straale fra det ene efter
Brydningen gaar gennem det andet. Heraf benytter
man sig ved Konstruktion af
Mikroskopobjektiver. Afbildningen ved en enkelt Kugleflade har
i øvrigt Interesse for Behandlingen af
Afbildningen i Øjet, idet man faar en god Tilnærmelse
til Virkeligheden ved at betragte et simplificeret
(»reduceret«) Øje, begrænset fortil af en
Kugleflade og med en passende Værdi for
Brydningsforholdet. Et spc. Tilfælde af Afbildningen
i en Kugleflade er Afbildningen ved Kuglespejle
(se Spejl).
Afbildningen i en L. kan behandles som en
Samvirken af to Afbildninger i de to
Kugleflader, der begrænser L. Heraf følger, at ogsaa
for en L. er der kun Tale om streng
Afbildning af et snævert Rum omkring L.’s Akse,
saa at den ovf. behandlede elementære Teori
kun er strengt gyldig under denne
Indskrænkning. Lader man denne Indskrænkning falde,
optræder de saakaldte Linsefejl. Anvender man
saaledes snævre Straalebundter, der danner
større Vinkel med Aksen, optræder
Astigmatisme (s. d.). Anvender man videre
Straalebundter (Straalebundter med større
»Aabning«), optræder den sfæriske
Aberration ved Afbildning af et Punkt paa
Aksen. Den viser sig for en enkelt Samlelinse, ved
at bl. Straalerne fra et fjernt Straalepunkt vil
de, der rammer L. længere fra Aksen, samles
nærmere ved L. end de Straaler, der gaar nær ved
Aksen. I dette Tilfælde taler man om sfærisk
Underkorrektion. For en Spredelinse taler man
omvendt om sfærisk Overkorrektion. Den
sfæriske Aberration er mindst for en ganske
bestemt Linseform, men kan kun ophæves helt
ved Anvendelse af fl. samvirkende L. Selv om
denne sfæriske Aberration er ophævet for et
Aksepunkt, vil et Objekt i en Plan vinkelret paa
Aksen ikke afbildes skarpt, naar ikke tillige
den saakaldte Sinusbetingelse er
opfyldt, nemlig at Forholdet sin u/sin u1 er konstant,
hvor u og u1 betegner en Straales Vinkel med
Aksen henh. i Objekt- og Billedrummet. Naar
denne Betingelse, der betyder, at de forskellige
Zoner af L. giver samme Forstørring, er
opfyldt, kaldes Linsesystemet aplanatisk,
men den kan ikke samtidig opfyldes for mere
end een Beliggenhed af Objektet. Endelig maa
man kræve, at en plan Genstand faar et plant
Billede, og at der ikke optræder Fortegning
(smlg. fotografiske Objektiver).
Hertil kommer, at de kromatiske Fejl maa ophæves
(se Akromatisme). Hvor store Krav til
Ophævelse af alle disse Linsefejl der i det enkelte
Tilfælde skal stilles, afhænger af den Brug, der
skal gøres af L., og omtales derfor nærmere
under Briller, fotografisk
Objektiv, Kikkert, Mikroskop o. s. v.
Anvendelse af L. til Forstørrelsesglas er omtalt
under Lupe. Om Fremstilling af L., se
Slibning. — I nyere Tid er man begyndt at
anvende L. med ikke kugleformede Flader, dels
i grovere Udførelse til lyssamlende L.
(Kondensor i Projektionsapparater o. l.), dels som
Brilleglas, saaledes navnlig til Stærbriller. (Litt.:
De større Lærebøger i Optik, saaledes
Winkelmann, »Handbuch der Physik«, Bd VI
[Leipzig 1906]).
(K. S. K.). H. M. H.
Linse (Lens), Slægt af de Ærteblomstredes
Familie, meget nær beslægtet med Vikke.
Bælgene indeholder kun 1 à 2 kredsrunde, stærkt
fladtrykte Frø, der er tykkest paa Midten
(»linseformede«), 3 à 6 mm i Tværmaal.
Vigtigst er Ager-L. (L. esculenta Mnch.), der er
ældgammel som Kulturplante, og som endnu
dyrkes i betydelig Udstrækning i
Middelhavslandene. De modne Frø anvendes til
Menneskeføde. P. Gr. a. deres store Æggehvideindhold
benyttes L. i den nyere Tid i vegetariske
Husholdninger som Surrogat for Kød. L., saavel
den ovenn. enaarige som en overvintrende
enaarig Art kan meget godt dyrkes i Danmark;
men da de giver for lille Udbytte til at lønne
Dyrkningen, indføres de fornødne Kvanta fra
Sydeuropa til Dækning af Landets ret
ubetydelige Forbrug.
K. H-n.
Linsefyr kaldes de Fyr, i hvilke der
anvendes Linser til Lysets Forstærkning. Se
Fyrvæsen.
C. B-h.
Linsekernerne er to store Ophobninger af
Nerveceller, der findes i Storhjernen, en paa
hver Side. De spiller formentlig en Rolle for
Regulering af Musklernes Spændingsgrad.
K. H. K.
Linsestene, se Nummulitter.
Linstow [’lensto.], von, en fra Mecklenburg
stammende uradelig Slægt, der fører et af sort
og Sølv tværdelt Skjold, paa Hjelmen en
hvidklædt Jomfru og en sortklædt Moriankvinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
