Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lippe - Lippe, Jacob von der - Lippe, Leopold, Grev zur - Lippe-Detmold - Lippehne - Lippert, Philip Daniel - Lippestad, Johan Anton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Huset L. Under Simon V (1511—36), der efter 1528
lod sig benævne Greve, fandt Reformationen
Indgang. Simon VI (1563—1613) er Stamfader
til fl. Linier. Hans ældste Søn, Simon VII,
stiftede Hovedlinien Detmold, den næstældste,
Otto, Linien Brake, der uddøde 1709, den
yngste, Filip, fik Lipperode og Alverdissen, og
efter de schaumburgske Grevers Uddøen 1640
Bückeburg, hvorefter denne Linie har faaet
Navnet Bückeburg ell. Schaumburg. Simon VII’s
yngste Søn stiftede Sidelinien L.-Biesterfeld,
fra hvilken atter Linien L.-Weissenfeld skriver
sig. Hovedlinien L.-Detmold erhvervede sig dog
1763 begge Liniers Besiddelser ved Køb. 1720
blev Simon Henrik Adolf, der ligesom sin
Fader i Luksus søgte at efterligne det fr. Hof,
ophøjet i Rigsfyrstestanden. Efter 1802 ledede
Frederik Leopold’s Enke Pauline med Held og
til Gavn for Landet Regeringen under de
napoleonske Krige og senere indtil 1820, da
hendes mindreaarige Søn Paul Alexander Leopold
overtog Regeringen. 1819 gav hun Landet en
repræsentativ Forfatning. Efter lange
Forhandlinger vedtoges 1836 en ny Forfatning.
1851 fulgte Paul Frederik Leopold, der 1875
atter efterfulgtes af sin Broder Woldemar. Ved
dennes Død 1895 offentliggjorde Ministeriet et
Dekret affattet af Fyrsten 1890, iflg. hvilket
Adolf til Schaumburg-L. udnævntes til Regent
i St f. Woldemar’s aandssvage Broder
Alexander. Herimod protesterede Hovederne for
Linierne L.-Biesterfeld og L.-Weissenfeld
ligesom ogsaa Landdagen, der dog stadfæstede
Adolf’s Regentskab, indtil Spørgsmaalet var
blevet løst. Dette henvistes til en Voldgiftsret,
bestaaende af Kongen af Sachsen og 6
Medlemmer af den tyske Rigsret. 1897 udpegedes
af denne Ret Grev Ernst til L.-Biesterfeld til
Tronfølger, hvorefter Prins Adolf forlod
Landet, og Grev Ernst holdt sit Indtog i Detmold.
Dermed var dog ikke bestemt, hvorvidt Grev
Ernst’s Sønner havde Arveret ell. ikke.
Landdagen udtalte sig ganske for, at de havde
Arveret, men Fyrsten af Schaumburg-L. søgte og
fandt Støtte hos Forbundsraadet og Kejseren.
Der opstod i Tyskland Forlangende om, at
Sagen ikke skulde afgøres ved Forbundsraadet,
men ad retslig Vej, og da Grev Ernst’s Søn
Leopold var blevet Regent efter Faderens Død
1904, blev han enig med Fyrsten af
Schaumburg-L. om at lade Sagen afgøre ved en
Voldgiftsdomstol, som Præsidenten i Rigsretten
dannede af Rigsretsmedlemmerne. Kendelsen 25.
Oktbr 1905 gav Linien Biesterfeld i første Rk.
Arveret, efter dennes eventuelle Uddøen Linien
Weissenfeld og sidst Linien Schaumhurg-L. 12.
Novbr 1918 abdicerede Fyrst Leopold og 10.
Febr 1919 overdrog Landdagen Landets
Forvaltning til et Præsidium, bestaaende af tre
Personer.
N. H. J.
Lippe, Jacob von der, norsk Gejstlig,
f. i Bergen 27. Septbr 1797, d. i Kristiansand
2. Oktbr 1878, blev Student 1815, cand. theol.
1819, beklædte forsk. Præstekald og var
1841—74 Biskop over Kristiansands Stift. Han
udmærkede sig ved Veltalenhed og indlagde sig
i sin sidstnævnte Stilling betydelige
Fortjenester af Afholdssagen og ved Udbredelse af den
hellige Skrift bl. Stiftets Befolkning. Var
Stortingsrepræsentant 1830, 1836—42, 1848, 1854 og
1860 og fungerede — med Undtagelse af
1854-Aars Storting — som Præsident i Lagtinget.
(O. A. Ø.). K. F.
Lippe [’lepə], Leopold, Grev zur, preuss.
Minister (1815—89), hørte til en Sidelinie af
Fyrstehuset L. Han blev 1843
Overlandretsassessor og 1849 Staatsanwalt (1851 i Potsdam
og 1861 i Berlin). Marts 1862 blev han
Justitsminister og kort efter livsvarigt Medlem af
Herrehuset. Han ledede 1864—65 de preussiske
Kronjuristers Undersøgelse om
Arvefølgespørgsmaalet i Slesvig og Holsten. Han vakte stor
Uvillie imod sig ved sine Forsøg paa at
indskrænke Dommernes Uafhængighed og
Landdagsmændenes Talefrihed og blev Decbr 1867
efter en Strid med Underhuset afskediget. Han
viste sig senere som en strengt konservativ og
udpræget preuss. Partikularist og var Fører
for Junkerpartiets Opposition i Herrehuset,
særlig mod Kirkelovene 1873—75 og den ny
Kredsordning 1873.
E. E.
Lippe-Detmold [’lepə-’dætmålt], se Lippe.
Lippehne [le’pe.nə], By i preussisk Prov.
Brandenburg i Regeringsdistriktet Frankfurt
mellem to smaa Søer, der har Afløb til Oder,
ved Jernbanelinien Stargard—Küstrin, har 6000
Indb.; Maskinfabrikation og Jernstøberi,
Tørveskæring og Fiskeri særlig i Klopp-Sø. Af den
middelalderlige Befæstning er bevaret en Del
af Bymuren og to Porttaarne.
N. H. J.
Lippert [’lepərt], Philip Daniel
(1702—85), var først Glarmester, derefter ansat ved
Porcelænsfabrikken i Meissen og fik 1764
overdraget Tilsynet med Antikkerne i
Kunstakademiet. Under sin Virksomhed ved
Porcelænsfabrikken havde han faaet Kendskab til en
hvid, uforgængelig Masse, der viste sig
udmærket egnet til Aftryk af Gemmer. Han
skaffede sig nu Aftryk af en stor Mængde antikke
skaarne Sten og udgav 1756—56 de første af
dem under Titelen Dachtyliothecæ universalis
Chilias, samt senere Milliarium secundum og
tertium, i alt over 3000 fortræffelige Aftryk.
Værket blev, skønt L. manglede Evne til
kritisk Vurdering af sine Objekter, meget
udbredt og har grundlagt det mere almindelige
Kendskab til Gemmekunsten. Af
»Dachtylioteket« udk. 1.—2. Bd med lat. Tekst af Christ i
Leipzig 1755—56; 3. Bd med Register af Heyne;
paa Tysk udkom 1.—2. Bd 1867 ved Thierbach;
(Suppl. 1868). Delvis udgivne i ny Aftryk 1805
ved G. B. Rabenstein.
H. A. K.
Lippestad, Johan Anton, norsk
Aandssvagelærer, f. 24. Septbr 1844 i Hobøl i
Smaalenene, d. paa Thorshaug ved Kria 6. Juli 1913.
Han blev Seminarist 1864, var derefter i 5 Aar
Døvstummelærer, tog Artium 1871, Filosofikum
1872, begyndte at studere Teologi, men afbrød
sit Studium for helt at kaste sig over den
Undervisning af abnorme Børn, han samtidig
privat havde begyndt. 1874 overdrog Kria
Kommune L. i Forening med H. Hansen
Undervisningen af 10 abnorme Børn, den første
metodiske Aandssvageundervisning i Norge;
1876 optog de samme to Mænd 4 Elever i deres
Hjem som en Begyndelse til den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
