Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livegenskab - Livens, Jan - Livenza - Liver - Liverpool
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retsevne, men overfor Herren var han, skønt
Lovgivningen i fl. Henseender begrænsede dennes
Rettigheder, saa godt som uden Beskyttelse, og
han kunde ogsaa sælges bort fra Godset ell.
udlejes til Fremmede paa samme Maade som
Dyr. Trods stærk Modstand fra Adelens Side
lykkedes det Alexander II at ophæve L. 1861.
I Vesteuropa kendtes vel i ældre Tid Forhold
af lgn. Art som det, der i Tyskland kaldtes for
L., men dette ell. tilsvarende Udtryk kom
aldrig der i Brug for at betegne dem. Heller ikke
i de nordiske Lande tales der om L., og de
paagældende Forhold spillede heller ikke i
disse nogen særlig stor Rolle. Det nærmeste
Sidestykke er det danske Vornedskab (s. d.).
(Litt.: Th. Knapp, »Ueber Leibeigenschaft
in Deutschland seit dem Ausgang des
Mittelalters« [»Gesamm. Beitr. zur Rechts- u.
Wirtschaftsgesch.«, Tübingen 1902, S. 346 ff.]).
P. J. J.
Livens [’£i.fəns], Jan, se Lievens.
Livenza [li’ventsa], Flod i Norditalien,
udspringer ved Foden af Monte Cavallo (2251 m)
ved Polcenigo i Provinsen Udine, optager
Meduna og falder efter et 105 km langt Løb
(deraf 78 km sejlbare) ved Caorle i Adriaterhavet.
C. A.
Liver, et Folk af finsk Stamme, der nu
kun bor i nogle Fiskerbyer paa Nordspidsen af
Kurland, paa Landsiden omgivne af Letter. Før
Verdenskrigen ansloges deres Antal til 2000;
hvor mange der nu maa regnes med, kan ikke
oplyses. De kalder sig selv blot kalamied,
Fiskere, ell. randalist, Kystbeboere, og deres Sprog
randakel. Kystsproget, ikke L., det Navn, som
alle deres Naboer bruger om dem (lettisk
Lihbeeschi). I tidligere Tid har dette Folk strakt
sig betydelig videre paa begge Sider af
Riga-Bugten. Den nordlige Afdeling, til hvilken
Navnet L. opr. nærmest var knyttet, boede endnu i
13. Aarh. i et bredt Bælte langs Kysten af det
efter dem opkaldte Landskab Livland indtil et
Stykke paa den anden Side Düna. De blev
stadig mere og mere Iettiserede, og i Midten af
19. Aarh. maatte deres Sprog betragtes som
uddødt. Kun en Mængde Stednavne bevarer
endnu Mindet om dem. Om de i Middelalderens
Historie velkendte, søfarende og sørøverske
Kurer, der boede ikke blot langs en
betydelig længere Kyststrækning end de nuværende
L., men ogsaa længere ind i Landet, var L.
ell. Letter, er endnu omstridt. Opr. var i hvert
Tilfælde alle de nævnte Egne beboede af
Letter, der saaledes nu har erobret næsten hele
deres gl. Sprogomraade tilbage. De Hviske
Befolkninger maa være indvandrede i den tidlige
Middelalder, utvivlsomt til Søs;
Sprogslægtskaberne peger nærmest hen til det indre af den
finske Bugt som deres Udgangspunkt. Det
Hviske Sprog (smlg. finsk-ugriske Sprog),
der sikkert er sin fuldstændige Undergang nær,
frembyder betydelig Interesse saavel for de
finske Sprogs Historie som i almensproglig
Henseende. Det er nu i uhyre stærk Grad blandet
med lettiske Elementer, medens det i tidligere
Tid selv har øvet en ikke ringe Indflydelse paa
Lettisk, særlig de tilgrænsende Dialekter. Det
eneste større Arbejde om Livisk, der dog lader
meget tilbage at ønske, er J. A. Sjögren,
»Gesamm. Schriften, II, bearb. von F. J.
Wiedemann« (1: »Liv. Grammatik nebst
Sprachproben«; 2: »Liv.-deutsches u.
deutsch-liv. Wörterb.« [Petrograd 1861]). Nyere
Undersøgelser er anstillede af den finske
Sprogforsker E. N. Setälä, men endnu ikke
offentliggjorte i Sammenhæng; Yrjö Koskinen,
Sur l’antiquité des Lives en Livonie
[Helsingfors 1866]; A. Bielenstein, »Die Grenzen
des lett. Volksstammes und d. lett. Sprache
in der Gegenwart und im 13. Jahrh.«, med
Atlas [Petrograd 1892]; Vilh. Thomsen,
»Berøringer mellem de finske og de baltiske
Sprog« [Kbhvn 1890]).
Vilh. T.
Liverpool [’£ivəpu.£], By og eget Grevskab
(County borough), 67,3 km2, i det vestlige
England, før 1888 hørende til Lancashire, ligger
ved den nordlige Bred af Mersey-Floden, nær
ved dens Munding i det irske Hav, paa 53° 24′
48″ n. Br. og 5° 20′ 10″ v. L. f. Grw. Dens
Afstand fra London er 280 km. (1921) 803118 Indb.
L. er saaledes den trediestørste By i England
(staar tilbage for London og Birmingham) og
den fjerdestørste i Storbritannien (London,
Glasgow, Birmingham og L.). Af
Befolkningen er omtrent en Ottendedel Irlændere.
L. frembyder set fra Floden med sine Dokker,
Kajer og mørke Husmasser et imponerende
Skue; i en Halvcirkel med Mersey til Diameter
stiger den fra Flodens Bredder amfiteatralsk op
til Højderne indenfor; en hel Rk. af Tunneler
gennemskærer disse Bakker og sætter Byen i
Forbindelse med Oplandet bagved; ogsaa med
Byen Birkenhead paa den anden Side af
Floden er den forbunden ved en storartet
Tunnel, der blev færdig 1881. Omkr. Byen strækker
sig store Forstæder med talløse Villaer og
Landsteder. Den gl. By L. med sine snævre Gader,
Stræder og Gyder, der laa paa den laveste Del
nær ved Floden, er nu for største Delen
forsvunden, og det moderne L. med sine især i ital.
Renaissance opførte Bygninger kan i Elegance
rivalisere med London. Imidlertid, ved Siden
af de brede og flotte Gader som Dale-, Bold-,
Castle-, Lord-, Scotland Road o. a. finder man
endnu snævre og smudsige Sidegader, hvor
Elendigheden huser; for at skaffe Bolig
begyndte man i Beg. af 19. Aarh. at bygge de
saakaldte courts, Gaarde, som er tilbyggede paa
alle 4 Sider og kun tilgængelige ad
Portindgange, og som ved deres fuldstændige Mangel paa
Sundhedsforanstaltninger medfører en meget
stor Dødelighed. Som Byens Centrum
betragter man den uregelmæssige Plads Lime Hill,
hvorpaa ligger den vældige Bygning St George
Hall, der huser Forsamlingslokaler,
Koncertsale o. s. v. af alle Slags; den er bygget
1841—54 af Elmes i Form af et gr. Tempel. I
Nærheden findes Statuer af Dronning Victoria,
Prinsregenten Albert, Stephenson samt
Wellington-Søjlen (41 m). Af andre Pragtbygninger
kan fremhæves Town Hall (Raadhuset), en af
L.’s ældste offentlige Bygninger, bygget 1754 i
korinthisk Stil, men senere forandret og
udvidet, og Børsen; mellem disse to paladsagtige
Bygninger ligger en Gaard med Arkader og et
Monument for Nelson; i Dale Road ligger de
store Municipal offices, og nær ved Dokkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
