Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liverpool
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. besidder, særlig siden 1896, et udmærket
Sporvejsnet, og 1886 aabnedes Mersey-Tunnelen,
som sætter L. i direkte Forbindelse med
Birkenhead. I moralsk Henseende staar L.
særdeles lavt; det er det store Proletariat og den
uhyre Sammenstimlen af Søfolk fra al Verdens
Lande, der bevirker, at Usædeligheden og
Forbrydelsernes Antal er større end i de fleste
andre af Verdens Storbyer; aarlig arresteres her
50—60000 ell. hvert ellevte Menneske. L. deles
i 35 wards (Distrikter) med 103 councillers og
34 aldermen; i Spidsen staar en Borgmester,
som fra 1853 fører Titelen Lord Mayor. Fra
1885 sender Byen 9 Repræsentanter til
Underhuset. — En Fabriksby efter eng. Forhold
er L. ikke, men den er dog Sædet for en
betydelig industriel Virksomhed, der navnlig
omfatter Sukkerraffinaderi, Metalstøberi, Bryggeri,
Sæbesyderi, Maskinbyggeri, Glassliberi og alle
de Virksomheder, der betinges af en betydelig
Skibsfart, som Skibsværfter, Rebslagerier,
Kronometerfabrikker o. l. Derimod indtager den
som Handelsplads en af de første
Pladser paa Jorden. Hertil medvirker fl. Grunde;
L. danner netop det geografiske Centrum for
de britiske Øer og er derfor det Punkt, hvor
den indenlandske Handel naturligst
konvergerer, ligesom for den udenlandske Handels
Vedkommende Købmændene har lettest ved herfra
at fordele de fremmede Varer til alle Dele af
Øerne; hertil kommer den fortrinlige
Beliggenhed umiddelbart op ad den vigtigste
Fabrikegn i Verden, hvis naturlige Ind- og
Udførselshavn L. er. L. strides derfor med London om
at være Jordens største Handelsby. Som
Indførselshavn maa den vige for London, der i sig
selv er et saa stort Forbrugssted, men som
Udførselshavn er den London langt overlegen.
Indbyggerne har ogsaa gjort alt for at kalde
Handelsskibene til deres By. L.’s Dokanlæg
overgaar endog Londons i Størrelse. Fra
Gladstone Dock i den nordlige Del af L. til
Herculanum Dock mod S. optager Dok- og
Bassinanlæggene Floden i en Længde af 10,5 km. Ialt
har Dokkerne et Vandareal af over 430 Acres
og en Kajplads paa 49 km. Højere oppe ved
Floden ud for Byen Garston har man udgravet
andre Dokker, og paa den anden Side Floden
har Birkenhead, der i Virkeligheden kun
er en Forstad til L., Dokanlæg, der har et
Vandareal paa 172 Acres og Kajplads paa
18 km. 1906 fik Harbour Board
Parlamentets Tilladelse til at bygge ny Dokker i
den nordlige Del af L.-Omraadet, og dette
Arbejde, som forsinkedes bl. a. paa Grund af
Krigen, er nu godt i Gang. Ligeledes er der
ved Foden af Klipperne fra den østlige og
sydlige Side af Herculanum Dock hugget Rum i
den faste Klippe for at faa et sikkert
Opbevaringssted for Petroleum i Tønder.
Gennemsnitsdybden i alle Bassinerne veksler mellem 5 og
8 m. I Havnen er en fuldstændig Arbejdets
Deling gennemført, eet Sted lægger Skibene fra
de forenede Stater til, andre St. de Skibe, som
kommer fra Kanada, Indien, Kina ell. Europas
Fastland. Een Mole er fyldt med Bomuld,
andre med Korn, Tobak ell. Palmeoliekager. En
Gene er det, at Merseys Munding er opfyldt af
Sandbanker, men disse er nu udgravede og
tillader store Skibe at besejle Havnen. Som
Indførselshavn gør L. navnlig Forretninger med
Amerika, særlig U. S. A., hvis Bomuld; Tobak
og Petroleum herfra forsendes til de forsk.
europæiske Lande; navnlig paa Bomuld har
den faktisk Handelsmonopol, og L.’s Børs har
derfor det afgørende Ord ved Fastsættelsen af
Prisen for denne Vare. Næstvigtigst er Korn,
særlig indtager amerik. og australsk Hvede og
Havre en fremskudt Plads. Vigtigere end
Indførselen er som før nævnt Udførselen; her er
det særlig de vældige Fabriksegne i Lancashire
og Yorkshire, der leverer Materialet, selv om
Manchester Ship Canal nu besørger en stor
Del af Trafikken, idet Skibene gaar direkte op
til Manchester, saaledes Bomuldsvarer,
Uldvarer, Maskiner samt Kul, Salt, Jernvarer og
Lervarer. Foruden med Unionen vedligeholder
L. udstrakte Forbindelser med Sydeuropa og
Levanten, med Kina, Vestkysten af Afrika,
Sydamerika, Australien o. a. Særlig Bet. har Byen
som Udvandrerhavn, idet Antallet af
Emigranter til Amerika anslaas til c. 200000 om Aaret;
her hører ogsaa de største og mest
renommerede Emigrantrederier hjemme, som
Cunard-Linien (stiftet 1840), Inman-Linien (1850),
Allan-, White Star- og Pacifiklinierne. Til
Fremme for Handelen er L. ved et udstrakt
Jernbanenet forbundet med alle Nord- og
Mellemenglands vigtige Byer, ligesom Kanaler er
anlagte til Manchester, Leeds, Birmingham og
Saltdistrikterne i Cheshire. Som Skibsfartsby
indtager L. en af de første, om ikke den første
Plads i Verden. 1919 var den totale
Nettotonnage af ankommende og udgaaende Skibe
(fraregnet Kystfarten) 15540000 t iberegnet
Birkenhead. London havde s. A. 17138000 t og Cardiff
12574000 t. Medens dens Handelsflaade 1846 kun
beløb sig til 1461 Skibe (deraf 55 Dampskibe)
med 387000 t, var den 40 Aar efter steget til
2470 Skibe (hvoraf 871 Dampskibe) med 1864000 t.
— Under Normannernes Erobringstogter c. 800
kom der ogsaa Kolonier af dem og bosatte sig
paa begge Sider af Merseys Munding, hvilket
Stednavne endnu viser. L.’s opr. Navn
Hliðar-pollr (»Indløbet til Bjergskraaningen«)
nævnes først 1191. Byen omtales første Gang
1172, da Henrik II herfra indskibede sig til
Irland. Da det nærliggende Chesters Havn
begyndte at sande til, grundlagde Johan uden
Land 1209 her en Borg som Beskyttelse for
den ny Havn, og Henrik III gjorde den 1229
til en fri By (borough). Den voksede dog kun
langsomt, saa at den 1338 til Edvard III’s
Flaade paa 700 Skibe med 14000 Mands Besætning
kun kunde stille et lille Skib og 6 Mand. Under
Dronning Elisabeth var den endnu kun naaet til
1500 Indb. 1699 blev den et selvstændigt
Kirkesogn (5000 Indb.), og 1709 anlagde Thomas
Steer den første Dok; men i Løbet af 18. Aarh.
tog den Fart p. Gr. a. den indbringende
Slavehandel, der berigede dens Købmænd;
»Negerblod siver op mellem Brostenene«. Skibene
bragte eng. Varer til Afrikas Kyst, hvorfra der
transporteredes Negre til Vestindien, og ladede
med Rom, Tobak og Sukker vendte Skibene
hjem. En saadan Rundrejse med tredobbelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
