Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 928 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livistona - Livius - Livius, Titus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

viftedannede Blade, hvis Stilk bærer Torne langs
Randen. De smaa, hvide Blomster er tvekønnede
og sidder i en stor Top. Frugten er et
stenfrugtagtigt Bær. C. 12 Arter i det indiske
Florarige og Australien. Fl. af disse dyrkes i
Væksthuse og i Stuer, saaledes L. chinensis Mart.

(Latonia borbonica Hort.) og L. rotandifolia
Mart. paa Celebes og Molukkerne. Ved og Blade
af denne Art benyttes paa forsk. Vis af de
indfødte. Bl. de australske Arter, der i Modsætning
til de asiatiske har pergamentagtige, ikke
læderagtige Skeder, dyrkes L. australis (se Fig.)
i Væksthuse; de unge Blade spises.
A. M.

Livistona australis.

Livius, plebejisk Slægt i det antikke Rom.
Af denne nævnes foruden de Medlemmer, der
hørte til Familien Drusus, en Del Mænd med
Tilnavnet Salinator, som først blev baaret
af en Marcus L., der skal have faaet
Tilnavnet ved som Censor 204 f. Kr. at virke for
Indførelsen af en Saltskat. Konsul var han
allerede 219, men efter en Krig med Illyrerne
maatte han gaa i Landflygtighed, beskyldt for
Underslæb. Efter sin Tilbagekomst blev han
atter Konsul og vandt som saadan Berømmelse
ved sammen med sin Kollega Gajus Claudius
Nero at slaa Hannibal’s Broder Hasdrubal ved
Metaurus-Floden (207). — Om Historieskriveren
L., se ndf.
H. H. R.

Livius, Titus, rom. Historieskriver, f. i
Patavium (Padua) 59 f. Kr., d. 17 e. Kr. Om
hans Liv har vi kun faa Oplysninger;
sædvanlig opholdt han sig i Rom, hvor han foruden
sine hist. Studier skal have givet sig af med
Filosofi og Retorik; der skal ogsaa have
eksisteret nogle mindre betydelige Skr af ham fra
disse Omraader. Men hans Hovedværk var hans
store rom. Historie, som i 142 Bøger
behandlede Tiden fra Roms Grundlæggelse til 9 f. Kr.,
men af hvilket der nu kun haves 1.—10. Bog,
som behandler Aarene 753—293, og 21.—45. Bog,
som behandler Aarene 218—167; til Resten
findes kun ganske kortfattede Indholdsangivelser.
L.’s Formaal med dette Værk, hvorpaa han
arbejdede i den største Del af sit Liv, var at
give sine Landsmænd en fyldig og let læselig
Fremstilling af Romerstatens Historie med
Fremhævelse af Forfædrenes lysende Bedrifter
og strenge Sæder, ikke uden moraliserende
Tendens. Nogen egl. hist. Kritik er der følgelig
ikke Tale om; L. fremdrog intet nyt Materiale,
men byggede helt igennem paa ældre
Historieskriveres Arbejder. I Tilfælde af Strid mellem
disse anfører han ofte de modstridende
Beretninger og motiverer i faa Ord sin Tilslutning
til en af dem, men han gør intet Forsøg paa
at trænge til Bunds i Spørgsmaalene. Hvad
han finder god Hjemmel for i Kilderne, føler
han sig forpligtet til at medtage, selv om han
finder det usandsynligt. Dette gælder særlig
Sagnhistorien, som man jo overhovedet i
Oldtiden ikke skilte skarpt fra den virkelige
Historie, og ligeledes de hyppig omtalte Varsler,
om hvilke L. ganske vist af og til antyder, at
de efter hans Mening var grundede paa
overtroiske Forestillinger, men som han dog ikke
tør forbigaa. I sine politiske Synsmaader stod
L. paa den aristokratiske Republiks Side —,
Augustus kaldte ham en Pompejaner, men viste
sig dog meget naadig imod ham, — og ud fra
denne Tankegang bedømmer han ogsaa
Fortidens Partikampe, men saaledes, at han tager
Afstand fra ethvert yderliggaaende Standpunkt.
Ofte viser han en ikke ringe Mangel paa
Forstaaelse af Fortidens politiske og sociale
Udvikling, idet han ikke ret havde Øje for, at
Forholdene paa hans egen Tid paa saa mange
Omraader var ganske anderledes end i
Romerstatens ældste Tider. Han udmaler da dristig
sin Skildring med alle de kraftige Farver, der
stod til hans Raadighed, uagtet de ofte kun
passer daarlig nok til den hist. Virkelighed.
Ofte lægger han efter Oldtidsforfatternes Skik
de optrædende Personer lange Taler i Munden
og udvikler her en høj Grad af retorisk Kraft
og Fylde. Ved Fremstillingen af Romernes
Forhold til andre Nationer viser han sig ofte i ikke
ringe Grad partisk.

L.’s Værk er bl. a. udg. af Gronovius (Leyden
1645), Drakenborch (Amsterdam 1738—46 og
Stuttgart 1820—28), Weissenborn (Leipzig 1850
ff. og oftere), Madvig og Ussing (Kbhvn
1861—64 og oftere). Med Anmærkninger til Skolebrug
ved Weissenborn (Berlin 1853 ff. og oftere).
Talrige Udg. af enkelte Bøger. Dansk Overs. af
R. Møller (7 Bd, Kbhvn 1800—18). Ernesti,
Glossorium Livianum (Leipzig 1827). Fügner,
Lexicon Livianum (Leipzig 1889 ff.). (Litt.:
Madvig, Emendationes Livianæ [2. Udgave
Kbhvn 1877]; Samme, »L. og Dionysios fra
Halikarnas som Bærere af Overleveringen om
det gl. og ældste Rom« [i »Den rom. Stats
Forfatning og Forvaltning«, II, S. 612 ff.]; H.
Taine, Essai sur Tite-Live [Paris 1856 og
oftere]; W. Soltau, »L.’s Geschichtswerk,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>