Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livmoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Retninger. L.’s Bughinde er som den øvrige
Bughinde.
L. har som omtalt nærmest Pæreform. Den
er dog noget fladtrykt forfra bagtil og er
tillige noget krummet fortil, saa at Legemet og
Halsen danner en fortil aaben Vinkel. Tillige
hælder Modergrunden stærkt forover, saa at
Moderlegemet næsten hviler paa Urinblæren,
der ligger foran L.’s Halsdel. Naar Urinblæren
fyldes, løftes L. opad og kan ogsaa drives noget
bagtil. Ved Overfyldning af Endetarmen, der
gaar ned bag L., kan omvendt L. presses fortil.
Ved Svangerskabet vokser L. overordentlig
stærkt — dens Hulhed, der i usvanger Tilstand
knap kan rumme en Mandel, omslutter ved
Svangerskabets Slutn. det hele Æg med Foster,
Fostervand og Moderkage o. s. v., den
udfylder største Delen af Underlivet, og den vejer
20—30 Gange saa meget som i jomfruelig
Tilstand (700—1000 g mod 35). L.’s forøgede
Størrelse i Svangerskabet beror hovedsagelig paa
en overordentlig Vækst af Muskellagets
Elementer; efter Fødselen formindskes de atter ved
Involutionen (s. d.). Dog bliver L. normalt
aldrig saa lille som før Svangerskabet. Men ikke
alene ved at være noget større og plumpere er
L. hos den, der har født, forsk. fra en
jomfruelig L. Særlig Skededelen og den udvendige
Modermund bærer næsten altid Vidne om den
overstaaede Fødsel. Sidstnævnte danner ikke
længere en lille Aabning, men er en større
Tværspalte, ofte med aragtige Indhak i
Randen, og Skededelen bliver herved delt som i
en forreste og bageste Læbe, ligesom den gerne
bliver tykkere, plumpere.
Efter den kønsmodne Alders Ophør, efter
Klimakteriets Indtræden, skrumper L. stærkt,
Skededelen forholdsvis stærkest, saa at den
ofte hos gl. Kvinder næppe danner nogen egl.
Tap. — Før den kønsmodne Alder er L.,
ligesom de øvrige Kønsorganer, langt tilbage i
Udvikling; ved Fødselen er den kun 2—3 cm lang,
c. 1 cm bred, og særlig er Moderlegemet
uudviklet, saa at Halsen danner den største Del
af L. hos Barnet. I Barnealderen vokser L. kun
lidet; først ved Puberteten sker der en
pludselig, stærk Udvikling.
L.’s Sygdomme kan virke forstyrrende paa
Kønslivet ved at foraarsage Ufrugtbarhed, Abort
ell. besværlig Fødsel. Dernæst kan de
foraarsage Forstyrrelser i Menstruationsprocessen
(uregelmæssig, for stærk ell. for svag
Blødning). Endvidere kan de give Anledning til
ganske uregelmæssig Blødning og til Udflaad
gennem Moderskeden. Det er tvivlsomt, om
Sygdomme i L. p. Gr. a. L.’s talrige
Nerveforbindelser foraarsager sygelige Symptomer i
andre Dele af Organismen. Tidligere har man
været tilbøjelig til i høj Grad at overdrive dette;
den kendte funktionelle Nervelidelse Hysterien
har saaledes sit Navn af Hystera, den græske
Betegnelse for L., skønt den som Regel aldeles
intet har med L. ell. dens Sygdomme at gøre;
det samme gælder Hysteriens folkelige danske
Navn »Modersyge«.
Medfødte forekommer Livmodersygdomme
hyppig som Misdannelser. L. kan helt
mangle ell. være meget lille; hertil maa ogsaa
regnes de Tilfælde, hvor L. aldrig bliver større
end i Barnealderen. Mange Misdannelser af L.
opstaar ved, at de to opr. adskilte Halvdele
slet ikke ell. kun ufuldstændig, smelter sammen,
hvorved da den ene Halvdel kan være mere
ell. mindre tilbage i Udvikling (tvedelt L.;
tvekamret L.; L. med ufuldstændigt Bihorn o. s.
v.). Til Misdannelser maa ogsaa henregnes
Forsnævringer ell. Tillukninger af
Moderhalskanalen (oftest den udvendige Modermund), der
imidlertid ogsaa kan opstaa senere i Livet som
Følge åf Betændelse. Over det tillukkede Sted
kan ophobes Slim og Menstruationsblod (se
Hæmatokolpos). Ved tvedelt L. kan en
saadan Tillukning være blot ensidig.
Paa Misdannelse beror ogsaa ofte en
abnorm Form af Moderhalsens Tap;
denne kan være lang og spids; er den tillige
krummet, faar den en vis Lighed med en
Tapirsnabel; ell. den er valseformet,
kartoffellignende o. s. v. Som oftest er da den
udvendige Modermund ogsaa misdannet, lille (som et
Knappenaalshoved), ell. sidder skævt. Ofte
beror dog Skededelens Formforandring ikke paa
en Misdannelse, men paa Betændelse.
De betændelsesagtige Lidelser
kan angribe alle L.’s Lag (Slimhinde,
Muskellag, Bughinde), og selv om de er særlig
fremtrædende i et enkelt af disse, angribes dog alle
noget. Særlig gælder dette den akutte
Betændelse, der som oftest beror paa Infektion (f.
Eks. ved Abort og Fødsel ell. ved Operationer),
Den ytrer sig i Regel med stærk Feber, heftige
Smerter og Ømhed. Den gaar i Reglen
temmelig hurtig over i den mere kroniske Form, ved
hvilken det navnlig er, at man, alt efter
Lidelsens fortrinsvise Fremtræden i de nævnte 3
Lag, skelner mellem Betændelse af
Slimhinden (Endometritis), af Muskellaget
(Metritis) og af Bughindebeklædningen
(Perimetritis). Til Betændelser regnede man
tidligere — med Urette — de ejendommelige
Fortykkelser (Hyperplasi) af
Livmoderslimhinden, som, navnlig findes i Aarene op ad
Klimakteriet, og som giver Anledning til
uregelmæssige og langvarige Blødninger. Disse
behandles nutildags med stort Held med
Røntgenbestraaling. Ved den folkelige Betegnelse
»Saar paa L.« forstaas fortrinsvis en
Omdannelse af Slimhinden omkr. den udvendige
Modermund, saaledes at den antager Bygning
som den Slimhinde, der beklæder Kanalen i
Livmoderhalsen.
Afvigelser fra L.’s normale Form og Leje,
Form- og Lejeforandringer, er
meget hyppige. Normalt er L. som omtalt bøjet
og hældet forover, og kun sjælden forøges dette
saa meget, at det bliver sygeligt (Anteflexio
og -versio). Tilbagebøjning og -hældning
(Retroflexio og -versio) af L. er altid
abnorm, men giver ikke altid sygelige
Symptomer; saadanne findes dog ofte, idet der dels
fremkaldes Kredsløbsforstyrrelser og derved
betændelseslignende Tilfælde, dels udøves Tryk
og Træk paa omliggende Organer (Blære;
Endetarm) og Nerver. Ofte lykkes det at holde L.
i naturligt Leje ved Hjælp af et i Moderskeden
indlagt Apparat (Moderring; Pessarium); kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
