Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842 - Livron - Livsanskuelse - Livsarving - Livsbalsam - Livseliksir - Livsfare - Livsforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præmiebetaling enten paa Livstid ell. i et vist Antal
Aar, et stort Fremskridt fra Anstalten af 1795,
der ligesom den alm. Enkekasse kun tillod
Kapitalindskud. Sammenlignet med
udenlandske Selskabers var Indskudspriserne lave, men
dog betydelig højere end Enkekassens, idet en
1836 foretagen Opgørelse af dennes Status
havde vist, at den deri anvendte Tarif —
modsat den alm. Anskuelse — var for lav.
Anstalten fik en efter Datidens Forhold ret stor
Tilgang, navnlig efter Enkekassens Lukning 1845,
hvorefter al pligtig Enkeforsørgelse henvistes
til den ny Anstalt, og i Aaret 1870 var Beløbet
af i Kraft værende Forsøfgelser c. 3 Mill. Kr.
Driftsudgifterne for Forsørgelsesanstalten og
Livsforsikringsanstalten, der havde fælles
Administration, var særdeles lave, for hele
Perioden 1842—70 kun 2,98 % af den samlede
Indtægt. Ved en 1868 foretagen Opgørelse af
Anstaltens egne Dødelighedserfaringer viste det
sig, at de anvendte Tariffer burde modificeres
noget, og da der i fl. Retninger kunde ønskes
mere tidssvarende Ændringer indført, navnlig
i Retning af at lette de mere ubemidlede
Klasser Adgangen, oprettedes der ved L. af 18. Juni
1870 den statsgaranterede »Livsforsikrings- og
Forsørgelsesanstalt af 1871«, der i sig optog
saavel L. som Livsforsikringsanstalten i Kbhvn.
(Litt.: »De statsgaranterede danske
Livsforsikrings-Anstalter« [udg. af »Livsforsikrings- og
Forsørgelses-Anstalten af 1871« under Ledelse
af S. Hertzsprung, Kbhvn 1892]),
(J. M.-B.). Chr. Th.
Livron [li’vrå], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Drôme, Arrond. Valence, ligger 3 km
NNØ. f. Loriol ved Rane linien
Paris—Marseille. 2000 Indb. Silkespinderier og
Marmorsavværker.
N. H. J.
Livsanskuelse er den alm. Betegnelse for
den Bestræbelse, ethvert tænkende Menneske
naturnødvendigt har for at skabe sig en
Tydning og Vurdering af Livet, saavel det indre
Liv som i Forhold til Samfundet. Disse Forsøg
er ikke blot bestemt af Individets Natur, men
ogsaa af de omgivende sociale Forhold, af
Slægts- og Raceejendommeligheder og af den
hist. Udvikling. L. kan udvikles gennem
Erkendelsen, rationel videnskabelig Forskning, men
er oftest væsentlig bestemt af Følelseslivet, har
saaledes en, rent subjektiv Karakter og lader
sig ikke logisk begrunde. Man taler om en
idealistisk eller realistisk, om religiøs, etisk eller
æstetisk L. efter den Grundfaktor, som er
bestemmende og dermed afgørende for den
Retning, hvori Villieslivet væsentlig udfolder sig.
W. N.
Livsarving, Arving, der nedstammer fra
Arveladeren, modsat Udarvinger ell. andre
arveberettigede Slægtninge, der ikke hører til
Arveladerens Afkom. Medens de sidste kan
udelukkes fra Arv ved den Afdødes Testamente,
er en L. Tvangsarving (se Arv,
Arveret og Tvangsarving).
K. B.
Livsbalsam, Hoffmanns (Liqvor balsamicus
aromaticus), en Opløsning af rektificeret
Ravolie (1 Del), Nellikeolie, Kanelolie,
Lavendelolie, Muskatblommeolie (2 Dele af hver) og
Pe-rubalsam (3 Dele) i Vinaand (488 Dele), som
er farvet rød med Alkannarod, fandt tidligere
en Del Anvendelse som Lægemiddel mod Kolik,
Hysteri o. l.
E. K.
Livseliksir, se Arkana.
Livsfare. Undlader nogen at komme den,
der er stedt i Livsfare, til Hjælp, naar det er
ham muligt uden Fare for Liv ell. Helbred,
straffes han, dog kun hvis den anden
omkommer, med Fængsel ell. Røder. Samme Straf
rammer den, der ikke sørger for de efter
Omstændighederne mulige Redningsmidlers
Anvendelse paa Hængte, Druknede ell. paa anden Maade
tilsyneladende Omkomne — altsaa kun i
saadanne Tilfælde, hvor det ikke paa Forhaand
er aabenbart, at den Paagældende er død, og
hvor L. saaledes endnu kan antages at
foreligge (Straffel.’s § 199). Endvidere er det
paalagt enhver, der erholder sikker Kundskab om
noget paatænkt Mord, Røveri ell. anden
Forbrydelse, hvorved Menneskers Liv udsættes for
Fare, at foretage, hvad der staar i hans Magt
for at forebygge Forbrydelsen ved at advare
den truede Person ell. paa anden efter
Omstændighederne hensigtsmæssig Maade, om
fornødent ved Anmeldelse til Øvrigheden. Straffen
er Fængsel ell. Forbedringshusarbejde, men
kan kun anvendes, hvis Forbrydelsen
virkelig kommer til Udførelse. Fritagne for den
nævnte Forebyggelsespligt er Børn under 15
Aar; den Skyldiges Ægtefælle, Søskende,
Slægtninge ell. Besvogrede i op- og nedstigende
Linie, hans Fosterforældre og Fosterbørn har
derimod vel Forebyggelse spligten, men kan
ikke straffes for at undlade Angivelse til
Øvrigheden (Straffel.’s § 109). — L. kommer
endvidere i Betragtning ved Bestemmelse af
Grænserne for Nødværge (s. d.) og er efter den
gældende Straffelov bestemmende for
Beføjelsen til at udøve Nødret (s. d.). Ved fl.
almenfarlige Forbrydelser (f. Eks. Brandstiftelse,
Forvoldelse af Skibbrud m. fl.) medfører den
Omstændighed, at Gerningen udsætter andre
Mennesker for L. (»aabenbar Fare«), en
betydelig Strafforhøjelse.
A. Gl.
Livsforsikring kaldes den Art Forsikring,
hvorved en Person sikrer een ell. fl. andre, for
hvem hans Død vil være et Tab, en Kapital ved
sin Død. L. gør det muligt for den enkelte ved
visse faste Pengeydelser, Præmier, afpassede
efter hans Evne, at frigøre sig for Trykket af
den Usikkerhed, som Uvisheden om
Menneskelivets Varighed bringer ind i ethvert
Pengeforhold, som afhænger deraf, idet dette Tryk
lægges over paa Livsforsikringsanstalten. For
denne stiller Forholdet sig ganske anderledes,
idet den, ved Overtagelse af et stort Antal af
saadanne Forsikringer, vil kunne gøre Regning
paa, at en Del af disse vil kunne yde den en
Gevinst, stor nok til at dække de Tab, som
bliver den paaførte af de andre Forsikringer.
Der hersker nemlig ved et tilstrækkelig stort
Antal Iagttagelser en vis Regelmæssighed i en
given Befolknings Dødelighed (s. d.), en
Regelmæssighed, som bevirker, at man af de givne
Erfaringer kan konstruere Dødelighedstavler,
der med godt Resultat vil kunne anvendes som
Maal for den fremtidige Dødelighed. For at
faa paalidelige Dødelighedstavler til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
