Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ljunggren, Gustaf Håkon Jordan - Ljungh, Ernst - Ljus - Ljusing - Ljusnan - Ljuzin - Ljæchovs Øer - Llanberris - Llandaf - Llandeilo - Llandilo Flags - Llandovery - Llandovery Lag - Llandudno - Lianelly - Llanes - Llanfairfechan - Llangefei - Llangollen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nyttig Redegørelse for de æstetiske Problemers
Historie har L. givet i »Framställning af de
förnämsta estetiska systemers historia« (2 Bd,
1856—60; 2. Opl. 1869—83). Mest skattet blev
dog L. som Litteraturhistoriker; foruden de
mindre Arbejder »Svenska dramat intill slutet
af sjuttende århundradet« (1864) og »Bellman
oeh Fredman’s Epistlar« (1867), væsentlig af
æstetisk Art, er det især hans Hovedværk
»Svenska Vitterhetens häfder efter Gustaf III’s
död«, der dog i 5 Bd (1873—95) kun naaede at
skildre Tiden indtil 1821, som længst vil bevare
L.’s Navn som en grundig og fin Gransker. L.
var Medlem af det sv. Akademi, til hvis
Publikationer han har været en meget flittig
Bidragyder, og hvis Historie han har skrevet
(»Svenska akademiens historia 1786—1886« [2 Bd,
1886]).
J. Cl.
Ljungh [juŋ], Ernst, svensk Kunstner
(1854—92). Han begyndte som Billedhugger og
vandt den kgl. Medaille 1881 for »Loke skærer
Misteltenen«; som Silhuetklipper opnaaede han
stor Færdighed: mange gode Portrætter og
smaa fine Skaanske Genrebilleder.
A. Hk.
Ljus, gl dansk Form for Lys.
Ljusing, Sværd (egl. »det lysende«), særlig
det ene af de to skæbnesvangre Sværd, som
Halvbrødrene Hildebrand og Halvdan fører mod
hinanden.
(A. O.). H. El.
Ljusnan [’ju.snan], Herjedalens og
Helsinglands Hovedflod, har sin Kilde i den lille
Fjeldsø Ljusnetjärn (884 m o. H.), lige ved
Rigsgrænsen, og flyder i Herjedalen gennem en
snæver, af høje Bjerge indesluttet Dal, der
først i Landskabets sydøstlige Dele paa nogle
Steder er mere aaben. Fra Sidedalene modtager
L. talrige Tilløb, saa at den allerede i
Herjedalen bliver en anselig Flod. De vigtigste
Bifloder fra N. er Rånda-elf, Lofsån og Stora
Herjeån; fra V. Mittån, Vemån og Hoaelfven.
I Helsingland flyder L. først imod Ø. og SØ.
gennem et Dalstrøg af samme Natur som i
Herjedalen, idet den danner en Mængde
Fosser og Vandfald, hvoriblandt den berømte
Laforsen med omtr. 24 m’s Faldhøjde. Et Stykke
ndf. denne udvider Dalen sig lidt efter lidt og
giver omkr. Ljusdal Plads for en naturskøn,
vei opdyrket og tæt befolket Egn. Ved Ljusdal,
hvor Floden tager sydlig Retning, forstærkes
den af et anseligt Tilløb fra Søerne Hännan
og Storsjön. Under sit fortsatte Løb passerer
L. Helsinglands skønneste Egne; snart
indsnævres Dalen af de skovklædte Bjerge, snart
giver disse Plads for frugtbare Bygder.
Umiddelbart ndf. Bollnäs modtager L. sin største
Biflod, Voxnaelf, der udspringer i Herjedalen
og medfører Vandet fra talrige Søer. Herefter
vender L. mod Ø., gennemstrømmer de store
Søer Bergviken og Marman, og falder endelig
ud i den botniske Bugt ved Ljusne, S. f.
Söderhamn. Flodens rivende Løb udelukker
Skibsfart, hvorimod der drives betydelig
Tømmerflaadning og Laksefiskeri op til Laforsen, som
spærrer Vejen for Laksen. Flodens Længde er
370 km, dens Vandomraade 16690 km2.
N. H. J.
Ljuzin [’ljutsin] (Luzin), Kredsby i
Vestrusland, Guv. Vitebsk, ligger ved to Søer, har
et af Ordensridder Konrad von Torberg 1235
bygget Slot og 7000 Indb.
N. H. J.
Ljæchovs Øer (Ljæchow-Øerne), se
Nysibiriske Øer.
Llanberris [h^lan’beris], By i Wales, Grevskab
Carnarvon, ligger ved Ogwen og den sydlige
Fod af Snowdon. 3200 Indb. Kobberminer.
N. H. J.
Llandaf [h^lan’dav], eng. Llandaff,
tidligere selvstændig By i det sydlige Wales,
Glamorganshire, ligger 3 km NV. f. Cardiff,
ved Taff. L. har været Bispesæde siden 5.
Aarh. (ældste i England) og har en smuk, 1869
restaureret Domkirke; den er siden 1888
forenet med Cardiff.
N. H. J.
Llandeilo [h^lan’dəi£o], eng. Llandilo, By
i det sydlige Wales, Carmarthenshire, ligger
ved Towy og har Uldmanufaktur, Savmøller,
Garverier, Kornhandel. 2000 Indb.
N. H. J.
Llandilo Flags [£än’da^i£ou-’f£ägs] er en i
England forekommende, ordovicisk Lagserie af
c. 750 m’s Mægtighed; den bestaar især af
mørke, lerholdige Sandstenskifere (se
ordovicisk Formation).
J. P. R.
Llandovery [h^lan’dåvəri ell.
-’douvəri],
walisisk Llanymddyfri [janəmə’vri], By i
det sydlige Wales, Carmarthenshire, ligger 40
km NØ. f. Carmarthen, har Handel med
Bjergværksprodukter, Kvæg og Heste. 2000 Indb.
N. H. J.
Llandovery Lag [£än’dåvəri ell. -’douvəri-]
kaldes en i England forekommende til den
gothlandiske Formation hørende Lagserie af c. 750
m’s Mægtighed; den bestaar særlig af graa,
gule og brune, undertiden kalkholdige,
Sandsten.
J. P. R.
Llandudno [h^lan’didno], By i det nordlige
Wales, Carnavonshire, ligger ved højre Bred af
Cornways Munding og har (1921) 19290
Indbyggere. Det er et besøgt Badested med store
Hoteller og et Besøg af c. 20000 Badegæster
aarlig. Paa Halvøen Ormes Head findes
Kobbergruber.
N. H. J.
Lianelly [h^la’neh^li], By i det sydlige Wales,
Carmarthenshire, ligger 24 km SSØ. f.
Carmarthen ved Loughers Munding. (1921) 36504 Indb.
P. Gr. a. Omegnens Rigdom paa Kul, Jern og
Kalksten er L. blevet en betydelig Industriby.
Havnen er udmærket, med store Dokker; der
udføres Antracit og Kul og bearbejdes bl. a.
Kobber og Tin.
N. H. J.
Llanes [’ljanæs], By i det nordlige Spanien,
Prov. Oviedo (Asturien), ligger ved den
biscayiske Havbugt, med en lille Havn, og har, i
Forbindelse med det udstrakte Landsogn, (1920)
21300 Indb. Badested.
C. A.
Llanfairfechan [h^lanvair’vekan], By og
Badested i det nordlige Wales, Carnarvonshire,
ligger ved Foden af Bjerget Penmaenmaur og
har 2600 Indb.
N. H. J.
Llangefei [h^lan’gevei], By paa den eng. Ø
Anglesey, ved Floden Cefni, med
Uldmanufaktur, Garverier, Maltfabrikker og 2000 Indb.
N. H. J.
Llangollen [h^lan’gåh^lən], By i det nordlige
Wales, Denbighshire, ligger malerisk ved
Floden Dee, 2S km SSØ. f. Denbigh. (1921) 4000
Indb. Den har et Baptistkollegium, Rester af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
