Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Loanda - Loango - Loangwa - Loanhead - Loano - Loasa - Loasaceæ - Lobanov-Rostovski, Alexej - Lobato, Balthasar Gonçalves - Lobatschevskij, Nicolai Ivanovitsch - Lobau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nedre-Guinea, og den betydeligste By mellem
Nigers Munding og Kapstaden, ligger paa 8° 48′
s. Br. og har (1914) 16000 Indb., hvoraf c.
3000 Hvide. L. er anlagt 1576 af Paolo Diaz
lige over for en sandet Halvø, efter hvilken den
fik Navn. Den bestaar af en lavere Del ved
Stranden, væsentligst beboet af
Negerbefolkningen, og en øvre Del, hvor
Regeringsbygningerne, Guvernørens og Biskoppen af Angolas
Paladser, Domkirken og et udmærket Hospital
ligger. De fleste af Europæernes Huse er
enetages Stenhuse med røde Tegltag. Denne Bydel
har Sporvej, Gasværk og flere smukke Anlæg.
For at skaffe godt Drikkevand blev der 1877
gravet en 69 km lang Kanal til Floden Bengo.
Havnen sander mere og mere til, og de større
Skibe maa derfor ankre op 2 km fra Kysten,
hvor Skibene losses i Lægtere. En
Jernbanelinie fører over Ambaca til Malange. Udførslen
bestaar væsentligst i Kaffe og Kautsjuk.
C. A.
Loango [portug. ’luaŋgu], By i fr.
Ækvatorialafrika, tidligere en vigtig Handelsplads for
Slaver, nu ubetydelig med enkelte
Handelsfaktorier. Navnet L. benyttes ogsaa undertiden for
Kyststrækningen N. f. Kongo-Floden til c. 6°
n. Br. Det var tidligere en Del af det store
Kongorige, blev selvstændigt c. 1600, og var
endnu af Bet. i Midten af 18. Aarh. Senere faldt
det hen i mange Smaariger, og ved
Kongostatens Oprettelse og senere Traktater (1901 og
1903) er det blevet delt i en nordlig Del,
tilhørende Frankrig, en midterste (Kabinda),
tilhørende Portugal, og en sydlig, tilhørende
Kongostaten.
C. A.
Loangwa [portug. ’luaŋgua], Navn paa flere
sydafrikanske Smaafloder, saaledes en Biflod til
Sambesi og et Tilløb til Nyassa-Søen fra V.
C. A.
Loanhead [’£ounhed], By i det sydøstlige
Skotland, Edinburgshire, med 3500 Indbyggere
og Papirfabrikation.
N. H. J.
Loano [lå’ano], By i det nordvestligste
Italien. Prov. Genova, ligger 8 km NNØ. f.
Albenga ved Genua-Bugten. (1911) 4170 Indb. Den
har gl. Ringmure, et Palads og en kendt
Klosterkirke (Monte Carmel). Skibsbyggeri og
Kystfart.
C. A.
Loasa Adans., Slægt af Loasaceerne, Urter,
der hyppig er besatte med kraftige
Brændhaar, og hvis Blomster gerne sidder i en
kvastformet Stand. 81 Arter, der især vokser i Perus
og Chiles Højfjelde. Mange har pragtfulde
Blomster; og heraf findes nogle, f. Eks. L. urens
Jacq. (L. hispida Linn. fil., L. ambrosiifolia
Juss.) og L. triphylla Juss., dyrkede i Haver.
A. M.
Loasaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Parietales, en- ell.
fleraarige Urter af forsk. Ydre; nogle er Lianer.
Ejendommelig Haarklædning af Krog- ell.
Brændehaar. Bladene er modsatte, hyppig
haandlappede, og uden Akselblade. Blomsterne er
regelmæssige, tvekønnede og oversædige; de er
4—5-tallige, men ofte spaltes Støvdragerne til et stort
Antal, og af disse er da nogle golde og
kronbladagtige. Oftest 3 Frugtblade; over den
enrummede Frugtknude er Blomsterbunden som
Regel forlænget til et Underbæger. Frugten er
en Kapsel. L. tæller c. 200 Arter, der især er
udbredte i Sydamerika (Chile). Enkelte
anvendes som Prydplanter.
A. M.
Lobanov-Rostovski [’£åbanåf-ra’ståfskij],
Alexej, Fyrst, russ. Diplomat (1825—96),
hørte til en af Ruslands ældste Adelsætter,
indtraadte allerede 1844 i den diplomatiske Tjeneste og
blev 1850 Legationssekretær i Berlin. 1856 blev
han Legationsraad i Konstantinopel og 1859
Sendemand her, men maatte 1863 opgive sin
Stilling, da han bortførte en anden Diplomats
Hustru og levede med hende i Nizza indtil hendes
Død 1866. Han blev derefter Guvernør i Orel og
1867 Medhjælper for Indenrigsministeren, samt
Senator. 1878 afløste han Ignatijev som
Sendemand i Konstantinopel, forflyttedes 1879 til
London og 1882 til Wien, hvor han vandt stor
Indflydelse. Januar 1895 sendtes han til Berlin, men
kaldtes s. A. tilbage for at blive
Udenrigsminister efter de Giers. Skønt han kun i 1 1/2 Aar
havde denne Stilling, viste han dog sin
Dygtighed ved at opnaa store Fordele i Kina og knytte
Bulgarien nøjere til Ruslands Politik.
E. E.
Lobato [kAvatu], Balthasar Gonçalves,
Forf. til en Fortsættelse af Palmeirim de
Inglaterra, berømt portug. Ridderroman fra 16. Aarh.,
skrevet at Francisco de Moraes. Til
Moraes’ Værk, der opr. var i to Dele, føjede Diago
Fernandes en tredie og fjerde Der, D. Duardos,
og L. endelig en femte og sjette Del, D. Clarisel
de Bretanha (1602). Senere Fortsættelser er
gaaede tabt.
Chr. H.
Lobatschevskij [£aba’t∫efskij], Nicolai
Ivanovitsch, russ. Matematiker, f. i Nijshni
Nowgorod 1793, d. i Kasan 1856. Ansattes 1816
som Prof. ved Univ. i Kasan og beklædte denne
Stilling indtil 1846. L.’s største videnskabelige
Bedrift er Opstillingen af den ikke-euklidiske
eller, som han kaldte den, imaginære Geometri
(Se Geometri og Paralleller). Han
opgiver her den af Eukleidles gjorte Forudsætning,
at naar de indvendige Vinkler, som to rette
Linier danner med en tredie til den ene Side
af denne, tilsammen er mindre end to rette, vil
de to Linier ved at forlænges til denne Side
engang komme til at skære hinanden, og tænker
sig altsaa Muligheden af, at der gennem et
Punkt P kan lægges uendelig mange Linier, der
ikke skærer en given Linie, saaledes at de
skærende og de ikke skærende Linier adskilles fra
hinanden ved to Linier gennem P. Om
Summen af em plan Trekants Vinkler ved han
altsaa kun, at den, som bevist af Legendre, ikke
kan overstige to rette. Paa dette Grundlag
udvikler L. uden at støde paa log. Modsigelser en
Geometri med plan og sfærisk Trigonometri;
den sfæriske Trigonometri viser sig at blive
den samme som i den euklidiske Geometri. En
kort Fremstilling af L.’s Geometri findes i
»Geometrische Untersuchungen zur Theorie der
Parallellinien« (1840); han har endvidere
behandlet Emnet i Pangéométrie ou Précis de
géométrie fondée sur une théorie générale et
rigoureuse des parallèles (1885) samt i nogle
Afh. i Crelle’s Journal. L.’s Undersøgelser er
blevne fortsatte af Biemann, Beltrami og
Helmholtz.
Chr. C.
Lobau [’lo.ba^u], en Ø i Donau en Mils Vej
SØ. f. Wien. Her overskred Franskmændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
