Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Locke, William John - Lockerbie - Locke's Vædske - Lockhart, John Gibson - Lockhaven - Lock-out
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Dramatiker med Mr. Cynic (1899), The Lost
Legion (1900), The man from the Sea (1910) og
en Dramatisering af The Beloved Vagabond.
Flere af hans Romaner er oversatte til Dansk.
I. O.
Lockerbie [’£åkəbi] (Lockerby), By i det
sydvestlige Skotland, Dumfriesshire, ligger i
Annan-Dalen og har stærkt besøgte
Lammemarkeder og 3000 Indb.
N. H. J.
Locke’s Vædske [’£åks-], rigtigere
Ringer-Locke’s Vædske. Af Ringer er det
fremhævet, at enhver ren Saltopløsning skader
levende Celler, der findes opslemmet i en
saadan Saltopløsning, selv om denne er isotonisk
med Vædsken i Cellerne. I den levende
Organisme findes altid fl. forsk. Salte samtidig i
Opløsning i de Vædsker, hvormed Cellerne er i
Berøring. Ringer viste, at overlevende
Muskelceller af en Frø hurtig beskadiges i en ren
isotonisk Opløsning af Klornatrium. Tilsættes
derimod smaa Mængder Kalium- og Kalciumsalt,
der jo ogsaa findes i Blodet, holder Cellerne sig
langt bedre. Locke har yderligere bekræftet
dette. Den tidligere — bl. a. til Infusion paa
Mennesker — benyttede »fysiologiske
Kogsaltopløsning« erstattes derfor nu ofte af
Ringer-Locke’s Vædske, der alt efter som man har at
gøre med Frøer ell. Pattedyr sammensættes af
6,5 resp. 9,5 g Natriumklorid pr l, hvortil saa
sættes 0,2 g Kaliumkloirid, 0,2 g
Kalciumklorid og eventuelt 0,1 g tvekulsurt Natron.
O. T.
Lockhart [’£åkət], John Gibson, eng.
Forfatter (1794—1854), f. i Lanarkshire,
studerede først i Glasgow, senere i Oxford
og Edinburgh, hvor han blev Advokat 1816.
1818 blev han indført hos Walter Scott
og ægtede 1820 hans ældste Datter Sophia.
Han var en flittig Medarbejder ved Blackwood’s
Magazine. Foruden nogle Romaner udgav han
en Oversættelse: Ancient Spanish Ballads (1823).
1825 blev han Redaktør af Quarterly Review, en
Stilling han beklædte med Dygtighed til 1853.
Hans litterære Hovedbedrift er Life of Sir Walter
Scott (1836—38). 1828 havde han udgivet Life
of Burns. (Litt.: Andrew Lang, Life and
Letters of J. G. L.).
I. O.
Lockhaven [£åk’heivən], By i den nordamer.
Stat Pennsylvania ved Susquehanna, ligger i en
frugtbar Egn, 100 km NNV. f. Harrisburg, og
har Industri. (1910) 7772 Indb.
G. Ht.
Lock-out [’£åk-a^ut] (eng.), en fra
Arbejdsgiver-Side iværksat Arbejdsstandsning som
Aktion overfor Arbejderne for at fremtvinge eller
modvirke Ændringer i de gældende
Arbejdsvilkaar; den tilsvarende Aktion fra Arbejdernes
Side betegnes Strejke. L. forudsætter i Alm. en
Organisation af Arbejdsgiverne, fagligt ell.
endnu stærkere centraliseret, idet en L. i en enkelt
uorganiseret Virksomhed kun vil have til Følge,
at Arbejdet og dermed de look-outede Arbejdere
vil gaa over til andre Virksomheder. L. i en
enkelt Virksomhed kan kun været et effektivt
Vaaben, hvis denne staar i en Organisation, der
ved Boycotning hindrer Arbejderne i at faa
Beskæftigelse andet Sted. Reglen vil dog være, at
en L. er af omfattende Karakter, saaledes at
Arbejdet samtidig standses i alle de til et Fag
hørende Virksomheder ell. endog i en Række
Fag paa engang. Herved hindres paa
virksomste Maade Arbejderne i at faa andet Arbejde,
og man stiller alle Virksomheder i Faget paa
lige Fod, saaledes at ikke enkelte kan fortsætte
Arbejdet paa de andres Bekostning. Jo fastere
Arbejdsgiverne er organiserede, med des større
Virkning kan en L. gennemføres. Visse Arter af
Virksomheder ell. Arbejder vil gerne være
undtagne fra en L., selv om de hører ind under
Arbejdsgivernes Organisation, nemlig saadanne, der
forsyner Samfundet med de mest uundværlige
Fornødenheder: Vand, Gas, Elektricitet, Brød,
forsk. Slags Transport o. l. Koncessionerede
Virksomheder vil derfor allerede af den Grund,
men ogsaa af Hensyn til deres Koncession, der
ofte vil være betinget af, at de ikke standser
Virksomheden, gerne være afskaarne fra at
erklære L.; det samme gælder Statens og
kommunale Virksomheder, overfor hvilke Arbejdernes
Ret til Strejke ikke anerkendes, og som derfor
heller ikke kan lockoute. Ogsaa uorganiserede
Virksomheder, og derunder navnlig Arbejdernes
kooperative Foretagender, arbejder videre
under en L., dog maa den enkelte private
Arbejdsgiver være klar over den Risiko, han løber ved
saaledes at stille sig i Modsætning til sine
faglige Kolleger, ligesom hans Virksomhed faktisk
kan bringes til Standsning, ved at det bliver
umuligt for ham at faa Materialer o. s. v.
L. vil hyppigst anvendes som
Modforanstaltning over for Strejker ell. Strejketrusler. En
Strejke over for en enkelt Virksomhed, et enkelt
mindre Fag ell. af lgn. begrænset Omfang vil
Arbejderne let kunne holde gaaende med
Udsigt til at vinde den, idet Omkostningerne bliver
forholdsvis smaa, naar de fordeles paa Fagets
samtlige Medlemmer ell. paa en Række Fags
Medlemmer. Udvides Arbejdsstandsningen ved
en L., bliver Fagforeningernes Omkostninger
derved tvungne saa stærkt i Vejret, at de bliver
villige til Forhandling og maaske maa opgive
Kampen. L.’er forekommer dog ikke blot som
Forsvarsmiddel, men ogsaa som Angrebsvaaben
over for Arbejderne; tidligere ofte for at slaa
Arbejdernes Organisationer ned ell. svække
deres Indflydelse, senere, da Organisationsretten
er blevet mere respekteret, for under
nedadgaaende Konjunkturer at opnaa
Lønnedsættelser, Arbejdstidsforlængelser ell. andre
Ændringer i Arbejdsbetingelserne til Gunst for
Arbejdsgiverne. Her i Danmark har den store L. i 1899
været et Eksempel paa et Angreb paa
Arbejderorganisationerne som saadan, L.’erne i 1921 og
22 Eksempler paa Kamp for Ændringer i
Arbejdsbetingelserne.
L. er et tveægget Vaaben for Arbejdsgiverne
at bruge. Netop fordi L. maa være en Kamp,
der føres i stor Stil, hvis der skal opnaas noget
derved, medfører den store Tab og Udgifter for
Arbejdsgiverne selv, Tab ved, at Produktionen
og efterhaanden ogsaa Afsætningen standser,
Fortjenesten dermed hører op, og maaske
udenlandske Konkurrenter trænger sig ind paa
Markedet til varig Skade for den paagældende
indenlandske Industri, og Udgifter, ved at
Virksomheden trods Stilstanden maa betale Renter
af sine Laan, Løn til de faste Funktionærer,
Bidrag til de direkte Krigsomkostninger o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
