Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Log - Logan - Logan, William Edmond - Loganiaceæ - Logansport - Logaritme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa hales ind, naar Skibet stopper ell. sejler i
snevre, stærkt befærdede Farvande. Disse
Mangler samt Loggens Uanvendelighed til
Undervandssejlads har ført til Konstruktionen af
Patentlogge, der er indbyggede i selve
Skibsskroget et godt Stk. under Vandets Overflade. De
er konstruerede efter to Hovedprincipper. Ved
det ene virker Vandets Tryk ved Skibets
Bevægelse paa en Turbine, hvis
Omdrejningshastighed bliver et Maal for Skibets Hastighed;
ved det andet virker Vandets Tryk paa en i et
Pivotrør indesluttet Vædskemængde, hvis Højde
over Vandets Overflade bliver et Maal for
Skibets Hastighed. Disse Maal overføres ad
elektrisk Vej til Fartvisere, der angiver den
udløbne Distance i Sømil, og anbringes paa de for
Navigeringen mest bekvemme St.
C. B-h.
Logan [’£ougən], 1) By i den nordamer. Stat
Ohio ved Hocking-Floden, 75 km SØ. f.
Columbus. (1917) 6000 Indb.
2) By i den nordamer. Stat Utah ved L. River,
100 km N. f. Salt Lake City, har et
Mormontempel og en Agerbrugsskole og er Midtpunkt
for et frugtbart Agerbrugsdistrikt. (1918) 9000
Indb.
G. Ht.
Logan [’£ougən], William Edmond,
kanadisk Geolog (1798—1875), studerede i
Europa, undersøgte derefter Kanadas geol. Bygning;
var 1843—71 Chef for Kanadas geol.
Undersøgelse; offentliggjorde 1862 en Oversigt over
Kanadas Geologi. Det er i Hovedsagen hans
Undersøgelser (i Forbindelse med Hall’s), der
ligger til Grund for vort Kendskab til de
palæozoiske Dannelser i Kanada. Hans Arbejder
findes i Reports of the Geological Survey of
Canada.
J. P. R.
Loganiaceæ, Familie af tokimbladede og
helkronede Planter af Snokronedes Orden,
Urter ell. hyppigere Buske ell. Træer med
modsatte, hele ell. lappede Blade, der udmærker sig
ved at have interpetiolære Akselblade. Ingen
Mælkesaft som hos andre Fam. af samme Orden.
Blomsterne sidder oftest i kvastformede Stande,
er tvekønnede, regelmæssige og undersædige;
de er 4—5-tallige i alle Kredse undt. i
Støvvejen, der har en 2-rummet Frugtknude.
Frugten er en Kapsel ell. et Bær. 360 Arter, der
hører hjemme i Troperne. Kun faa er
Nytteplanter, mange Arter indeholder giftige
Stoffer, der betinger enkeltes Anvendelse dels som
Lægeplanter, dels paa anden Vis (se nærmere
Strychnos).
A. M.
Logansport [’£ougənspå.ət], By i den
nordamer. Stat Indiana ved Wabash River. Den er
et vigtigt Jernbaneknudepunkt og har
Jernbaneværksteder og betydelig Kornhandel. (1910)
19050 Indb.
G. Ht.
Logaritme (mat.). I den elementære Algebra
forstaas ved L. til et positivt Tal x for et givet
positivt Grundtal (Basis) a Eksponenten til den
Potens af a, der er = x. Idet L. betegnes ved
logax ell. lax, er altsaa x = alogax . L. anvendes
til at lette Talregninger. Skal man f. Eks.
multiplicere to Tal x og y, bestemmer man deres L.
ved Opslag i Logaritmetavlen;
Ligningen xy = alogax alogay = alogax+logay viser,
at det søgte Produkt xy kan findes i Tavlen
som Tallet svarende til en L. = logax + logay.
Paa samme Maade kan Division reduceres til
Opslag i Tavlen og Subtraktion af to L. L. til
en Potens faas ved at multiplicere Rodens L.
med Eksponenten; dette gælder ogsaa for
brudne Eksponenter, saa at L. til n√b = b = b1/n findes
ved at dividere L. til b med Rodeksponenten n.
Hvis man ved Anvendelse af disse Regler
kommer til L. af negative Tal, maa man udføre
Regningerne med Tallenes numeriske Værdier
og give Resultatet det Fortegn, som det iflg.
Algebraen skal have. De i Praksis anvendte
Logaritmetavler giver L. for 10 som
Grundtal; disse L. kaldes Briggs’ske efter Briggs,
der beregnede den første Tavle over dem, og
betegnes ved log. log 1 er = 0, log 10n = n.
Skrives et vilkaarligt Tal, f. Eks. 139,51 paa
Formen 102 · 1,3951, ses dets L. at være = 2 +
log 1,3951; Tavlerne behøver altsaa kun at give
log 1,3951 og i det hele L. til Tal mellem 1 og 10,
der kaldes Mantisserne, idet andre Tals
L. faas ved Addition af et helt Tal,
Karakteristikken (her 2). Da Mantisserne ligger
mellem 0 og 1 og altsaa har 0 foran Kommaet,
er det videre tilstrækkeligt i Tavlerne at
angive deres Decimaler. Af disse medtages
sædvanlig 4, 5 ell. 7; Tavlerne kaldes 4-, 5- ell.
7-cifrede og indeholder Mantisserne svarende
henh. til Tal med 4 Cifre, hvoraf det sidste er
0, 5 Cifre, hvoraf det sidste er 0, og 7 Cifre,
hvoraf de to sidste er 0. Hvis man søger L. til
saadanne Tal blot med Nullerne erstattede
med andre Cifre, eller hvis man søger Tallet
til en L., der ikke staar i Tavlen, maa man
anvende Interpolation, der støtter sig paa,
at smaa Differenser i Tallene tilnærmelsesvis er
proportionale med de tilsvarende Differenser i
L. Søges saaledes log 3,1784, finder man i
Tavlen: log 3,1780 = 0,50215, log 3,1790 = 0,50229,
hvis Differens er 14 paa sidste Decimal; altsaa er
log 3,1784 — log 3,1780/0,0004 = 0,0004/0,0010 eller log 3,1784 =
log 3,1780 + 0,00006 = 0,50221. Ved Bestemmelsen
af Tallet til en given L. bruges ofte
Antilogaritmetavler, der indeholder Tallene
svarende til en Rk. Mantisser med Differensen
10 paa sidste Ciffer. Man har beregnet Tavler
til Bestemmelse af log (a ± b), naar man har
log a og log b. Man opsøger log a’/b = log a —
log b i Tavlens ene Kolonne og finder i den
anden Kolonnes tilsvarende Rubrik log (1 ± b/a),
som adderet til log a giver log (a ± b). — Naar
L. danner en Differensrække, danner Tallene en
Kvotientrække, og ved L.’s første Fremkomst
gik man ud paa at danne to saadanne Rk., der
svarede til hinanden Led for Led, uden at klare
for sig, hvilket Grundtal man derved kom til at
benytte. Bürgi (s. d.) benyttede en Rk. med
Kvotienten 1 + 1/10000 og udgav 1620 en Slags
Antilogaritmetavle, men det var ved Neper’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
