Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lokomotiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
førtes tilbage til det andet Rum, hvorfra den
overhedede Damp lededes til Cylindrene. Ogsaa her
er Samlekasse og Overhederrør afskildrede fra
Røgkamret ved Plader og en Klap. Denne
Overhederform kaldes Røgrørsoverheder,
og den bragtes første Gang til Anvendelse af de
belg. Statsbaner. Denne Slags Overhedere har vel
nok faaet den største Udbredelse indtil Dato
(de danske Statsbaner anvender ogsaa
fortrinsvis disse), og der er fremkommet fl. forsk.
Konstruktioner af denne Type, som f. Eks.
Notkin’s, Vaugham og Horsey’s og Cole’s
(Schenectady), men der findes dog andre
Systemer, f. Eks. Egestorff’s og
Ranafier’s Røgkammeroverhedere, samt
Gølsdorf-Clenche’s og Pielock’s
Kedelrørsoverheder (1908). Ved den sidste
er de særlige Overhederrøgrør undgaaet, og
Overhederen bestaar i det væsentligste af et
Kammer af Jernplader, som ligger neden under
Domen og slutter sig tæt omkr. Kedelrørene,
saaledes at disse inden i Kamret er omgivet af
Damp i St f. af Vand. I Kamret er anbragt fl.
lodrette Skillevægge, der tvinger Dampen til at
cirkulere. For at forøge Kedelrørenes Antal har
Schmidt fremstillet den saakaldte
Smaarørsoverheder, der i Princippet er lig hans
Røgrørsoverheder, men hvor Elementrørenes
Dimensioner er saa smaa, at de kan gaa ind i
alm. Kedelrør. Ved Overhederne kan opnaas
indtil c. 400° C.’s Temp. af Dampen, men som
Regel bør Overhedningen ikke drives højere
end til 300 à 350°; herved opnaas baade Kul-
og Vandbesparelse, den første paa omkr. en
Snes %. Overhedet Damp pr Vægtenhed
indtager større Rumfang end mættet Damp af
samme Tryk; dette Forhold medfører den
Fordel, at man ved samme Kedelstørrelse kan gøre
Cylindrene større, altsaa opnaa større
Trækkekraft.
M. H. t. Anvendelse af Dampturbiner
i L. henvises til Afsnittet c: Særlige
Typer.
Et alm. Tog-L. bestaar som forannævnt i
Reglen af selve L. (Maskinen) og
Tenderen. Den første bestaar i konstruktiv
Henseende af Dampkedlen,
Dampmaskinen og Rammen med Hjulsættene,
Bærefjedre m. v.; hertil kommer saa
forskelligt Udstyr, som f. Eks.
Bremseapparater; Tenderens Konstruktion kan deles i
Kul- og Vandkasserne samt Rammen
med Hjulsættene, Bærefjedre m. v.
Som Eksempel paa Konstruktionen af et
moderne L. skal i det følgende beskrives de
danske Statsbaners nyeste Iltogs-L., Litra R
II; det er et 2 C-Trillings-Højtryks-L. med
Overheder og Tender. L. ses i Fig. 1, medens
det er skematisk fremstillet paa Plan I og II.
Fig. 2—5 viser andre af Statsbanernes mest
gængse L.-Typer.
Dampkedlen (se Plan I og II) bestaar
af Rundkedlen 1 med Dampdomen 2,
Fyrkassen 3 med Risten 4 og
Fyrdøren 5 samt Røgkamret 7, der bærer
Skorstenen 8, og som foran er lukket med
Røgkammerdøren 9. Fyrkassen bestaar
af den ydre (Fyrkassekappen) og den
indre Fyrkasse; den sidste er
sammennittet af 3 Plader af Kobber, nemlig
Rørpladen a, Dørpladen b og Svøbet c, og
alle er afstivede mod den ydre Fyrkasses
Sadelplade d, Dørplade e og Svøb f ved
en stor Mængde (1300 Stkr) Støttebolte g
og de lodrette Topstøttebolte h (230
Stkr) i Fyrkassens Loft; til yderligere
Afstivning findes en Række Dækankre i og 2
Rækker Rundankre j; forneden er den ydre
og indre Fyrkasse samlet ved
Bundrammen 6 af firkantet Smedejern.
Kedelrørene bestaar dels af de 24 store
Overhederrøgrør k, der omslutter
Overhederelementerne l, dels de alm. Røgrør
(Kedelrør) m. Under Fyrkassen findes Askekassen
11, der er forsynet med 2 drejelige
Askekasseklapper n og o, der begge kan aabnes
 |
| Fig. 1. De danske Statsbaners 3-cylindrede 2 C-Iltogslokomotiv med Tender, Litra R II. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
