Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stræben gældende efter saa vidt muligt at
komme ud i luftigere og sundere Kvarterer; ved
at forpligte de store Jernbaneselskaber til
overordentlig lave Takster for hele
Forstadstrafikken lettede Staten det for Arbejderne og
Forretningsverdenens Menige at tage Del i denne
topografiske Forskydning,
en Udvikling, som det
lokale underjordiske
Trafiksystem har fremskyndet
yderligere. Den omtalte,
sociale Inddeling af den indre
By har naturligvis sine
Undtagelser; midt i de
elegante Bydele findes enkelte,
ret skarpt afgrænsede
Fattigkvarterer ell. Kvarterer
(som det om Soho Square),
der har kendt bedre Dage, og nu huser en
meget uensartet og tvivlsom Befolkning.
Naturligvis kan her ikke gives en fuldstændig
topografisk Beskrivelse af Bygninger og
Mindesmærker i en By som L., hvis Gader har en
samlet Længde af over halvfjerde Tusind km.
Det er Hensigten her at give en kort Oversigt
over de hist., politisk og kunstnerisk
betydningsfulde Bygningsværker og Bydele i L., idet
vi for Anskuelighedens Skyld ikke adskiller de
forsk. Kategorier, men tager dem tilsammen,
efterhaanden som den geografiske Orden
bringer os dem i Møde. Vi tager vort Udgangspunkt
ved det gl. Midtpunkt, Tower, gaar derfra ad
Hovedaarerne mod V. og vender tilbage langs
med Floden til Byens Ostende, de store
Dokker, foretagende Afstikkere mod S. og N.
The Tower (ɔ: Taarnet) er Navnet paa den
i City’s Østende, umiddelbart ved Bredden af
Themsen liggende Borg, L.’s gl. Fæstning og
middelalderlige Kongesæde. Den midterste Del,
the White Tower (det hvide Taarn), bestaar af
en massiv, rektangulær Bygning i normannisk
Stil og med fire spidse Klokketaarne paa
Hjørnerne. Den opførtes af Vilhelm Erobreren til
Forstærkelse af City’s Fæstningsanlæg, idet en
Oversvømmelse havde bortrevet en Del af de
gl. Bymure. Under de flg. Konger var Tower
hyppig Residens og udvidedes med
Tilbygninger, som til sidst samledes inden for et stort
femkantet Fæstningsanlæg med rundtløbende
Grav, der nu er tørlagt og delvis beplantet.
Den sidste Konge, der residerede her, var
Jakob I. For Tiden benyttes Tower som Kaserne
og som milit. Museum; her findes en sjælden
smuk middelalderlig Vaabensamling, tillige
opbevares her den eng. Kronskat. De fleste
Erindringer knytter sig til Tower som Statsfængsel,
og lang er Rækken paa de fyrstelige Personer
og Stormænd, som navnlig under »Rosekrigene«,
under Tudorslægtens haarde og Stuartslægtens
urofyldte Kongetid førtes gennem Traitor’s Gate
til the Beauchamp Tower og the Bloody
Tower; en indhegnet Plads i Slotsgaarden viser
det Sted, hvor bl. a. Dronningerne Anna
Boleyn og Jane Grey blev henrettede. Paa Tower
Hill, Pladsen V. og N. f. Fæstningsgraven fandt
offentlig Henrettelse af Statsforbrydere Sted.
Det er mørke Minder, der knytter sig til den
gl. Borg; de slanke Bygningers lyse, graa
Farve midt i Fæstningsanlæggets grønne
Omgivelser frembringer alligevel et tiltalende og
forsonende Indtryk.
Fra Tower gaar man mod N. gennem Gaden
Minories, hvis Klosternavn har saa
middelalderlig en Klang, op til Aldgate, det gl. City’s
østligste Port; den Rk. af Navne paa -gate (ɔ:
Port), der findes i en Kreds N. og V. f.
Tower, angiver den gl. Bys Grænser. Selve det
korte Stykke Gade, der nu hedder Aldgate,
fortsættes direkte mod NØ. i Whitechapel road;
de talrige Gyder og culs de sac paa begge Sider
af denne lange Linie var i det 19. Aarh.’s anden
og delvis i dets tredje Menneskealder det
klassiske Hjemsted for L.’s Armod og Raahed,
Stedet, hvor det vrimlede med Elendige og
Forbrydertyper uden for de talrige public houses
(Udskænkningssteder, hvor Drikkevarerne
nydes staaende ved en Disk, bar), hvor der gaves
visse Gyder, som selv Politiet kun nødig vovede
sig ind i undtagen i mandstærke Afdelinger.
Whitechapel-Navnet medfører dog ikke længere
saa slemme Associationer for en yngre
Englænder; Ordet Eastend, der nu er det mest
gængse for Strædemylret af lave Huse om
Hovedfærdselsaarerne Whitechapel Road, Mile
End Road og Commercial Road, henleder
Tanken paa graa og nøjsom Fattigdom; visse
Kvarterer S. f. Floden har nu et uhyggeligere Præg.
Et særlig mærkeligt Kvarter er Houndsditch
(mellem Aldgate og Bishopsgate), hvor L.’s
fattige Jøder holder til med den for disse Folk
ejendommelige Tilbøjelighed til
Sammenstuvning. De allerfleste af disse ernærer sig som
Marskandisere og Pantelaanere; den Bunke af
de mest forskelligartede Frembringelser,
enhver af disse Butikshuler rummer, værdiløst
Skrammel og afslidt Herlighed, alt dynget
sammen i en Atmosfære af Smuds, Intelligens og
Rovgridskhed, er noget, som intet Ghetto i
Verden kan opvise Magen til. N. f. Houndsditch
ligger den store Liverpool street Station,
Østbanens Hovedbanegaard. — Vi vil nu fra
Aldgate gaa i modsat Retning, mod SV. ned
igennem den livlige Fenchurch street; i en af
Sidegaderne til venstre ser vi en stor graa Kolos
rage op over Husene; det er the Monument, en
muret Søjle af en skrækindjagende Hæslighed,
der rejstes til Minde om Ildebranden 1666 (se
ndf.), »Historie«). Fenchurch street fortsætter
sig i Lombard street, hvor alle Englands
Bankforretninger har Kontorer. Hvilken Modsætning
til Whitechapel, som dog kun er et Hundrede
Skridt borte! Her er lutter store
Pengepaladser; Lombard street, i hvilken der i
Forretningslivets korte og kostbare Formiddagstimer
er et myldrende Røre, er en af de Gader i
Verden, der repræsenterer den største samlede
Kapitalophobning. To Ejendommeligheder i L.’s
Gadefysiognomi er der, som vi allerede her i
Lombard street, lige ved Begyndelsen af vor
Vandring, gør Bekendtskab med. Det ene er
Tilbøjeligheden til at lade et enkelt Erhverv,
en særlig Virksomhed, samle sig paa eet Sted
(paa samme Maade er Mark Lane
Kornhandlernes Gade, Holywell street ved Strand
Antikvarboghandlernes og St Martins Lane
Sadelmagernes o. s. v.), det andet er den
 |
| Londons Byvaaben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
