Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byen 20000 Marinesoldater og 38 Skibe. Børsen
grundedes 1566; det ostindiske Kompagni
oprettedes 1601. Sumpene N. f. Byen blev
drænede, cg Forstæderne strækker deres
Fangarme længere og længere ud; dog er endnu i
17. Aarh. baade Oxfordstreet og Picadilly
blotte Landeveje; Covent garden er virkelig en
Have, ikke blot et Grøntorv, og Folk tager i
Skoven til Holborn. Det mest aristokratiske
Kvarter fra denne Tid er Strand.
Befolkningens Antal er fra Beg. af 17. Aarh. over 200000,
men ved Midten af 17. Aarh. er man allerede
oppe paa over 400000, men det tager derefter
halvandet Aarh. at fordoble Tallet; først 19.
Aarh. giver rivende Vækst. Karl I (1625—49)
fortsætter Elisabeth’s Politik, idet han søger
at holde Byens Tilvækst inden for visse
Grænser; han forbyder Nyopførelser og nedlægger
ogsaa Forbud mod, at Folk fra Landet visse
Dele af Aaret tager Bolig i L. Hans
Bestræbelser er imidlertid lige saa frugtesløse som
de foregaaende; Ekspansionen er uimodstaaelig.
Adelen flytter nu ud fra Strand til
Westminster, og i de flg. Aarh. vil man nu oftere se
dette Fænomen gentaget, at det fashionable
Kvarter skydes længere og længere frem mod
V. Den Plads, det nu indtager, vil det dog
kun vanskelig kunne fortrænges fra, alene af
den Grund, at det nu er omringet paa alle
Sider og derfor intetsteds har at søge hen for
at undgaa de andre sociale Lags ubehagelige
Naboskab.
Under Kampene mellem Kong Karl og
Parlamentet kommer den demokratiske Karakter
hos L.’s Borgerskab, som vi allerede i
Middelalderen saa tydelige Spor af, frem paa ny, og
L. bliver Parlamentspartiets faste Borg.
Cromwell (1649—58) blander sig ikke synderlig, i
Byens indre Forhold. Den Jubel, der
besynderligt nok hilste Karl II (1660—85), da han
betraadte Englands Jordbund ved Dover,
genindsat af General Monk i sine kgl. Rettigheder,
synes L.’s Befolkning ikke at have deltaget
særlig i, ud over Pøblens sædvanlige, støjende
Glæde over det ny, blot fordi det bringer
Afveksling. Og havde L.’s Borgere vidst i
Forvejen, hvad der ventede dem, vilde de endnu
mindre have glædet sig. Karl II’s Regering er
for L. en lang Række af Sorger og Ulykker,
dels politiske, dels fremkaldte ved
Naturbegivenheder. I hele Aaret 1665 raser en frygtelig
Pest, som, da den stod paa sit Højdepunkt,
bortrev 7400 Individer om Ugen. Det samlede
Antal af dens Ofre synes at have nærmet sig
stærkt til de 100000. Og som om det ikke var
nok hermed, udbryder 2. Septbr 1666 en
frygtelig Ildebrand. Efter at den havde ødelagt hele
Kvarterer, lykkedes det kun at standse den
ved at sprænge hele Gader i Luften. Det viste
sig da, at Ilden havde fortæret 13000 Huse, 89
(af 125) Kirker og den største Del af Byens gl.
Mindesmærker. Det er navnlig denne Ildebrand,
det skyldes, at L. trods sin Ælde nu besidder
forholdsvis saa faa Erindringer om ældre
Tider. Da nu Byen skulde genopføres, foreslog
Sir Christopher Wren, St-Pauls-Kirkens
Bygmester, en Plan, iflg. hvilken man skulde
benytte Lejligheden til at gøre L. til en
regelmæssig By med brede, lige Gader, store Torve
og murede Kajer langs Themsen. Men denne
Plan, der maaske kunde have gjort L. til
Verdens smukkeste By, strandede paa
City-Herrernes Kortsynethed; man vragede Sir
Christopher’s Udkast og genopbyggede City med
alle dets snævre og krogede Gader. Kun blev
Anvendelsen af Træ nu for bestandig bandlyst
i de indre Bydele; de tidligere forsøgte
Forbud mod at bygge Huse af Træ var alle
strandede paa Tømrerlavets Modstand. Den
Skikkelse, som L.’s indre Bydel nu har, stammer
i alt væsentligt fra Genopbyggelsen efter
Katastrofen 1666.
Ogsaa i politisk Henseende blev Karl II’s
Regering en Trængselstid. Hans reaktionære
Tendenser rettedes ogsaa mod City’s fri
Forfatning. 1683 rejste han en Klage over, at Byen
havde ladet de Torveafgifter, som iflg. de gl.
Privilegier tilfaldt den, men til hvis Opkrævelse
der fordredes kgl. Sanktion, opkræve alligevel
uden at indhente denne Tilladelse. Han lod
derfor sin Højesteret erklære, at Byen havde
sine Privilegier forbrudt, og ophævede uden
videre dens Forfatning, hvorefter han selv
udnævnte Lord-mayor og aldermen. Først
Vilhelm af Oranien (1688—1702) gav 1690 L.’s
City sine Privilegier tilbage. Under Huset
Hannover lever Byen sit eget Liv uforstyrret; den
sædelige Raahed, som under Georg I (1714—27)
og hans Efterfølgere fra Hoffet breder sig i
de forsk. sociale Lag, undlader ikke at sætte
sit Præg ogsaa paa Livet i L. Men i politisk
Henseende er der Ro, og Byens Tilvækst har
en jævn og, støt Karakter; Aaret 1700 tæller den
555000, 1750 600000. Udvidelsen gaar stadig i
Retning mod V., men medens man tidligere
hcldt sig langs med Floden, søger man nu lige
ind i Landet; Piccadilly bliver en Gade; Grev
Burlington bygger det efter ham opkaldte
Burlington house, og hele Kvarteret mellem Bond
Street og Marylebone bebygges. Derimod
ligger Egnen mod N. endnu stadig ubenyttet; saa
sent som 1756 stod der en Bondegaard paa
det Sted, hvor nu British Museum breder sin
søjlesmykkede Facade. Omtr. ved 18. Aarh.’s
Midte faldt de gl. Porte, som hidtil havde
adskilt det egl. City fra den øvrige By.
Gennem hele 19. Aarh. har L.’s Udvikling
en meget rolig Karakter. I den første
Revolutionskrig med Frankrig stillede L. 12000
Frivillige, og senere under Napoleons-Krigene
bliver Deltagelsen endnu større. Den Sag, som
Pitt kæmpede for, Bevarelsen af Englands
Overherredømme paa Verdensmarkedet, er jo i
Virkeligheden heller ingen mere interesseret i end
selve Hovedstaden. Det store Opsving, Byen
tager umiddelbart efter Napoleons-Krigene,
skyldes ikke mindst den Omstændighed, at medens
Udgifterne til denne bares af hele Landet, var
det L., som hurtigere og i større Omfang end
nogen anden Del af Landet kunde høste Fordel
af dens Resultater. Under Verdenskrigen, hvor
L.’s Udvikling, hvad Nybygninger,
Kommunikation, Befolkningsvækst o. s. v. stod stille,
indtog det en mere fremragende Plads end
nogen Sinde som Storrigets Midtpunkt og
maatte da ogsaa tage Hovedmassen af de tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
