Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Londondeklarationen - Londonderry - Londonderry, Charles Stewart, Markis af - Londonderry, Charles Stewart Vane Tempest, Markis af - London-Konferencer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Handel og Søfart under en Krig mellem
fremmede Magter er der taget væsentligt
Hensyn til dens Bestemmelser. I Beg. af
Verdenskrigen erklærede England, Frankrig og fl. a.
af de Krigsførende med visse Forbehold at ville
iagttage L.’s Regler, men senere sagde de sig
fri af den (7. Juli 1916). — Jfr Søkrigsret.
(Litt.: Cohn, »Moderne Krigsret« [Kbhvn
1915]; yderligere Litt. anført f. Eks. hos Liszt,
»Das Völkerrecht«, 11. Aufl. [Berlin 1918] S. 33
og S. 315).
G. R.
Londonderry [’£andənderi], 1) Grevskab i
det nordlige Irland, Ulster, 2114 km2. Mod N.
beskylles det af Atlanterhavet, hvis
betydeligste Indskæring er Lough Foyle; mod V.
grænser det til Donegal, mod S. til Tyrone og
mod Ø. til Antrim. Det deles i to Dele af
Højdedraget Carnthoger, der i White
Mountains naar 541 m og fortsættes i
Sperrin Mountains med Sawel (853
m). Mod V. ligger Dalen langs Foyle-Floden,
der udmunder i Foyle-Bugten, mod Ø. Dalen
langs Bann, der danner Afløbet fra Lough
Neagh. Skønt Bjerglandets Højde er beskeden,
udmærker det sig dog ved Nøgenhed og
Vildhed. »Man kunde ved at vandre om mellem
disse vildt sammenhobede Klipper tror sig
hensat til vor Planets første Dage«. Lavlandet, der
optager de to Femtedele af Arealet, er derimod
frugtbart. Medens Engene dækker 49 % og
dyrket Jord 34,5 % af Arealet, er kun 1 pCt. af
det skovklædt, og 16 pCt. henligger som
kulturfjendsk Mose- og Bjergland. Skønt L. maa siges
at være tæt befolket (66 pr. km2), har der dog
været stærk Nedgang i Folketallet siden 1831,
da der var 222000, medens der 1911 var 140621.
Kvægavl er Hovednæringsvejen og særlig
holdes meget Hornkvæg, Faar og Svin samt
talrigt Fjerkræ. Det kolde og ustadige Klima er
ugunstigt for Agerbruget, der dyrkes særlig
Havre, Kartofler og Hør. Skønt Jern
forekommer overalt, Kobber, Bly og Kul hist og her,
ligger det alt sammen unyttet hen. Grevskabets
vigstigste Industri er Lærredsfabrikation. — Af
Befolkningen er 43 % Katolikker, Resten
Protestanter. Kun lidt over 2 % kan tale Irsk.
2) By i Grevskabet af s. N. ved Foyle-Flodens
Udløb i Foyle-Bugten. L., der opr. kaldtes
Derry, er opvokset omkr. et Kloster, der
grundlagdes 546. Byen, der er Irland’s første
Udvandringsplads, har en malerisk Beliggenhed og en
god Havn. Ved en Bro staar den i Forbindelse
med Forstaden Waterside. (1911) 40799
Indb., der hovedsagelig beskæftiger sig med
Lærredsfabrikation (særlig Shirting), Garvning,
Ølbrygning og Brændevinsbrænding, foruden
med Skibsbyggeri, Fiskeri og Handel.
Handelsflaaden er forholdsvis stor (33 Skibe med 8400
t) og Antallet af Fiskerbaade over 500. Byen,
der er Sædet for en protestantisk og en kat.
Biskop, har baade en protestantisk og rom.-kat.
Katedral, henh. fra 1633 og 1810.
N. H. J.
Londonderry [’£andənderi], Charles
Stewart, Markis af, eng. Officer og
Diplomat, f. 18. Maj 1778, d. 6. Marts 1854. Han blev
allerede 1797 ved Køb af Officerspatenter
Oberstløjtnant; gjorde 1799 Tjeneste i
Nederlandene. 1803 blev han Understatssekretær for
Irland og 1807 i Krigsministeriet under den
ældre Broder, Lord Castlereagh; sendtes 1808 til
Portugal under General Moore og var 1809—12
Wellington’s Generaladjutant i Spanien, men
maatte fl. Gange tage tilbage til England p. Gr.
a. Feber. Apr. 1813 sendtes han til det preuss.
Hovedkvarter og udmærkede sig i de flg.
Maaneder dels som Kriger i fl. Slag og dels som
Underhandler. Han sluttede Forbundet i
Reichenbach (Juni) med Preussen og Rusland og
i Teplitz (Septbr) med Østerrig efter forinden
at have deltaget i Kongressen i Prag; sendtes
derefter til Bernadotte og fik, ham med sig til
Slaget ved Leipzig samt hindrede senere hans
paatænkte Aftale med Davout. Han fulgte med
de forbundne Hære til Frankrig, var med i
Forhandlingerne i Chatilion og i
Fredsslutningen i Paris. Han havde derefter Sæde paa
Wien-Kongressen 1814—15 og forblev Englands
Sendemand i Wien indtil 1822; deltog som
saadan i Fyrstekongresserne 1820—22. 1809 var han
blevet Ridder (Sir) og 1814 Peer som Lord
Stewart; ægtede 1819 en rig Arving, Frances
Vane, og knyttede hendes Navn til sit; arvede
1822 Broderens Værdighed som Markis af L.
og blev n. A. desuden Jarl af Vane. I
Overhuset var han en af de stiveste Torier, afgjort
Fjende af alle Fremskridt i Ind- og Udland.
Derfor vakte hans Udnævnelse 1835 til
Sendemand i Rusland saa megen Uvillie, at den
maatte kaldes tilbage. Han skrev Narrative of
the peninsular war 1808—13 (2 Bd, 1828) og
Narrative of the late war in Germany and
France 1813—14 (1830) samt udgav Lord
Castlereagh’s Memoirs and correspondences (12 Bd,
1848—53). Alison har skildret hans og
Broderens Levned (3 Bd, 1861).
E. E.
Londonderry [’£andənderi], Charles
Stewart Vane Tempest, Markis af,
eng. Politiker, Sønnesøn af ovenn., f. i London
16. Juli 1852, d. paa sit Gods ved Stockton-on
Tees 8. Febr 1915. Som Overhoved for den rige
Ulster Godsejerslægt, der havde fostret mere
end een fremragende Konservativ, laa hans
Løbebane afstukket for ham. Han sad som
Underhusmedlem for en Ulsterkreds fra 1878, til
han 1884 arvede Faderens Sæde i Overhuset,
og da den »unionistiske« Reaktion mod Irlands
Selvstyrekrav satte ind, blev han irsk
Vicekonge 1886—89 og støttede A. J. Balfour i hans
skrappe Fremfærd mod Urolighederne. Baade
her og som Formand for Londons Skoleraad
1897—99 viste han Flid og administrative
Evner; han blev da Postmaster General i
Salisbury’s Ministerium 1900—02 og
Udervisningsminister 1902—05 under Balfour, hvem
han atter maatte sekundere, denne Gang i den
stærkt kritiserede konservative Skolelovgivning.
Sin Plads paa Unionisternes højre Fløj
hævdede han yderligere under den flg. liberale
Regerings Arbejde for irsk Home Rule, idet
han, uden at lede Aktionen i første Række,
var en af de uforsonligste og vægtigste
Hævdere af Ulsterprovinsens Modstand mod et
selvstyrende Irland.
P. L. M.
London-Konferencer [-’raŋsər]. Blandt de
vigtigste i nyere Tid i London afholdte
Konferencer af intern.-politisk Bet. kan nævnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>