Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - López, Carlos Antonio og Fernando Solano - López, Narciso - López de Ayála - López de Gómara, Francisco - Lopez de Segura, Ruy - López Domínguez, José - Lopezia - López y Planes, Vicente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvide sit Herredømme. Han blev Krigs- og
Marineminister under Faderen og havde væsentlig
Del i Forsvarets Udvikling; byggede stærke
Fæstninger ved fremmede Ingeniører og
sendte unge Mænd til Europa for at faa dem
uddannede til Officerer. 1862 valgtes han uden
Modstand til Præsident, og Folket hang siden
ved ham med rørende Troskab. 1864 troede
han Øjeblikket kommet til at virkeliggøre sine
Planer og yppede Strid med Brasilien, fordi
dets Indblanding i Paraguays indre Forviklinger
forrykkede Ligevægten i La-Plata-Landene. Han
faldt straks ind i Prov. Matto Grosso og
indlemmede den uden videre i Paraguay, og da
Argentina ikke vilde give hans Hære fri
Gennemgang, erklærede han i Apr. 1865 ogsaa dette
Land Krig, rykkede ind i Staten Corrientes og
kundgjorde dens Uafhængighed i Haab om
derved at opnaa Hjælp fra General Urquiza i
Entrerios, der stod paa en spændt Fod med
Argentinas Regering. Dette Haab skuffedes dog,
og snart svigtede Lykken ham. Juni 1865 led
hans Flaade et Nederlag paa Parana-Floden,
da den ved hans Egensind blev drevet frem
til en ulige Kamp, og faa Maaneder efter maatte
begge hans Hære trække sig tilbage til
Paraguay. Han førte siden Krigen med megen
Kraft og Dygtighed imod stor Overmagt, men
viste ikke alene fuldstændig Ringeagt for sine
Undersaatters Liv og Landets Ødelæggelse
(fyldte Hæren med unge Knøse og udskrev selv
Kvinder), men ogsaa stor Grusomhed og
Mistænksomhed mod sine egne Folk. Aug. 1868
blev hans sidste Fæstning indtagen, og Jan.
n. A. Hovedstaden Asuncion; dog fortsattes i
det indre af Landet en haardnakket
Guerillakamp, indtil han selv 1. Marts 1870 blev
indhentet af en bras. Troppeafdeling og dræbt i
Kampen. Hvor hensynsløst han havde ofret sit
Lands Fremtid for sin personlige Ærgerrighed,
ses bedst deraf, at Folketallet i de 5 Krigsaar
sank til Ve.
E. E.
López [’låpæs], Narciso, sp. amer.
Eventyrer, f. 1799 i Venezuela, d. 1851 paa Kuba.
Under sin Hjemstats Uafhængighedskrig tjente
han i den sp. Hær og fulgte med den 1825 til
Kuba, hvor han ægtede en rig Dame. Ved
Ferdinand VII’s Død 1833 var han tilfældig i
Madrid, sluttede sig til Enkedronning
Christinas Parti og rykkede efterhaanden op til
General og Guvernør i Valencia; fik 1841 et
Embede paa Kuba, men mistede det 1843. Han
fattede 1848 den Plan at løsrive Kuba fra
Spanien og knytte Øen til de forenede Stater, men
maatte flygte derhen, da hans Plan opdagedes.
Maj 1850 og Aug. 1851 gjorde han Tog til Kuba
med en Friskare af Eventyrere og blev paa
det sidste Tog fanget og henrettet.
E. E.
López de Ayála [’låpæþ-ðæ-a’jala], se Ayála.
López de Gómara [’låpæþ-ðæ-’gåmara],
Francisco, sp. Historiker (1511—57?). Ved sin
Stilling som Kapellan hos Fernando Cortez i
dennes senere Aar bragtes han til at beskæftige
sig med Spaniernes Opdagelses- og
Erobringstog i Amerika, navnlig med Erobringen af
Meksiko. Han har skildret disse Begivenheder
i Historia general de las Indias con todo el
descubrimiento y cosas notables . . . hasta el
año de 1551, der udkom 1552. Det er en ret
velskrevet Bog, men i Alm. anses dens
Paalidelighed ikke for særlig stor, og Bernal Diaz,
Forf. af den kendte Skildring af Meksikos
Erobring, er ofte vred paa L. for hans
Usandfærdighed, maaske ikke altid helt med Grund.
Bogen er trykt i Bibl. de aut. esp., Bd 22.
Foruden dette hist. Værk har L. forfattet
Chorónica de los muy nombrados Omiche y
Harodin Barbarrojas (kendte tyrk. Sørøvere), først
udg. 1853 i Memorial historico español, Bd VI,
og Annales del Emperador Carlos Quinto, udg.
med eng. Overs. af R. B. Merriman (Oxford
1912).
E. G.
Lopez de Segura [’låpæþ-dæ-sæ’gura], Ruy,
Præst i Zafra i Estremadura (Spanien) i 16.
Aarh. Ved sit 1561 forfattede Værk blev han
Grundlægger af det moderne Skakspils Teori;
»Ruy Lopez’ Springerspil« ell. »det spanske
Parti« i Skakspillet er opkaldt efter ham.
López Domínguez [’låpæþ-då’miŋgæþ],
José. sp. General og Politiker (1829—1901),
blev 1850 Løjtnant og fulgte 1855 med den fr.
Hær paa Krim og 1859 i Italien. 1860 blev han
i Krigen mod Marokko Oberst og valgtes 1865
til Deputeretkamret. Juli 1868 blev han tillige
med andre Oppositionsmænd overført til de
Canariske Øer, men vendte Septbr tilbage
sammen med sine Fæller og deltog i Slaget ved
Alcolea. 1869 blev han Sekretær for sin
Slægtning Marskal Serrano under dennes
Regentskab, og 1871 var han en af Kong Amadeo’s
Adjutanter. 1873 ledede han Belejringen af
Kantonalisternes Hovedsæde Cartagena og
deltog n. A. i Krigen mod Karlisterne. Efter
Kongedømmets Genoprettelse hørte han til det
dynastiske Venstre og blev efter Serrano’s Død
1885 dets Leder. Han var Krigsminister
Oktbr 1883—Jan. 1884 og paa ny, under Sagasta,
Decbr 1892—Marts 1895.
E. E.
Lopezia Cavanilles, Slægt af Natlysfam.,
oprette og grenede Urter med spredte Blade og
ejendommelige Blomster. Af Bægerbladene er
de 3 bøjede bagud, det fjerde fremad; de 2
bageste Kronblade er knæbøjede og besatte hver
med en grønlig Kirtel; af de 2 Støvdragere er
kun den bageste frugtbar, medens den forreste
er gold og formet som en Ske; begge er
pirrelige, hvilket er af Bet. for Bestøvningen, der
sker ved Insekters Hjælp. Frugten er en
Kapsel. 12 Arter i Centralamerika. L. racemosa
Cav., L. Coronata Ondr. o. a. Arter dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
López y Planes [’låpæs-i-’planæs], Vicente,
sp.-amer. Digter (1785—1856). Som Officer ved
et frivilligt Korps deltog han i Forsvaret af
Buenos Ayres mod Englænderne 1808; siden
spillede han en betydelig politisk Rolle under
og efter Argentinas Løsrivelse fra Spanien;
han blev Deputeret 1813, Minister 1816 og
Præsident for La-Plata-Staterne 1827. L. er bl. a.
Forf. til den argentinske Nationalhymne og til
et langt, temmelig middelmaadigt Digt, El
triunfo argentino, hvori Buenos Ayres’ ovf. nævnte
Forsvarskamp besynges. — En yngre L.,
Vicente Fidel, ligeledes Argentiner
(1815—1903), har været jur. Prof. og Minister; under
Rosas’ tyranniske Regering levede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
