Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lorica - Loricaria - Loricata - Lorkulus - Lorient - Lorimer, George Horace - Lorimer, John Henry - Lorinser, Franz - Lorinser, Karl Ignaz - Loris Melikov, Michael Tarielowitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lorica (lat.) kaldtes de romerske Soldaters
Brystpanser, som bestod af Læderremme, der
var beslaaet med Metal. Der fandtes dog ogsaa
andre Arter: l. hamata, Ringbrynje, og l.
squamata, som bestod af smaa Metalplader.
H. H. R.
Loricaria, se Maller.
Loricata, d. s. s. Bæltedyr.
Lorkulus, se Flagermuspapegøjer.
Lorient [lå’riã], opr. L’Orient, By i det
nordvestlige Frankrig, Dep. Morbihan, ligger 48
km VNV. f. Vannes paa Sydsiden af Halvøen
Bretagne ved Floderne Scorff’s og Blavet’s dybe,
bugtlignende Munding i Atlanterhavet. (1921)
46314 Indb. L. er en forholdsvis ny By med
brede, lige Gader, smukke Promenader og en
Havn, omsluttet af store Kajer og dyb nok til,
at de største Søskibe kan anløbe den; den
forsvares ved Indløbet 5—6 km S. f. L. af fl.
Forter; f. Eks. Port Louis. Byen er Sædet for en
Domstol, har et Lyceum, et Observatorium, en
Marinepræfekt, Marine artilleriskole, Arsenal og
Artilleripark. Den driver Fabrikation af
Dampmaskiner, Støberier, Læderfabrikker, betydeligt
Sardinfiskeri, Udførsel af Props, Vin, Fisk,
Østers og Konserves; der indføres væsentlig Kul.
Sin største Bet. har den dog som Krigshavn og
Fæstning, og den har et af Frankrig’s vigtigste
Krigsværfter. L. skriver sig fra 1664, da det
ostindiske Handelskompagni her oprettede et
Etablissement, som benævnedes L’Orient; da
Kompagniet ophævedes 1782, købtes
Etablissementet af Regeringen, og Byen gjordes til
Orlogshavn. 1795 slog her Emigranternes Flaade
Regeringsflaaden fra Brest.
N. H. J.
Lorimer [’£årimə], George Horace, amer.
Journalist, f. i Kentucky 1868, studerede ved
Yale Univ.; knyttedes 1896 til Sunday Evening
Post, hvis første Redaktør han har været siden
1898. Han er Forf. til Letters from a self-made
Merchant to his Son.
I. O.
Lorimer [’£årimə], John Henry, eng.
Maler, f. 1857 i Edinburgh. Han arbejdede en
Tid under Carolus Duran i Paris og debuterede
19 Aar gl som Portrætmaler. Til de betydeligste
Malerier hører »Berceuse« (1892),
»Ordinationen af de Ældste« (1893), »Benedicite« (1894,
Luxembourg-Samlingen i Paris; her ogsaa et
Portræt), og Portræt af Sir G. Montgomery
(1897), »Den ellevte Time« (Philadelphia Art.
Gall.).
A. Hk.
Lorinser [’lo.renser], Franz, poetisk
Oversætter og kat. Teolog, nedenn.’s Søn, f. 12.
Marts 1821 i Berlin, d. 12. Novbr 1893 i
Breslau. Han levede mange Aar i Schlesiens
Hovedstad som Præst, senere Domherre. Sit
ypperlige Kendskab til sp. Sprog og Litt. lagde L.
navnlig for Dagen, da han gennemførte det
store fortjenstfulde Arbejde at oversætte alle
Calderon’s (73) Autos sacramentales; de udkom
i 18 Bd med Titlen »Calderon’s geistliche
Festspiele« (1856—72; 2. Opl. 1882—87). Hertil
slutter sig »Calderon’s grösste Dramen religiösen
Inhalts« (7 Bd, 1875—76) og »Aus Spaniens
Vergangenheit« (1877), med Overs. af Lope de
Vega’s El rey Wamba og El cerco de Santa Fé.
Sine Rejser i Spanien har han skildret i
»Reiseskizzen aus Spanien« (1851) og »Neue
Reiseskizzen aus Spanien« (1858), og han har oversat
fl. Bøger af J. Balmes. Men tillige har L.
udøvet en omfangsrig teol. Forfattervirksomhed
ved fl. Bd Prædikener samt Værker som »Die
Lehre von der Verwaltung des heil.
Buszsakraments« (1860) og »Das Buch der Natur,
Entwurf einer kosmologischen Theodicee« (7 Bd,
2. Opl. 1882). Endnu kan anføres, at han har
oversat »Bhagavad-Gita« fra Sanskrit (1869) og
beskrevet sit eget Levned i »Aus meinem
Leben« (2 Bd, 1892).
E. G.
Lorinser [’lo.rensər], Karl Ignaz, tysk
Læge (1796—1853), studerede i Prag og Berlin,
hvor han 1817 tog Doktorgraden og 1818 blev
ansat ved Veterinærskolen. Han blev 1820
Privatdocent, men udnævntes 1822 til
Medicinalraad og Medlem af Collegium medicum i
Stettin. Han forflyttedes 1823 til Köslin, 1825 til
Oppeln, hvor han 1835 blev Direktør for
Jordemoderskolen. Bl. L.’s Værker nævnes:
»Entwurf einer Encyclopädie und Methodologie der
Thierheilkunde« (1820); »Die Lehre von den
Lungenkrankheiten« (1823). »Versuche und
Beobachtungen über die Wirkung des Mutterkorns
auf den menschl. und thier. Körper« (1824).
En Del Arbejder sluttede sig til en Rejse (1829)
for at studere Pesten ved Nedre-Donau, f. Eks.
»Die Pest des Orients, wie sie entsteht und
verhutet wird« (1837). Han viser sig i dem
som en erklæret Modstander af
Afspærringssystemerne (Militærkordon), hvis Nytte han
betvivlede. Uhyre Opsigt vakte »Zum Schutz
der Gesundheit der Schüler« (1836), der
kæmpede for Indførelse af Legemsøvelser og gav
Anledning til megen Polemik. 1851 trak L. sig
tilbage p. Gr. a. Sygdom. — Som Veterinær
var hans Bet. mindre, dog mærkes et Arbejde
om Kvægpest (1831).
J. S. J.
Loris Melikov [’£åris-’mjelikåf], Michael
Tarielowitsch, Greve, russ. General og
Statsmand, f. 1826 i Tiflis, d. 1888 i Nizza. Han
opdroges paa Gardejunkerskolen i Petrograd,
og blev 1843 Officer i Gardehusarregimentet.
Under Krimkrigen blev han Generalmajor og
Guvernør i den erobrede Fæstning Kars. I
Krigen 1877—78 førte han et Korps i den
kaukasiske Hær, hvor han særlig er kendt fra
Sejren ved Aladscha-Dag og Stormen paa Kars
18. Novbr 1877. L. ophøjedes i Grevestanden
og udviste betydelig administrativ Dygtighed
ved Undertrykkelse af Pesten 1879. S. A.
ansattes han som Generalguvernør i Charkov, hvor
han lagde megen Fasthed for Dagen under
Forfølgelsen af Nihilisterne. Efter
Dynamiteksplosionen i Vinterpaladset 1880 kaldtes han til
Petrograd, hvor han stilledes i Spidsen for den
højeste Eksekutivkommission. 3. Marts s. A.
udøvede Nihilisten Mlodezki et mislykket
Attentat paa L., der kort efter overtog, Posten som
Indenrigsminister, under hvem det hemmelige
Politi, der hidtil havde været direkte underlagt
Kejseren, nu henlagdes. Det var L.’s Hensigt
at søge Nihilismen standset ikke alene ved
Magtmidler, men tillige ved Reformer, og han
udkastede i den Anledning en Plan for
Dannelsen af en Folkerepræsentation, hvilken Plan
efter hans Død af en Ven er blevet
offentliggjort i London 1893: »Constituzia Grafa
Melikowa«. Kort efter Mordet paa Alexander II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
