Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lott, Julius - Lotteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tekn. Højskole i Wien og ved Polyteknikum i
Karlsruhe; 1859 traadte han ind i den
storhertugelige, badensiske Statstjeneste. Fra 1861
medvirkede L. ved Brenner-Banens Bygning
og drog 1867 til Ungarn for at lede Bygningen
af de vanskelige Baneanlæg Karlstadt—Fiume
og Grosswardein—Klausenburg. 1869 blev L.
Overinspektør i Direktionen for de kgl. ung.
Statsbaneanlæg og 1871 Direktør for Anlægget
af den ung. Østbane; 1875 ansattes L. endelig
i Wien som »Oberbaurat« og Chef for
Direktionen for Statsbaneanlæggene, i hvilken
Stilling han ledede Anlægget af mange Baner,
saaledes Bjergbanen Tarus—Pontafel og fremfor
alt Arlberg-Banen; han døde, medens
Bygningen af den store Arlberg-Tunnel stod paa.
Til Erindring om L.’s store Fortjenester af
nævnte Bane rejstes der ham et Mindesmærke
i St Anton foran Tunnelindgangen.
G. K.
Lotteri, Lykkespil, i hvilket Spilleren mod
et Indskud, hvis Størrelse som Regel er forud
fastsat, har Udsigt til at vinde en af de i
Lotteriplanen angivne Gevinster. L. kan enten være
Pengelotterier ell. Varelotterier.
Pengelotteriets Hovedformer er
Klasselotteriet, Tallotteriet og
Rentelotteriet. Ved Klasselotteriet deles en nærmere
bestemt Pengesum i et bestemt Antal Lodder af
forsk. Størrelse (1, 1/2, 1/4, 1/8 o. s. v.) og sælges
til en forud fastsat Pris. Trækningen af de i
Planen nævnte Gevinster sker i forsk.
Afdelinger (Klasser). Som Tiltrækningsmiddel plejer
man at stille større Gevinster i Udsigt for sidste
Klasses Vedk. — Tallotteriet. Af et samlet
Antal Numre, i Reglen fra 1 til 90, kan Spilleren
besætte eet ell. fl. Af L.’s Numre udtrækkes et
vist Antal, mest 5. Størrelsen af Gevinsten
staar i et bestemt Forhold til Indsatsen og er
afhængig af, om Spilleren kommer i Besiddelse
af et enkelt udkommet Tal (enkelt Udtrækning)
ell. to (Ambe), tre (Terne), fire (Kvarterne) ell.
fem (Kvinterne). Højden af Indsatsen beror paa
Spilleren selv. Spilleren kan ogsaa foruden paa
et enkelt simpelt Udtræk holde paa, at hans
Nummer skal komme i en vis Orden, f. Eks.
som det første, andet ell. tredje (bestemt
Trækning). Ligeledes staar det ham frit for at spille
paa fl. end eet Nummer samt at vove en Indsats
paa at to ell. fl. Numre kommer ud paa een
Gang enten uden Angivelse af en bestemt
Orden ell. med Angivelse af en saadan. —
Rentelotterier (Præmielaan) forbindes med Staternes
Optagelse af Laan og har til Formaal at
fremme en livligere Deltagelse i disse ved at stille
Gevinst i Udsigt. Præmielaanene er især blevne
benyttede, naar Statskasserne ikke har kunnet
skalle Penge andensteds, og det gjaldt om at
opnaa Laan paa Vilkaar, der var saa lidt
trykkende for Statsborgerne som muligt. Som Regel
bliver Obligationerne for disse Laan slet ikke
ell. i hvert Fald kun ganske lavt forrentede,
hvorimod de i Budgettet til Forrentning
opførte Beløb, henh. Resten af Aarsrenterne,
fordeles i ulige Andele mellem Papirernes
Ihændehavere. Den een Gang indskudte Kapital
bevares saaledes under alle Omstændigheder for
Ihændehaveren. Fordelen for Statskassen
bestaar i en Besparelse af Omkostningerne ved
Anbringelsen og Forrentningen af Statsgæld,
der er stiftet i kritiske Tider.
Historie. Af de to Hovedarter af L. er
Varelotteriet det ældste og nævnes allerede
1521 som kommunalt Foretagende i Osnabrück.
Pengelotteriet har sit egl. Hjemsted i Italien,
hvor det første blev indrettet af florentinske
Pengemænd. Fra Italien udbredtes L. snart i
de forsk. Lande. I 16. Aarh. nævnes saaledes
allerede Klasselotteri i Holland, hvorfra det
indførtes i de germanske Lande. I Tyskland
indrettedes det første 1610 med det Formaal for
Overskuddet at oprette et Tugthus. Antallet af
L. voksede betydelig i Løbet af 18. og 19. Aarh.
1703 oprettedes et L. i Preussen, senere i
Hannover, Hessen, Mecklenburg-Schwerin samt i
fl. enkelte Byer. Tallotteriet opkom først i
Italien, idet der 1620 indrettedes et saadant i
Genova som Statsforetagende. Oprindelsen til
det skyldes den Omstændighed, at der til det
store Raad hvert Aar skulde vælges 5
Medlemmer bl. 90 Medbejlere. Man plejede da at vædde
om de Personer, man antog havde de største
Udsigter. Af Hensigtsmæssighedshensyn
erstattede man senere, da disse Væddemaal var
blevne en fast Institution, Navnene med Tal, og
siden den Tid er Tallene 5 og 90 blevne
karakteristiske for Tallotterierne og det fra disse
stammende Lotterispil, der benyttes til
Underholdning i selskabelige Kredse. P. Gr. a. den
lette Adgang, Tallotterierne bød Almuen til at
prøve Lykken, var de overordentlig søgte af
denne Klasse, der ofte, ledet af Drømme o. a.
tilfældige Omstændigheder m. H. t.
Talbesættelsen, bortspillede større Summer, end heldigt
var for dens økonomiske Forhold. Da
Tallotterierne ogsaa ved hele deres Indretning gav
Spillelidenskaben større Raaderum, blev der
ofte udtalt moralske Betænkeligheder ved deres
Bestaaen. Det var dog ikke let at faa Ondet
udryddet, fordi Tallotterierne i Reglen gav
Staten en betydelig Indtægt og desuden ofte var
forbundne med et ell. andet velgørende
Foretagende, som man ikke kunde unddrage den
Støtte, det var vant til. I første Halvdel af 19.
Aarh. ophævedes Tallotterierne dog i de fleste
Lande, i England (1826), Belgien (1830) og
Frankrig (1836) med en bestemt udtalt
Forkastelsesdom. De bestaar endnu i Østerrig og
Italien, hvor man p. Gr. a. Statens mindre
heldige økonomiske Forhold ikke har kunnet
undvære den deraf flydende Indtægt.
I Danmark forekommer der allerede L.
i Beg. af 18. Aarh. 1719 oprettede Regeringen
et L. til Bortspilning af 3 Sædegaarde og en
Del andet Jordegods paa Sjælland. 1721 nævnes
et L. til Fordel for Digernes Istandsættelse i
Slesvig. I de flg. Aar nævnes ligeledes fl. L.
med forsk. Formia al. Alle disse Smaalotterier
ophævedes dog ved kgl. Frd. af 29. Juni 1753,
da det nyoprettede kgl. Opfostringshus fik
Privilegium paa engang aarlig i 20 Aar at indrette
et General-L. mod en aarlig Afgift til
Fattigvæsenet. 1774 fornyedes Privilegiet paa 10 Aar
mod en Afgift til Krigsdirektoriet og
Fattigvæsenet af 12000 Rdl. Cour. om Aaret. Efter
Udløbet af denne Frist blev L. overtaget af
Staten, saaledes at der aarlig skulde udbetales
25000 Rdl. til Fattigvæsenet i Kbhvn (deraf
6000 Rdl. til Opfostringshuset). 1. Jan. 1843
udkom der en ny Plan for dette L., hvorefter det
skulde omfatte 30000 Lodder, hvilket Antal i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
