Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 1061 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lotze, Rudolph Hermann - Loubat, Joseph Florimond - Loubet, Émile

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var kommen ved Hegelianernes dialektiske
Formalisme. I sine senere Aar udarbejdede L. et
helt filos. System, hvoraf dog kun de to Dele,
Logik (1874) og Metafysik (1879) fuldførtes, medens
den sidste, som
afsluttende
skulde
behandle
navnlig Etik og
Religionsfilosofi, ikke blev
skrevet; til
Udfyldning er
de efterladte
udgivne
Forelæsninger af
Bet. Alt i
Verden er
underkastet den
mek. Ordens
Lovmæssighed. Men
dette Forhold,
som særlig
fremtræder i
Tingenes indbyrdes Vekselvirkning, bliver kun
forstaaeligt under Forudsætning af en fælles, for
alt tilgrundliggende Substans, i Analogi med,
at Lovmæssighed i vore skiftende
Bevidsthedstilstande kun er forklarlig under Forudsætning
af Bevidsthedens Enhed. I det hele er det ud
fra denne Analogi, vi maa forstaa Verden, da
Bevidsthedsfænomener er det eneste, vi direkte
oplever, og alt realt maa derfor være aandeligt,
medens det materielle kun er en ydre Form,
hvori det aandelige kan fremtræde som Objekt
for os; det materielle har nemlig Udstrækning
og maa altsaa bestaa af Dele, der er de sande
Elementer, blotte Kraftpunkter, hvis
Vekselvirkning atter fører os tilbage til Ursubstansen.
At denne Ursubstans bliver identisk med det
absolutte Gode, med Gud, ligger i denne
Tankegangs følgerigtige Linie, og L.’s Metafysik fører
derved over i Religion og Etik. Forholdet
mellem Sjæl og Legeme bestemmes da ogsaa som
Vekselvirkning, men af en noget anden Art end
hos Descartes, fordi alle Fænomenerne for L.
i sidste Instans er af psykisk Natur og
Vekselvirkningen saaledes foregaar mellem ensartede
Elementer. L. har ydet mange værdifulde
Bidrag til den beskrivende Psykologi, saaledes
navnlig den kendte Teori om Lokaltegnene ved
Rumsopfattelsen. (Litt.: R. Falckenberg,
»L.« [1905]; Wentscher, »L.«, I [1913]).
W. N.

R. H. Lotze.

Loubat [£u’ba], Joseph Florimond,
Hertug af L., Amerikaner, Dyrker og Ynder af
amer. Oldtidsvidenskab, f. i New York 21. Jan.
1831, af fr. Forældre. Han studerede i Paris
og var siden knyttet til den württembergske
Legation i Paris (1859—65), en Tid i Wien.
Siden har L. levet som Privatmand og har gjort
sit Navn kendt ved et storslaaet Mæcenat især
over for geografisk og arkæologisk-etnografisk
Forskning. Han understøttede Opdagelsesrejser
i Mellemamerika, skænkede Midlerne til
Oprettelse af Professorater i Amerikanistik i Berlin
(1899), ved Collège de France i Paris (1902)
og Columbia Univ. i New York (1904). Med stor
Bekostning foranstaltede han Udgivelsen i
Faksimile med Farver af store meksikanske
Billedhaandskrifter saavel som gl., sjældne
Kort og fordelte med rund Haand disse
kostbare Værker til etnografiske Mus. og
Institutter. Af de mange Udmærkelser, hvori
Videnskaben udtrykte sin Tak til L., skal kun
nævnes, at han allerede 1869 blev Æresdoktor i
Jena. For Fortjenester af den kat. Kirke
skænkede Pave Leo XIII ham 1893 Hertugtitelen.
Han har udgivet forskellige Rejseskildringer,
samt: Medaillic history of the United States
1776—1876 (1878), og Le duc de L., 1831-94
(1894).
H. A. K.

Loubet [lu’bæ], Émile, den fr. Republiks
Præsident 1899—1906, f. 31. Decbr 1838. Han
blev tidlig Sagfører i Montélimart i Dept
Drôme og senere Maire; valgtes 1876 til
Deputeretkamret
og blev en af
Lederne for de
maadeholdne
Republikanere,
samt støttede
Ferry’s
Kolonialpolitik.
1885 blev han
Senator og var
Decbr 1887-Apr. 1888
Minister for de
offentlige
Arbejder
(fornyede Aftalerne
med de store
Jernbaneselskaber); var
senere
Formand for
Senatets Finans- og Toldudvalg. Februar 1892
blev han Første- og Indenrigsminister indtil
Novbr og derefter Indenrigsminister under
Ribot indtil Jan. 1893. Han beskyldtes for at vise
alt for stor Hensynsfuldhed over for det
yderste Venstre, særlig under den store
Arbejderstrejke i Carmaux, hvilken han i Oktbr 1892
bilagde ved Voldgift. Han blev styrtet for sin
Lemfældighed i Panama-Sagen. Efter at være
genvalgt 1894 til Senatet blev han 1896 dets
Formand og valgtes 18. Febr 1899 efter Faure’s
Død til Præsident. Han lod kort efter Dreyfus’
Sag genoptage til fornyet Paakendelse, og det
var ligeledes under hans Styrelse, at
Kassationsretten 1904 fældede den endelige Dom,
hvorved Dreyfus’ Skyldfrihed fastsloges. 1901
ophørte den Toldkrig mod Italien, som
Frankrig længe havde ført, og 1904 blev der sluttet
Overenskomst med England om alle tidligere
Tvistemaal, og Grunden dertil lagt til den
senere hjertelige Forstaaelse med dette Land.
Indadtil førtes en bitter Kamp mod de
gejstlige Ordener, som for største Delen opløstes
1903, og 1905 gennemførtes den fuldstændige
Adskillelse mellem Kirke og Stat, og
Konkordatets Ophør. Ligesom Hundredeaarsfesten for
Republikkens Oprettelse 1792 faldt, medens L.
var Førsteminister, holdtes Verdensudstillingen
1900, medens han var Præsident. L. besøgte
Maj 1902 Petrograd og paa Tilbagevejen 25.

É. Loubet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>