Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 1063 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louis, Pierre Charles Alexandre - Louis, Rudolf - Louisd'or - Louise (Kvindenavn) - Louise (Frederiks VI's Dronning) - Louise (Frederik V's Dronning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinkel) paa Brystbenet. Betegnelsen indførtes af
J. Fr. Conradi i hans Doktordisputats 1848
(»Ueber die Lage und Grösse der Brustorgane
beim gesunden Manne und ihre Bestimmung
durch die Percussion«).
J. S. J.

Louis [’lu.i], Rudolf, tysk Musikforf.
(1870—1914), var i München en anset Musikreferent
og Teorilærer. Han har udg. en Række livlige
og aandfulde Skr om Musik (æstetiske og hist.),
saaledes: »Der Widerspruch in d. Musik«, »Fr.
Liszt, »Hector Berlioz«, »Anton Bruckner«,
»Die deutsche Musik der Gegenwart« (3. Oplag
1912) samt en Harmonilære (i Forening med
L. Thuille).
W. B.

Louisd’or [dansk lui’do’r, fr. lwi’d-å.r] (fr.
mest Louis), fr. Guldmønt, først præget 1640
med Randing til Beskyttelse mod Beklipning,
paa Reversen opr. et Kors sammensat af 4 ell.
8 Liljer, men under Ludvig XV ovalt og fra
Ludvig XVI’s Tid et kantet Skjold; Indskrift til
1792: Christus regnat vincit imperat ell.
afkortet, forbigaaende 1684—93 Sit nomen Domini
benedictum, til sidst Règne de la loi. Den
ældste L. gjaldt 10 Livres og var 6,752 g 11/12 fint
Guld. 1652 sattes Værdien til 12 Livres, og
medens Finheden lovmæssig bibeholdtes,
forandredes senere hyppig Vægt- og
Værdiforhold. Louis au soleil, 1715 atter L., vejede 8,158
g, sattes 1726 til 24 Livres = 18 Kr 54,68 Øre,
louis de Noailles af 1716 12,238 g, chevalier fra
1718 til 1720 med Malteserkors = louis aux
deux L. af 1720, 9,79 g, L. af 1819 = 15 Livres
(quinzaine d’or), 3,673 g. louis mirliton = 27
Livres 6,527 g. Efter Lov af 30. Oktbr 1785
havde L. (louis neuf, louis à deux écussons
carrés) til 1791 en Værdi af 24 Livres og en
Vægt af; 7,6485 g = 17 Kr 38,76 Øre. Før
Afskaffelsen 1803 fik L. endnu Navnene louis au
genie, louis constitutionnel, louis de la
République og piéce de 24 livres.
(N. J. B.). Th. O.

Louise, Kvindenavn, Hunkønsform til Louis
(og Ludvig); opr. fr., og først i 18. Aarh.
indkommet i Dansk, formodentlig tidligst ved
Frederik V’s Dronning.
(A. O.). G. K-n.

Louise, dansk Dronning, f. 28. Aug. 1667,
d. 15. Marts 1721. Hun var Datter af Hertug
Gustav Adolf
af
Mecklenburg-Güstrow
og ægtede 5.
Decbr 1695 paa
Kbhvn’s Slot
Kronprins
Frederik.
Efter Hojer’s
Beretning var
dette Ægteskab
et
Inklinationsparti fra
Kronprinsens Side,
men hans
Kærlighed holdt i
hvert Fald ikke
ret længe.
Dronningen
maatte ikke
alene se forsk. Elskerinder fortrænge hende af
Kongens Gunst, men endog se ham lade sig vie
til venstre Haand, først til Frk. Viereck 1703
og siden 1712 til Anna Sofie Reventlov.
Dronningens Stilling var særlig efter Indgaaelsen af
den sidste Forbindelse overordentlig vanskelig;
hun figurerede nok ved højtidelige Lejligheder
som Landets Dronning, men ellers tog Frederik
IV kun ringe Hensyn til hende. Af de 5 Børn,
hun fødte, levede kun de to, den senere
Christian VI og Prinsesse Charlotte Amalie, der
begge bestemt tog Parti for Moderen. For
øvrigt vides ikke meget om hende; hun levede et
meget tilbagetrukkent Liv, væsentlig optaget af
Læsning i religiøse Bøger.
L. L.

Louise.

Louise, dansk Dronning, f. 18. Decbr 1724
i London, d. 19. Decbr 1751 i Kbhvn, Datter
af Georg II af England. Da denne, p. Gr. a.
den politiske Situation ved den østerr.
Arvefølgekrigs Beg.
ønskede at
knytte
Danmark saa nøje
som muligt til
Storbritannien, indledede
den eng.
Regering Underhandlinger i
Kbhvn om et
Giftermaal
mellem L. og
den danske
Kronprins
(Frederik V),
og Christian VI
gik, skønt
modstræbende,
ind paa
Planen. Efteraaret 1743 forlod da Prinsessen England og
gik over Holland til Hannover, hvor en
foreløbig Vielse fandt Sted (L.’s Broder,
Hertugen af Cumberland, repræsenterede
Kronprins Frederik); efter at hun var blevet
modtaget af sin Brudgom i Altona, fandt hendes
Indtog og Bryllup Sted i Kbhvn 11. Decbr. At
hun ikke var en tysk Prinsesse, var nok til at
bevirke, at Hovedstadens Befolkning, modtog
hende med overstrømmende Glæde, men det i
højeste Grad gunstige Indtryk, hun ved denne
Lejlighed gjorde paa alle, der kom i hendes
Nærhed, syntes at retfærdiggøre denne Jubel
og at berettige til de største Forventninger, og
heri blev man ikke skuffet; thi L. blev den
mest elskede Dronning, Danmark har haft
siden Dronning Dagmar’s Dage, desværre ogsaa
deri lignende denne, at hendes Levetid blev
saa kort. At hun var en mønsterværdig Hustru
og Moder, er alle i Samtiden enige om. Men
med al sin ømme Hengivenhed og
samvittighedsfulde Pligtopfyldelse formaaede hun ikke,
skønt hun var en smuk og indtagende
Personlighed, at vinde Frederik V’s Kærlighed; i Beg.
saa det vel ud, som om han følte sig lykkelig
ved Samlivet med hende, ligesom han altid
behandlede hende med stor Opmærksomhed, men
han opgav ikke sine slette Venner og sin
udsvævende Levevis. Sin Smerte over hans
Utroskab bar L. med stille Taalmod og søgte Trøst

Louise.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>