Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louvain - Louvel, Pierre Louis - Louvet de Couvrai, Jean-Baptiste - Louvière, La - Louviers - Louvois, François Michel Le Tellier, Marquis de - Louvre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev besejret og udvandrede for en Del til
England. Byens Forfald fremskyndedes i 16.
Aarh. af en Pest, der næsten bortrev Halvdelen
af Befolkningen. L.’s Udvikling trykkes meget
ved Bruxelles’ Nærhed, saaledes talte L. 1886
38000 Indb. og havde da haft en Tilvækst af
kun 8000 i 40 Aar. Før Verdenskrigen havde L.
(1909) 41960 Indb. 19. Aug. 1914 blev L. besat
af Tyskerne, uden at disse gjorde den nogen
Skade, men 25. Aug. begyndte de, da Indb. efter
Sigende havde overfaldet Besættelsestropperne,
at bombardere Byen; herunder ødelagdes en
Sjettedel af L., deriblandt Univ. Biblioteket,
Peterskirken og Klædehallerne, medens det
smukke Raadhus saa at sige gik fri.
Borgmesteren og Univ. Vice Rektor samt andre af Byens
Borgere blev skudt. (Litt.: Molanus,
Historia Lovaniensis [udg. af Ram, 2 Bd, 1891];
Reusens, Documents relatifs à l’histoire de
l’université de L. [paabegyndt 1887]; van
Even, L. dans le passé et dans le présent [L.
1891]).
N. H. J.
Louvel [lu’væl], Pierre Louis
(1783—1820), en Sadelmagersvend, der 13. Febr 1820
myrdede Hertugen af Berry; han henrettedes
7. Juni s. A.
Louvet de Couvrai [lu’væ-t-ku’vræ],
Jean-Baptiste, fr. Forf. og Politiker, f. 12. Juni
1760, d. 25. Aug. 1797. Han optraadte først som
Romanforfatter med Les Amours du chevalier
de Faublas (3 Bd, 1787—89) og Émilie de
Vamont (1791). Den sidste af disse var et Indlæg
for Præsteægteskabet. Under
Revolutionsbegivenhederne droges han ind i Partikampene.
Marts—Novbr 1792 angreb han saaledes i en
Rk. Gadeplakater med Fællesbetegnelsen La
Sentinelle Bjergets Parti med stor Forbitrelse.
Han blev Medlem af Konventet, hvor han
sluttede sig til Girondinerne. Ved disses Fald Juni
1793 fjernedes han fra Konventet, men efter
at Robespierre var styrtet Juli 1795, vendte han
tilbage, og han var nu en Tid Forsamlingens
Præsident. Under Direktoriet var han Medlem
af de 500’s Raad. 1795 skrev han: Quelques
notices pour l’histoire et le récit de nos périls
depuis le 31. mai 1793, der 1889 er udgivne i
fuldstændig Skikkelse af Aulard.
P. M.
Louvière [lu’viæ.r], La, By i belg. Prov.
Hainaut ved et vigtigt Jernbaneknudepunkt og
ved Kanalerne Charleroi—Bruxelles og
Mons—Charleroi (1920) 22225 Indb.; et biskoppeligt
Kollegium, Kulgruber, Glasfabrikation,
Jernværker og betydelig Fajanceindustri.
N. H. J.
Louviers [lu’vie], By i det nordlige Frankrig,
Dept Eure, ligger ved venstre Bred af Eure
og har (1920) 10300 Indb. Der findes betydelige
Uldspinderier, Valkerier og Farverier, desuden
tilvirkes Klæde og Modevarer, Maskiner o. a.
Jernvarer. Handelen er livlig.
N. H. J.
Louvois [lu’vwa], François Michel Le
Tellier, Marquis de, fr. Krigsminister, f. 18.
Jan. 1641, d. 16. Juli 1691. Hans Fader var
Statssekretæren Le Tellier, og under hans
Ledelse avancerede L. hurtig i Embedsstillingerne.
1662 optoges han i Krigsdepartementet, og fra
1666 var han Krigsminister. Han blev den egl.
Skaber af den Hær, som sikrede Ludvig XIV
de store Sejre. Ikke alene forøgedes Hæren
særdeles stærkt, men der gennemførtes ogsaa
store Forbedringer i dens Ordning. Det
vigtigste var Indførelsen af Uniformer,
Proviantmagasiner, Kaserner, milit. Hospitaler og særlig
Ingeniørkorps. Desuden forbedredes Vaabnene,
navnlig skete der Tilløb til Anvendelse af
Bajonetter, og selve Ordenen forøgedes i høj
Grad, medens de adelige Officerers
Forrettigheder formindskedes. Det var endelig ham, der
tog Initiativet til Bygningen af Invalidehotellet.
Hans Indflydelse paa Kongens Politik var
stadig stor og blev det især efter Colbert’s Død
1683. Den var imidlertid hovedsagelig uheldig,
idet L. var krigersk og haard og saaledes
baade udad- og indadtil virkede til Fremme af alle
Haande Overgreb. (Litt.: Rousset,
Histoire de L. et de son administration politique
et militaire [6. Opl., 4 Bd, Paris 1879];
Chotard, Louis XIV, L., Vauban et la
fortification du nord de la France [Paris 1890]).
P. M.
Louvre [lu.vr], en Samling af paladsagtige
Bygninger i Paris, som for største Delen
indeholder Kunstsamlinger, tilhørende den fr. Stat,
og som i Rigdom, videnskabelig og kunstnerisk
Værdi næppe staar tilbage for nogen anden
Samling i Verden. L. ligger omtr. i Midten af
Paris paa Seinens højre Bred, kun skilt fra
Floden ved en Gade, hvis anden Side dannes
af Flodens Kaj. Efter Ødelæggelsen af
Tuilerierne under Kommunen 1871, og efter at
Ruinerne af disses Hovedbygning helt er nedrevne,
og efter at Pladsen er blevet omdannet til
Haveanlæg, kaldes alle de Bygninger, der
forhen forbandt L. med Tuilerierne, ell. som før
regnedes til disse sidste, nu ogsaa L. L.
bestaar saaledes nu af en Slotsgaard, 128 m i
Kvadrat, fra hvilken to lange Bygninger, der
paa fl. Steder omslutter mindre Gaarde,
parallelt med Seinen strækker sig omtr. 500 m ud i
vestlig Retning, indtil Tuilerihaven. Om
Oprindelsen til L. vides intet med Sikkerhed.
Man formoder, at L. er beslægtet med loup
(lupus), »Ulv«, og at L. i sin allerældste Tid
var en Art Pavillon e. l., hvor Ulvejægerne
samledes. Det lyder dog noget underlig, at
der lige ved en af Galliens gl. blomstrende
Stæder skulde have været saa mange Ulve i
Nærheden, at man her samledes til Ulvejagt.
Derimod vides det med Sikkerhed, at Filip
August (vel før Aar 1200) gjorde L. til et
vigtigt Led af Befæstningen om Paris. Han
byggede bl. a. et stærkt Taarn. Senere kom fl.
Taarne til, især under Karl V, der gemte sine
Skatte i L. Ved Udgravninger foretagne 1866
stødte man paa Grundvoldene for det gamle L.
Rækker af lysere Sten i L.’s Gaard viser nu
Grundplanen for dette Middelalderens L. L.
anvendtes dels som Kongebolig, dels ogsaa som
Fængsel i Lighed med Bastillen. Frants I
begyndte Bygningen af det nuv. L., han lod Pierre
Lescot 1546 opføre noget af den vestlige Fløj;
men efter Lescot’s Plan skulde L. kun være 1/4
af den nuv. Firkant, som danner
Hovedbygningen af L. 1548 udvidedes Bygningen. 1624
opfortes af Ludvig XIII den nuv. Vestfløj,
Pavillon de l’Horloge. Ved samme Tid forsvandt de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>