Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Louys, Pierre - Lov (Grundbetydning) - Lov (jur.) - Lov (retshist.) - Lovat - lovbyde - Lovbøger og Lovsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aventures du roi Pausole (1901), Sanguines (1903),
Archipel (1906), Les trois roses de Marie-Anne
(1909), Contes choisis (1911). Piepre Frondaie
dramatiserede La femme et le pantin (1911) og
Aphrodite (1914); dette sidste er tillige
komponeret som Opera 1906 med Musik af Camille
Erlanger. (Litt.: Gaubert, P. L. [1904]).
S. Ms.
Lov (oldnord. lǫg) er opr. Ft. til Lag (s.
d.). Grundbetydningen er altsaa »de lagte
(fastsatte) Bestemmelser«; jfr tysk »Gesetz« af
Verbet »setzen«. Derimod er L. i Betydningerne
Ros cg Tilladelse (= oldn. lof) beslægtet
med tysk »loben« og »er-lauben«.
V. D.
Lov (jur.). I videste Forstand omfatter
Udtrykket »Loven«, »Lovgivningen«, hele
Indbegrebet af gældende Retsnormer, altsaa saavel
egl. L. som Anordninger, Vedtægter o. s. v. I
snæver og egl. Forstand forstaas derimod ved
L. iflg. den danske Grundlov en af Kongen og
Rigsdagen i Forening paa den af Grundloven
foreskrevne Maade (jfr Lovforslag)
vedtagen Retsnorm. Herved maa dog bemærkes,
at iflg. dansk Grl. § 25 kan Kongen i særdeles
paatrængende Tilfælde, naar Rigsdagen ikke er
samlet, udstede foreløbige L., der dog ikke
maa stride imod Grl. og altid straks efter den
flg. Rigsdags Sammentræden skal forelægges
denne, uden hvis Bekræftelse L. bortfalder.
Foreløbige L. behandles først i Folketinget.
I Modsætning til L. i egl. Forstand staar de
af den udøvende Magt paa egen Haand
udstedte Anordninger.
Grænsen mellem, hvad der kan ordnes ved
Anordning, og hvad der kræver Ordning ved
L., kan i Alm. angives saaledes, at de mere
fundamentale Regler kun kan fastslaas ved L.,
medens de mere detailmæssige kan gives ved
Anordning. Den nærmere Grænse maa
bestemmes dels efter de Grundlovsforskrifter, der
udtrykkelig erklærer visse Emner for kun at
kunne ordnes ved L., dels efter den til enhver
Tid i øvrigt bestaaende legale Tilstand, ɔ: hvad
der een Gang er ordnet ved L., kan kun ændres
ved L. I øvrigt kan dette Grænsespørgsmaal
undertiden forvolde Tvivl og Strid.
Iflg. D. L. 25. Juni 1870 udgives siden 1. Jan.
1871 en »Lovtidende« og en
»Ministerialtidende«. I Lovtidende indføres bl. a. alle danske L.,
og for saa vidt den enkelte L. ikke udtrykkelig
for sit Vedk. bestemmer andet, træder en L.
i Kraft Ugedagen efter den Dag, da det
Nummer af Lovtidende, hvori den bekendtgøres, er
udgivet, jfr Bekendtgørelse.
Eksemplarer af Lovtidende tilstilles samtlige Dommere,
Øvrigheder og Kommunalbestyrelser uden
Betaling; i øvrigt kan enhver for en ringe aarlig
Betaling bestille Lovtidende gennem
Postvæsenet.
E. T.
I videre Forstand falder det norske
Begreb L. væsentlig sammen med det
ovenomhandlede danske. I snævrere teknisk-juridisk
Bet. betegnes derimod i Norge som »L.« alene
4e Retsforskrifter, der er tilblevne
overensstemmende med Grl.’s §§ 76—79 (se Norge,
»Statsforfatning«). Provisoriske L., udfærdigede af
Kongen, hedder »Anordninger«. Om Grundlov,
se Forfatning. L. kundgøres iflg. L. 1. Apr.
1876 i »Norsk Lovtidende« og træder i Kraft
4 Uger efter, medmindre de selv anderledes
bestemmer.
(E. H.). Abs. T.
Lov (retshist.). I det ældre Retssprog havde
L. foruden den nu sædvanlige ogsaa en anden
mere speciel Bet., idet det betegnede det
lovbestemte Befrielsesbevis, som det under en
Retssag i Reglen var nødvendigt for Sagsøgte at
præstere, hvis han vilde undgaa at blive dømt
efter Sagsøgerens paa behørig Maade nedlagte
Paastand. Dette Befrielsesbevis var hyppigst
Partsed med Mededsmænd (se
Mededsmand), og det var ogsaa fortrinsvis om dette,
at L. anvendtes. Den her omtalte spc. Bet.
havde Ordet i Forbindelserne »byde, fæste, give
Lov«, se ogsaa Lov og Dom.
P. J. J.
Lovat, Flod i det vestlige Rusland, kommer
fra Søen Sabjesno i Guv. Vitebsk og flyder
derfra mod N. gennem Guv. Pskov, hvor den ved
Velikije-Luki bliver sejlbar. Skønt L. er rig paa
Strømhvirvler, er der dog en betydelig Sejlads
paa den. Efter et 497 km langt Løb udmunder
den under Dannelse af et Delta i Ilmen-Søen.
N. H. J.
lovbyde (lavbyde). Vore gl. Love paabød,
at en Bonde ikke maatte sælge sin Jord til
fremmede, før han paa 3 Ting havde tilbudt sine
Frænder at købe Jorden, og hvis nogen
skødede, inden han lovbød kunde Frænderne i det
mindste efter nogle af Lovene tilbagekalde
Salget, og Bonden ifaldt Straf. Lovbydelsespligten
omfattede dog kun Arvejorden, saaledes at
fædrene Jord skulde tilbydes fædrene Frænder,
modrene Jord mødrene Frænder. De nærmeste
Frænder var nærmest til at købe, og Frænderne
var berettigede til at erhverve Jorden for en
rimelig Pris, efter Erik’s sjæll. Lov for den højeste
Pris, for hvilken anden lign. Jord i den Bygd
var blevet solgt. Lovbydelse maatte ogsaa ske
til Arvingerne, inden Fledføring (s. d.) til
fremmede kunde finde Sted. Fra Lovbydelsespligten
undtoges i 16. Aarh. dels Købstadjord, der
betragtedes som Løsøre, dels iflg. Reces 1547
adeligt Jordegods, og L. skulde saaledes siden den
Tid kun ske ved Salg af Selvejerbondegods. I
denne Skikkelse gik Reglerne over i D. L.
5—3—1 fl., 5—1—9. De nærmeste Frænder
forklaredes nu at være le, der skulde arve Ejeren,
og Frændernes Ret maatte vige, naar fremmede
vilde give mere for Ejendommen end de. L. er
nu gaaet af Brug, se dog endnu Frd. om
Gaardes Arv paa Bornholm af 14. Oktbr 1773 § 10,
der først ophævedes 1887. Om det nærmest
tilsvarende gl norske Retsinstitut se Odel.
(Ludv. H.) P. J. J.
Lovbøger og Lovsamlinger i Oldtidens
Stater. At Oldtidens klassiske Folk,
Hellenerne og Romerne har været i Besiddelse af
skrevne Love, der har dannet et vist afsluttet
Hele, har længe været en kendt Sag. For de
»12 Tavlers Love«, af hvilke naturligvis kun
ringe Brudstykker er bevarede til vore Dage,
har der i videnskabelige Kredse længe været
megen Interesse. Man kendte Romernes
praktiske Sans, og man havde af Historien lært,
hvorledes der kom Ro og Orden til at herske
i de fleste Lande, der underlagdes den rom.
Stat, medens der i disse tidligere som oftest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
