Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lowe, Hudson - Lowe, Robert - Lowell - Lowell, James Russell - Lowell, Percival
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ofte taktløs mod Napoleon. Da L. efter
Napoleon’s Død vendte tilbage til England, havde
han ikke alene den af fr. Skildringer
paavirkede offentlige Mening imod sig, men han
behandledes tilmed ikke godt af Regeringen.
Først 1823 fik han en Ansættelse paa ny,
nemlig som Guvernør paa Bermudas-Øerne og 2
Aar senere som Højestbefalende paa Ceylon
indtil 1831. L., der 1830 var blevet forfremmet
til Generalløjtnant, modtog senere hverken
Embede ell. Pension. Til sit Forsvar skrev han
Mémorial relatif à la captivité de Napoléon à
Ste-Hélène (Paris 1830). (Litt.: Forsyth,
Letters and journals from St Helena [London
1853], efter L.’s egne Papirer; Roseberry,
Napoleon, The last phase [London 1900]).
(B. P. B.). E. C.
Lowe [£ou], Robert, eng. Statsmand, f. 4.
Decbr 1811, d. 27. Juli 1892. Han var Præstesøn,
studerede 1829—36 i Oxford og søgte forgæves
1838 et Professorat i Glasgow i Græsk, skrev
1841 et Skrift om Forstaaelsen af »de 39
Artikler« (den anglikanske Kirkes Læresætninger),
blev n. A. Sagfører og udvandrede derefter til
Ny-Sydwales. Her blev han 1843—50 Medlem
af det lovgivende Raad og vandt Ry ved sin
Kamp imod Begunstigelsen af de store
Jordforpagtere (»Squatt«’erne) og den fortsatte
Overførelse af Forbrydere; derimod vilde han ikke have
parlamentarisk Styrelse indført i Kolonien. 1850
vendte han tilbage til England og blev en vigtig
Medarbejder af Times; valgtes 1852 til
Underhuset og udmærkede sig ved sin
Kundskabsfylde og sit skarpe Vid. Han blev straks
Sekretær ved det indiske Tilsynsraad, 1855—58
Vicepræsident i Handelsministeriet og 1859—64
Undervisningsminister, samt gennemførte
vigtige Fremskridt baade i Handelslovgivningen og
i Folkeskolevæsenet. 1866 havde han væsentlig
Del i at fortrænge Gladstone for hans Udkast
til en Valgreform, fik derfor Tilbud om en Plads
i det konservative Ministerium, men afslog det,
og bekæmpede ogsaa haardnakket dettes
Forslag som alt for vidtgaaende (var en af de tre
Underhusmedlemmer, der til sidst stemte
imod). Dette uforfærdede Mod til at trodse den
offentlige Mening havde allerede 1859 medført,
at han maatte forlade sin tidligere Valgkreds,
fordi Pøblen angreb ham med Stenkast som en
politisk Forræder (han blev alvorlig saaret), og
han opnaaede kun Valg i en lille Flække, der
stod under Lord Lansdowne’s Indflydelse. 1868
valgtes han derimod af Londons Univ. og blev
straks efter Skatkammerkansler; viste stor
Dygtighed som Finansmand, men alt for vidt
dreven Sparsommelighed. Sommeren 1873
ombyttede han Stillingen med den som
Indenrigsminister, indtil hele Ministeriets Afgang Febr 1874.
Han optoges ikke i Gladstone’s andet
Ministerium 1880, men blev ophøjet til Peer som
Lord Sherbrooke og spillede senere ingen Rolle.
E. E.
Lowell [’£ouə£], By i den nordamer. Stat
Massachusetts. 40 km NV. f. Boston, ved
Sammenløbet af Floderne Concord og Merrimac,
hvis Fald Pawtucket, 10 m højt, længe har været
anvendt i Bomuldsindustrien, men ikke mere
er tilstrækkelig som Kraftkilde. (1920) 112759
Indb. 1823 blev det første Tøj vævet i L., og
1836 blev L. en Købstad (City). Den er blevet
kaldt Amerikas Manchester, men staar dog nu
tilbage for Fall River og New Bedford i
Tekstilindustrien.
G. Ht.
Lowell [’£ouə£], James Russell, amer.
Digter og Kritiker, f. 22. Febr 1819 i
Cambridge, d. 12. Aug. 1891. Han studerede ved
Harvard Law School og blev Sagfører 1840, men
fik ingen Praksis og helligede sig snart
fuldstændig Litteraturen. Hans første Bind Digte:
A Years Life udkom 1841. 1843 begyndte han
at udgive et Tidsskrift The Pioneer med Bidrag
fra alle de betydelige Forfattere mellem de
Unge; men Amerikas Kultur var endnu ikke
moden for et saadant Foretagende, og der
udkom kun 3 Numre. Af Arbejder fra de flg. Aar
kan nævnes Digtene: A Legend of Britanny
(1844) og The Vision of Sir Launfal (1845). S.
A. kom Conversations on Some of the Old
Poets, der viser hans store Belæsthed. 1846—48
offentliggjorde han i The Courier den berømte
politiske Satire The Biglow Papers, der 1862
blev fulgt af en anden Del. Det er den
ypperste satiriske Skildring af amer. Særegenheder
og Latterligheder, der findes. 1848 udgav han
anonymt A Fable for Critics, en versificeret
Kritik af den samtidige Litt., rig paa
ypperlige, træffende Karakteristikker, mellem hvilke
den af ham selv er mærkværdig rammende.
1851—55 var han paa Rejse i Europa og blev
ved sin Hjemkomst Longfellow’s Efterfølger
som Prof. ved Harvard. 1857 blev han Udgiver
af Atlantic Monthly og var 1863—73 knyttet til
det ansete North American Review. Hans
Bidrag til disse Tidsskrifter var væsentlig
litterære Kritikker, og med Undtagelse af enkelte
Digte som den berømte Harvard
Commemoration Ode (1865) er hans senere Produktion
væsentlig Kritik. Af herhenhørende Samlinger kan
nævnes: Fireside Travels (1864), Under the
Willows (1869), Among my Books (1870) og en
ny Samling 1875; My Study Windows (1871).
1877 blev han Gesandt i Madrid og flyttedes
1880 til England. Efter sin Hjemkomst 1885
udgav han Democracy and other Addresses, en
Række Taler, holdte i England. Endnu kan
nævnes Digtsamlingen Heart’s Ease and Rue
(1888), Political Essays (1888), Latest literary
Essays (1891). Efter hans Død udkom The old
English Dramatists (1892), en Række
Forelæsninger. — Som Digter er L. ikke særlig
fremragende; han besidder megen Kultur og var
vel i sin Tid Amerikas mest belæste Mand, men
netop dette bidrager til, at hans Digte gør
Indtryk af mere at være frembragte af Forstanden
end af Følelsen; hans bedste Digte er derfor
ogsaa de satiriske. Som Kritiker er han
derimod nok den betydeligste, Amerika har
frembragt, og han har bidraget meget til at højne
Agtelsen for litterært Arbejde og forøge
Læselysten og dermed Kulturen i sit Fædreland. —
En samlet Udg. af hans Værker kom i Boston,
10 Bd, 1890. (Litt.: Ch. E. Norton, Letters
of J. R. L. [2 Bd, New York 1894]; G. W.
Cook, A Bibliography of J. R. L. [Boston
1906]; H. E. Scudder, J. R. L.: A Biography
[Boston 1901], 2 Bd).
(T. L.). I. O.
Lowell [’£ouə£], Percival, amer.
Astronom, f. 13. Marts 1855 i Boston, d. 12. Novbr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
