Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luffer - Luft ell. Gas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afvigende Skeletbygning, hos Hvaløglerne
(Ichthyosaurerne).
R. Hg.
Luft ell. Gas kalder man et Stof, der har
Evne til ubegrænset Udvidelse uden at forandre
Tilstandsform og altsaa fylder ethvert Kar, hvori
det findes, helt. L. er flydende, viser, modsat
Vædsker og faste Legemer, ingen
Sammenhængskraft og har aldrig nogen fri Overflade.
Ved Trykforandringer og konstant Temp. følger
L. inden for vide Grænser med stor Tilnærmelse
Boyle’s (Mariotte’s) Lov, der siger, at
Produktet af Tryk og Rumfang er konstant. Ved
Temperaturforandringer og konstant Tryk
gælder paa lgn. Maade Gay-Lussac’s Lov, at
alle Luftarter har samme konstante
Udvidelseskoefficient (1/273), ɔ: at naar en Luftmasses
Rumlang ved ∞ er V0, saa vil den ved t° være
v = V0 (1 + 1/276 t). F. Eks. 273 l L., hvis
Temp. er 0°, vil, naar de opvarmes til 27° fylde
300 l, idet L. for hver Grads Opvarmning
udvider sig 1/273 af sit Rumfang ved 0°. Ved 100°
vil den fylde 373 l, og ved 273° vil dens
Rumfang være dobbelt saa stort som ved 0°. Boyle’s
og Gay-Lussac’s Love kan sammenfattes i en
enkelt Sætning, L.’s Tilstandsligning,
pv = RT,
hvor p betyder en given Luftmasses Tryk paa
Fladeenheden, v samme Luftmasses Rumfang
og T dens absolutte Temp., ɔ: Temp. efter
Celsius-Termometeret plus 273°. R er et konstant
Tal for hver Luftart. Regner man Trykket i
Kilograms Vægt pr. Kvadratmeter, Rumfanget
i Kubikmeter, og lader man Ligningen gælde
for 1 kg atmosfærisk Luft, vil R være 29,27
mkg. Ved 0° og 760 mm Barometerstand er
p nemlig 10333 kg pr. m2, v (Volumen af 1
kg L.) 0,773 m3, og T = 273, hvoraf
Værdien for R følger. For en Luftart, hvis
Vægtfylde er d Gange saa stor som den
atmosfæriske L.’s, vil R være d Gange saa lille.
Lader man Tilstandsligningen gælde, ikke for
en bestemt Vægt, men for et Grammolekyl (s.
d.), faar R tilnærmelsesvis samme Værdi
(»Gaskonstanten«) for alle Luftarter og beregnes til 0,848
mkg ell. 1,985 Gramkalorier. T behandles her
som et rent Tal, d. v. s. som Forholdet mellem
den absolutte Temp. og 1° C. Boyle’s og
Gay-Lussac’s Love er særlige Tilfælde af L.’s
Tilstandsligning, idet man ved den første
forudsætter Temp., ved den sidste Trykket konstant.
Holdes Rumfanget v konstant, vil Trykket p
være proportionalt med den absolutte Temp.,
ganske som v vil være det, naar p holdes
konstant. Et andet, særlig vigtigt Tilfælde er det,
at L. under en Rumfangsforandring hverken
afgiver ell. modtager Varme, at den altsaa
forholder sig, som om den befandt sig i et Kar,
der slet ikke leder Varmen. Saaledes bliver
Forholdet tilnærmelsesvis, naar en Luftmasse
forandrer sit Rumfang saa hurtig, at den
under Forandringen ikke kan komme til at
udveksle en kendelig Varmemængde med sine
Omgivelser — ell. naar disse netop forandrer
deres Temp. paa samme Maade som den
betragtede Luftmasse, saa der ingen
Temperaturforskel opstaar. I saa Fald vil Tryk og Rumfang
være forbundne ved Poisson’s Lov, der
siger, at Produktet pvn er konstant, n er her
et Tal, der for atmosfærisk L., Ilt, Brint,
Kvælstof og nogle mindre almindelige
Luftarter er omtrent 1,405. Af denne Lov følger,
at naar en af de nævnte Luftarter pludselig
sammenpresses, vil dens Tryk stige langt
stærkere end efter Boyle’s Lov, idet der nemlig med
Sammenpresningen følger en stærk
Opvarmning. Af L.’s Tilstandsligning og Poisson’s Lov
kan man udlede tre Ligninger, der kan skrives
p2/p1 = (v1/v2)n; T2/T1 = (v1/v2)n—1; T2/T1 = (p1/p2)n—1 n,
hvor p1, v1 og T1 er Luftmassens Tryk,
Volumen og absolutte Temp. ved Beg. af en
Forandring, der foregaar uden Varmeudveksling,
med Omgivelserne (adiabatisk Forandring), p2,
v2 og T2 de samme Størrelser ved denne
Forandrings Slutn. Hvis f. Eks. 1 m3 L., hvis Temp.
er 27°, og hvis Tryk er en Atm.,
sammentrykkes hurtig til Tyvendedelen af sit Rumfang, vil
dens Temp. stige til 736,5°, og dens Tryk til 67,3
Atm, medens det ved Sammentrykning ved
konstant Temp. (isotermisk Forandring) kun vilde
være naaet op til 20 Atm. Har man omvendt 1/20
m3 L., hvis Tryk er 20 Atm., og hvis Temp. er
27°, og den hurtig udvider sig til Trykket kun
er 1 Atm., vil Temp. synke til ÷ 146,4°, og
Rumfanget naar kun op til 0,422 m3 p. Gr. a. den
lave Temp. Til den førstnævnte
Sammentrykning maa man anvende et Arbejde paa over
50000 mkg (foruden det, den ydre L. udfører),
medens L. ved den sidstnævnte Udvidelse knap
udfører 11000 mkg. Var baade Udvidelsen og
Sammentrykningen sket ved konstant Temp.,
vilde Arbejdet i begge Tilfælde være lidt over
21000 mkg. Disse Tal viser, at L. kan optage og
atter afgive (om end i Praksis med betydelige
Tab) store Energimængder, og man har derfor
benyttet sammenpresset L. som Drivkraft til
Sporvogne og paa andre Maader, men denne
Anvendelse har nu mindre Interesse, da den
som Regel ikke kan konkurrere med elektrisk
Kraftoverførelse. Heller ikke for den store
Temperaturforandring, der kan frembringes ved
Sammenpresning ell. Udvidelse af L., har man
megen Anvendelse, da man har billigere Midler
til Frembringelse af Varme, og Fordampning af
flygtige Vædsker som Regel er at foretrække
ved Kølemaskiner (s. d.). Derimod spiller disse
Temperaturforandringer en særdeles vigtig
Rolle i Atm. Stiger en Luftmasse nemlig opad,
kommer den under mindre Tryk, den udvider
sig og afkøles derfor i Overensstemmelse med
Poisson’s Lov, hvis der ingen Dampfortætning
fremkaldes ved Afkølingen. Det kan vises, at
denne Afkøling da vil beløbe sig til 1° for hver
101 m, L. stiger, ligegyldigt, i hvilken Højde
den befinder sig, ell. hvilken Temp. den har.
Omvendt vil en Sænkning paa 101 m fremkalde
en Temperaturstigning paa 1°. Dette er den
eneste sikkert kendte Aarsag til Temp.’s
Aftagen opad. Om den atmosfæriske Luft se
Atmosfære og Lufthavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
