- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
23

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftelektricitet - Luftemboli - Luftens Indflydelse paa Planterne - Luftfilter - Luftflegmone - Luftfoder - Luftfornyelse - Luftfortætningspumpe - Luftfotografering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kombinere disse to Maalinger paa samme
Luftmængde finde saavel Ledningsevne som
Ladning, hvoraf faas Ionernes Bevægelighed ved
Division af det første med det sidste (se ovf.).

Resultaterne af de hidtil foretagne Maalinger
er, som straks blev omtalt, endnu ret spredte.
Under normale Forhold er der en positiv
Potentialforskel mellem et Punkt over Jorden og
Jorden selv, stigende med Punktets Højde med
c. 100 Volt pr m i de laveste Lag; i de højere
Lag formindskes denne Potentialforandring pr
m (»Gradient«), saa den f. Eks. i 4 km’s Højde
er omkr. 10 Volt/m, og i c. 6 km’s Højde er
maalt 8 Volt/m. I de lavere Luftlag er disse
Forhold meget afhængige af de varierende
meteorologiske Forhold, Potentialforskellen kan
endogsaa lejlighedsvis vendes om til modsat
Fortegn; dog har man fundet en tydelig
aarlig Gang i Gradienten med Minimum om
Sommeren og Maksimum om Vinteren; ligeledes
findes en daglig Gang med saavel enkelt som
dobbelt Periode. Disse Forhold svarer til en
negativ Ladning paa Jorden og en med
Vejrforholdene varierende positiv Rumladning —
d. v. s. et Overskud af positive Ioner — i
Atmosfæren, da Potientialforandringen med
Højden, hvis der ingen fri Ladning var i
Luften, maatte blive praktisk talt konstant i de,
i Forhold til Jordens Radius, smaa Højder, det
drejer sig om. Af Potentialforandringen 100
Volt/m ved Jordens Overflade beregnes
»Normalkraften« til 1/300, og ved Division heraf
med 4 π faas Overfladetætheden σ = 2,7 X
10—4 ell. st. E.; dette giver for hele Jordens
Ladning c. 1015 eller st. E. eller c. 3 X 105
Coulomb. Paa tilsvarende Maade kan man
af Poisson’s Ligning beregne Rumladningens
Størrelse; hvis man regner med, at
Potentialforandringen 100 Volt/m i de allerlaveste Lag
gennemsnitlig formindskes med 1 Volt/m pr 10
m, faas en Rumladning paa 2,7 X 10—9 ell.
st. E. I større Højder faas stadig mindre
Værdier for Rumladningen, saa man i alle Tilfælde
kan tænke sig, at Atmosfærens hele Ladning
netop har en saadan Størrelse, at den udad
mod Verdensrummet neutraliserer Jordens
Ladning; ganske vist maa man jo i denne
Sammenhæng huske paa, at en eventuel elektrisk
Ladning i Atmosfærens allerøverste Lag ingen
elektrisk Virkning har indadtil. — Hvad
Luftens Ledningsevne angaar, har man fundet
Værdier af Størrelsen 10—4 ell. st. E.
Antallet af Ioner ligger alm. omkr. 1000 af hver
Slags pr cm3, og som oftest er der et positivt
Ladningsoverskud paa c. 9. 10—8 ell. st. E. ell.
c. 200 positive Ioner, i nogenlunde
Overensstemmelse med den ovf. beregnede Værdi for
den gennemsnitlige Rumtæthed i de laveste
Lag. Dette Forhold bekræftes i øvrigt ogsaa
ved de simplere Spredningsmaalinger, der
gerne giver hurtigere Spredning af den
negative Elektricitet. — Det elektriske Felt i Luften
i Forbindelse med dennes Ledningsevne maa
naturligvis give Anledning til en vertikal elektr.
Strøm; regnes med de anførte Værdier for de
laveste Lag, faas Strømtætheden efter Ohm’s
Lov til c. 0, 3 X 10—6 ell. st. E. ell. omtr.
10—16 Amp.; og en Strøm af denne Tæthed er
virkelig ogsaa paavist eksperimentelt med
Retning mod Jorden. P. Gr. a. Luftens
gennemgaaende positive Overskud af Elektricitet vil
imidlertid ogsaa Luftbevægelsen give Anledning
til en elektrisk Strøm, der dog kun for den
horisontale Bevægelse kan naa op til samme
Størrelse som Ledningsstrømmen. — Hvordan
de meget store elektr. Ladninger opstaar, der
optræder under Tordenvejr, kan man foreløbig
slet ikke gøre Rede for. (Litt.: H. Mache
u. E. v. Schweidler, »Die atmosphärische
Elektrizität [Braunschweig 1909]).
H.-P.

Luftemboli, se Emboli.

Luftens Indflydelse paa Planterne er
meget stor. Foruden den særlige Bet., som Ilten
(se Aandedræt) og Kulsyren (se
Kulsyreassimilation) har for
Livsvirksomheden, kan det anføres, at ogsaa Luftens
Fugtighedsgrad i høj Grad paavirker Planternes
hele Udvikling, jfr Transpiration og
Tørkeplanter.
B. J.

Luftfilter, se Ventilationsanlæg.

Luftflegmone, se Gasbrand.

Luftfoder. Visse Fisk, som Løje og Ørred,
tager i stor Udstrækning Insekter, der flyver
over Vandet, falder i det ell. sætter sig paa
Overfladen for Æglægningens Skyld ell. under
Udkrybningen af Puppehuden; denne Del af
Fiskenes Føde betegnes ofte som L.
C. V. O.

Luftfornyelse, se Ventilation.

Luftfortætningspumpe, se Luftpumpe.

Luftfotografering. Til fotografiske
Optagelser fra Luftfartøj benyttes solidt
konstruerede, faste Kameraer uden Bælg og med
Negativet i uforanderlig Afstand fra Objektivet
(Optagelsesafstand: uendelig). Der anvendes
Objektivbrændvidder fra 16 til 120 cm. P. Gr.
a. Luftfartøjets store Hastighed maa
Eksponeringstiden være ringe (ned til 1/300 Sek.) for
at undgaa »forvredne« Optagelser: Hyppigst
anvendes Slidselukker. Til L. med lodret
optagne Billeder benyttes i Luftfartøj ofte fast
installerede Kameraer, der ophænges fjedrende
i elastiske Baand ell. paa Gummibolde, for at
Motorens Rystelser ikke skal foraarsage
uskarpe Optagelser. Til L. med skraat optagne
Billeder bruges i Reglen Haandkameraer,
forsynet med stærke Haandgreb og med en
bevægelig Arm til Betjening af Momentlukkeren
uden at slippe Grebet. Ved Hjælp af en
Daaselibelle, anbragt paa en Gradbue, kan
Optagelsen ske under en bestemt Vinkel.
Tidligere har man anvendt automatisk
Fotografering fra Luften dels ved Hjælp af
Raketter, dels ved Hjælp af Brevduer. Ved
Raketfotografering anbragtes ved Rakettens Stang
en sammenklappet Faldskærm og under denne
et lille Fotografiapparat. Naar Raketten havde
havde naaet sin største Højde, løsnedes
Faldskærmen, der i udslaaet Tilstand bragte
Fotografiapparatet tilbage til Jorden. Under
Nedfarten foretog Fotografiapparatet automatisk
een ell. fl. Optagelser. Ved Brevduefotografering
fastspændte man paa Brystet af Brevduen et
ganske lille Fotografiapparat, der under Duens
Flugt automatisk tog en Rk. Fotografier. Disse
to Metoder var selvfølgelig i høj Grad
afhængige af Tilfældigheder og derfor langt mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free