Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 45 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftsejlads

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forløbet af den barometriske Kurve, Skyforhold
o. s. v.) var i Stand til at vælge den gunstigste
Kurs. I Fig. 11 ses et Fotografi af »R. 34«.

Ndf. er anført nogle af de kendteste
Luftskibstyper fra de senere Aar med deres
Hoveddata:

Nationalitet	Type	Bygningsaar	Længde m	Diameter m	Antal Motorer	Samlet H. K.	Nyttelast t	Fart km/Time	Aktionsradius km
England	R. 36 (st.)	1921	200	23	5	1570	26,0	100	6400
	S. S. (ust.)	1917	43	10	1	75	0,8	77	1120
	N. S. (ust.)	1918	79	17	2	520	3,8	90	—
Frankrig	Astra-Torres (ust.)	1919	80	18	2	500	4,0	80	1600
	Zodiac (ust.)	1920	80	15	2	500	4,0	80	1600
U. S. A.	Goodyear (ust.)	—	60	12	2	240	2,0	90	1500
Italien	Forlanini (halv st.)	1918	88	18	2	320	6,0	74	4800
	Usuelli (halv st.)	1921	124	24	6	2400	16,0	109	8500

Amerika, hvis
Luftskibsindustri kun havde
frembragt nogle faa ustive
Luftskibe, skulde Aug. 1921
overtage det i England 1918
paabegyndte stive Luftskib
»R. 38« (se Fig. 12), der
havde et Rumfang af 85000
m³, altsaa 20000 m³ større
end den største
Zeppeliner (»L. 71«). Ved den
sidste Prøvelfart havde »R. 38«
gaaet 30 Timer med
Hastigheder indtil 45 miles
og skulde netop prøves
med Maksimumsfart (60
mliles), hvorunder alle
Manøvrer (f. Eks. skarpe
Sving) skulde udføres.
Under denne Prøve brækkede
»R. 38« midt over.
Forparten kom i Brand og
styrtede i Floden Humber (ved
Hull). Kun een Mand af de
i Forparten tilstedeværende
overlevede Nedstyrtningen.
Agterdelen af Luftskibet
antændtes ikke og faldt noget
langsommere, og 4 Mand herfra reddedes. Ialt
omkom 42 amerikanske og engelske Officerer
og Soldater, hvoriblandt nogle af de største
Luftskibseksperter, f. Eks. den eng. Air-Comm.
Maitland. Ulykken, som er den største
Luftskibskatastrofe, der har ramt L. siden
Verdenskrigen, medførte i Forbindelse med de
daarlige økonomiske Forhold en Stagnation af
Luftskibssagen i England, og private Foretagender
har ikke turdet tage mod Statens som det
forekommer favorable Tilbud om Overladelse af
Luftskibsmateriellet, Haller m. m. mod til
Gengæld at drive dem i en regelmæssig
Handelsrute. I Tyskland løb efter Vaabenstilstanden
1918 de 2 smaa Zeppelinere »Bodensee« og
»Nordstern« (se Fig. 13) af Stabelen. De var
udstyret som Passagerskibe til 25 Passagerer
og foretog en Del L. mellem Berlin og
Friedrichshafen. Efter Bestemmelserne i
Versaillestraktaten maatte Tyskerne aflevere dem til
henh. Italien og Frankrig. Italien byggede efter
Krigen fl. halvstive Luftskibe, hvoraf eet af
Usuelli-Typen, »Roma« (se Fig. 14) solgtes til
U. S. A. Under en Prøvefart Jan. 1922 led det
Havari paa et Stabiliseringsplan. Skibet mistede
Styreevnen, tørnede mod et Højspændingskabel
og var i eet Nu et Flammehav. 35 Mand af
Besætningen omkom. Fig. 15 viser et amerik.
Luftskib.

De økonomiske Krisetider Verden over har,
som berørt, hæmmet den kommercielle L. i
Alm. og L. med Luftskibe i Særdeleshed, selv
om de tekn. Problemer for saadanne
Handelsluftruters Gennemførelse maa siges at være løst.
Dog synes det, som man i Frankrig agter at
oprette en Luftskibsrute
Paris—Marseille—Algier—Tunis til Dakar i Senegal. Tyskerne siges
med sp. Kapital at ville starte en Rute fra
Sevilla langs Afrikas Kyst til Bathurst
(Gambien), over Atlanterhavet til
Pernambuco—Rio de Janeiro—Buenos-Aires (10000 km), og Italien
taler om at aabne en Rute
Milano—Rom—Tripolis—Ægypten (3200 km). Luftskibsfarten

Fig. 16 a.	Fig. 16 b.
Fortøjningsmast for Luftskibe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>