- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
53

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lugano - Lugansk - Lugard, Frederick - Lugdunum - Luge - Lugenda - Lugge - Lugger - Lug-Jern - Lugné-Poë, Alexandre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foden af M. S. Salvatore, hvis Top (909 m) nu
bekvemt naas med Traadbane fra Paradiso. L.
har en Folkeskole, en tekn. Skole og et
Gymnasium (Istituto Landriani); Hovedkirken, S.
Lorenzo
, ligger temmelig højt og er fra Slutn.
af 15. Aarh., sandsynligvis bygget af Tommaso
Rodaro. Den kendte Billedhugger Vincenzo
Vela, af hvem et smukt Arbejde, »La
desolazione«, staar i den store Park ved Villa Ciani,
Bygmesteren Domenico Fontana samt en
overordentlig stor Mængde ital. Kunstnere er fra L.
selv ell. fra de talrige Smaabyer i Omegnen.
L. har (tillige med Locarno) den højeste Temp.
i Schweiz; om Vinteren træder der sjældnere
og da kun ringe Frost op; Aarets
Middelminimalvarme er ÷ 6,3°; Sommertemperaturen er
ofte høj, men aldrig ubehagelig:
Middelmaksimum er 31,5°. Foruden Stedets landskabelige
Skønhed og herlige Plantevækst gør ogsaa dets
udmærkede Beliggenhed midt imellem
Como-Søen og Lago Maggiore med den bekvemme
Forbindelse dels pr Bane, dels pr Damper L.
til et Rejseopholdssted af første Rang.
(V. A. P.). N. H. J.

Lugansk (Luganj), By i det sydlige
Rusland, Guv. Jekaterinoslav, Ukraine, ligger ved
Lugan-Floden, der falder i Donez. 40000 Indb.
L. ligger i et betydeligt Kuldistrikt, som bl. a.
omfatter Stenkulsminerne ved Lisichansk og
Antracitminerne ved Gorodishche. Kullene
opdagedes under Peter d. Store, men Byens
Blomstring begyndte først, da England 1795 anlagde
et Jernværk, som skulde forsyne Sortehavsflaaden
med Skyts. Nu fabrikeres særlig Dampmaskiner
og Maskiner til Sukkerindustrien. Særlig fra
1890 er Byen vokset. Livlig Handel med Korn,
Kvæg, Læder og Uld.
N. H. J.

Lugard [’£agəd], Frederick, eng. Officer
og Afrikarejsende, f. i Madras 1858. L. traadte
efter i længere Tid at have tjent i den indiske
Hær 1889 i det britisk-østafrikanske Selskabs
Tjeneste. Han indlagde sig Fortjeneste af
under meget vanskelige Forhold at tilvejebringe
nogenlunde ordnede Forhold i Uganda, der
bragtes under britisk Overherredømme.
1894—95 førte han en Ekspedition for Royal
Niger-Kompagniet til Borgu, og 1896—97 en
Ekspedition til Ngami-Søen. Senere var han en lang
Tid ansat i Nigeria, fra 1897—99 som
Kommandant for den vestafrikanske Frontstyrke,
1900—06 High-Commissioner for Northern
Nigeria og 1912—13 Guvernør baade for
Northern- og Southern Nigeria. I Mellemtiden
1907—12 var han Guvernør i Hongkong.
C. A.

Lugdunum, Oldtidsnavn paa flere Byer i
Gallien. Betydeligst var det L., som laa ved
det Sted, hvor Arar (Saône) falder ud i
Rhodanus (Rhône), det nuv. Lyon. Det var en
gl gallisk By, men dens Opsving skriver sig egl.
først fra 43 f. Kr., da den blev rom. Koloni.
Den udviklede sig snart til en mægtig
Handelsstad og blev det politiske Centrum for hele
Gallien, idet den i Kejsertiden var
Samlingsstedet for den galliske Landdag. Kejser
Claudius, som var født der, begunstigede Byen
meget, men under Nero ødelagdes den af en
Ildebrand. Den blomstrede dog snart atter op;
i 2. Aarh. var den et af de vigtigste
Udgangspunkter for den fremtrængende Kristendom i
den vestlige Del af Romerriget; men fra 3.
Aarh. begyndte Tilbagegangen. Langt mindre
Bet. havde L. Batavorum (nu Leyden) og L.
Convenarum
(nu St Bertrand de
Comminges
) paa Nordsiden af Pyrenæerne.
H. H. R.

Luge (Søv.), Aabninger i Skibsdækkene,
gennem hvilke Passagen af Gods og Personer
foregaar. L. benævnes dels efter deres Plads i
Skibet, saasom: Forluge paa Fordækket, Storluge
ved Stormasten, Agterluge paa Agterdækket,
Banjerluger mellem Batteri og Banjer,
Lastluge ned til Lasten, Maskinluge til Maskinen,
o. s. v., og dels efter den Anvendelse, der skal
gøres af dem, saasom: Nedgangsluge til
Passage for Personer, Ophejsningsluge (til
Ammunitionstransport), Lysningsluger til at skaffe
Lys, m. m. L. er omgivet af en opstaaende
Karm — Lugkarm —, der skal forhindre
Vand i at strømme ned gennem L., samt tjene
til Anbringelse af Lukningsmidlerne. L.,
gennem hvilke der ikke jævnlig skal finde Passage
Sted, lukkes ved Dæksler, der tættes med
Presenninger, og holdes paa Plads ved
Jernstænger; særlig i Storm maa Lukningen være
forsvarlig; dette kaldes at skalke L.
Nedgangslugerne er forsynede med særlige
Overbygninger — Nedgangskapper —, gennem hvis Døre
Passagen foregaar.
C. B-h.

Lugenda, Ludjenda, Biflod i højre Bred
til Rowuma-Floden i Østafrika, udspringer i
Tschiuta-Søen, gennemstrømmer
Amaramba-Søen og udmunder efter et c. 550 km langt Løb
gennem den port. Koloni Mosambik ved
Ngomano.
C. A.

Lugge, Lukket paa en Tønde ell. Kar, som
dannes af den i Enden af Staverne udarbejdede
Rende, Krøsningen, i hvilken Bunden sættes.
Krøsningen laves med Krøset, et Værktøj
noget lgn. en Høvl.
D. H. B.

Lugger, et skarptbygget Fartøj med lodret
Forstævn og skraa, flad Hæk, rigget med 1—3
Master, forsynet med Luggersejl. Disse er
firkantede og najes til en Raa, hvis Fald
(Hejsetaljen) er fastgjort paa c. 1/3 af Raaens
Længde, regnet for fra, hvorved en Del af Sejlet
kommer foran for Masten. Endvidere har L. et
fast Spryd med 1 à 2 Stagsejl. L. anvendes som
Fiskerfartøj nær Kysterne, særlig i England.
Orlogsskibenes større Fartøjer er
luggerriggede. Sejlene er nemme at sætte og bjerge.
C. B-h.

Lug-Jern, amer. Specialjern til
Betonarmering.
E. Su.

Lugné-Poë [ly’gne-’po], Alexandre, fr.
Teaterdirektør og Publicist, f. Jan. 1870 i San
Francisco. Han begyndte som Journalist og
skrev i forsk. Blade, bl. a. Teaterkritik i La
Presse
. Imidlertid havde han studeret
Skuespilkunst for at forberede sin egen Optræden.
Uden selv at opnaa afgjort Held som
Skuespiller har han indlagt sig Fortjeneste af fr. og
international dram. Kunst og Litt. ved 1894 at
grundlægge Teatret L’Œuvre i Paris, hvis
Direktør han endnu er. Med vekslende Personale
faar han gennem dette Teater bragt til
Opførelse ikke blot en stor Mængde yngre fr.
Forf., der ellers vilde forblevet ukendte, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free