Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luini, Bernadino - Luino - Luis I - Luis de Granada, Fray - Luitpold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungdom er »Pieta« i S. M. della Passione i
Milano. Denne By er i det hele rig paa Fresker
af L.; dem i S. Maurizio (Monastero Maggiore),
hvor L. bl. har malet Hyppolita Sforza, de
mange i Brera-Samlingen (nedtagne fra
Omegnens Kirker): Hovedværket Madonna med S.
Antonius og S. Barbara, Madonna velsignende
en Nonne, Adonis’ Fødsel og (et af Tidens
skønneste Værker) Engle, der svævende gennem
Luften bærer den hellige Katharina’s Lig til
Graven (skaaret ned fra Casa la Pelucca ved
Monza, ligesom »Vulkan smedende Amor’s
Vaaben« i Louvre) og den ved Farvernes Kraft
og Portrætterne ejendommelige Freske »Kristi
Bespottelse« i Ambrosiana. Andre Fresker:
»Europas Rov« (fra Casa Rabia i Milano.
Hovedparten i Berlins Kaiser Friedr. Mus., andre
Dele bl. a. Mus. Condé i Chantilly,
Wallace-Samlingen i London), »Kongernes Tilbedelse« i
Louvre, og saa fremdeles. Til L.’s
Fresko-Hovedværker (fra senere Tid) hører de
mange i Valfartkirken i Saronno
(Kongernes Tilbedelse, Fremstillingen i Templet,
Maria’s Formæling etc.) og Udsmykningen
af S. Maria degli Angeli i Lugano (det
kolossale »Passion« [1529] over Korindgangen med
den skønne Johannes-Skikkelse, i det hele et af
Tidens ypperste Værker, S. Sebastian m. v.
paa Pillerne, Madonna-Lunetten etc.). Af L.’s
talrige Staffelibilleder anføres bl. a.: det store
Alterbillede i 7 Afdelinger i Legnano, Salome
med Johannes Døberens Hoved (Uffizi, Firenze);
»Modestia e Vanita« (Sciarra, Rom) og en Rk.
Billeder i Brera og Ambrosiana i Milano, Gal.
Poldi, Comos Domkirke. Uden for Italien:
Kristus bl. de Skriftkloge (London), en hl. Familie
(Louvre), endvidere Billeder i Mus. i Berlin,
München, Wien, Petrograd og Madrid. I
Danmark er L.’s Kunst repræsenteret med to
skønne Værker: en hellig Katharina i Kunstmus. i
Kbhvn og »Madonna med Kristus-Barnet« i
Nivaagaard-Samlingen. Af Navnet L. nævnes som
Kunstnere: Aurelio, Evangelista og Piero,
muligvis Sønner af Bernadino L. (Litt.:
Williamson, B. L. [London 1890]; F.
Gauthiez, L. [Paris 1905]; L. Beltrami, L.
[Milano 1911]).
A. Hk.
Luino, Luvino, Flække i det nordlige
Italien, Prov. Como, ligger paa Østsiden af
Lago Maggiore ikke langt fra Tresas Munding.
(1911) 7200 Indb. Mindesmærke for Garibaldi,
Mineralkilder og talrige Villaer og
Hoteller.
C. A.
Luis I [lui∫] (Ludvig), Konge i Portugal
1861—89, f. 31. Oktbr 1838, d. 19. Oktbr 1889,
Søn af Dronning Maria II da Gloria. Han var
paa Rejse i Tyskland, da hans ældre Broder
Pedro V døde 13. Novbr 1861 af en hidsig
Feber, og snart efter døde ogsaa den yngre
Broder Ferdinand. 1862 ægtede han Kong Victor
Emanuel’s Datter Maria Pia (1847—1911).
Under ham afskaffedes Slaveriet i Kolonierne 1868,
ny Lovbøger vedtoges, alm. Skolepligt og
borgerligt Ægteskab indførtes, ligesom der gjordes
vigtige Fremskridt i Forvaltning og
Skattevæsen, dog uden at Landets finansielle Tryk
derved kunde hæves. Ligeledes blev Forfatningen
væsentlig ændret 1884—85. Han sysselsatte sig
selv mere med Litt. end med Politik og har
oversat Shakespeare. Han efterfulgtes af sin
ældste Søn Karl, den sidste Konge i Portugal.
E. E.
Luis de Granada [’luis-ðæ-gra’naða], Fray,
egl. L. de Sarriá, sp. religiøs Forf., f. i
Granada 1504 (?), d. 31. Jan. 1588 i Lissabon. Den
begavede unge Mand traadte 1525 ind i
Dominikanerordenen og vandt i den efterhaanden
saadan Anseelse ved sine Prædikener, sine teol.
Forelæsninger og sin Fromhed, at han
udnævntes til Prior for et Dominikanerkloster ved
Córdoba. Siden, i 1550’erne, kaldtes han til
Portugal, hvor han valgtes til Provincial for sin
Orden og blev Skriftefader hos Dronningen, Johan
III’s Gemalinde. Sine sidste Aar henlevede han
i et Kloster i den portug. Hovedstad. L. nød i
sin Levetid stor Berømmelse for sine
Opbyggelsesskrifter, og denne har endnu ikke tabt
sig; ja hvad mere er, han læses Virkelig endnu
meget i sit Fædreland. Berømtest af hans
Værker er Guia de pecadores (Salamanca 1570 og
siden ofte, ogsaa i en Mængde Overs.), skrevet
i et ypperligt, maaske af og til lidt for retorisk,
Sprog; mærkværdigt nok stod dette kat.
Hovedværk en Tid paa Index librorum prohibitorum,
idet Tridentinerkoncilet ikke fandt Bogen
tilstrækkelig ortodoks. Af hans andre Arbejder
kan, foruden Prædikener, nævnes Memorial de
la vida cristiana, Libro de la oración y
meditatión og Introducción al simbolo de la Fé. En
samlet Udg. findes bl. a. i 6., 8. og 11. Bd af
Rivadeneyra’s Biblioteca de autores españoles
(Madrid 1848). Obras, udg. af Fr. J. Cuervo,
1906 ff., i mange Bd. (Litt.: Fr. J. Cuervo,
Biografia de Fray L. de Gr. [1896]).
E. G.
Luitpold [’lu.etpålt], Regent i Bayern
1886—1913, f. 12. Marts 1821, d. 5. Novbr 1913, yngre
Søn af Kong Ludvig I. Han lagde sig særlig
efter Militærvæsenet, men fik 1864 Sæde i
Statsraadet og maatte tit repræsentere sin
Brodersøn, Ludvig II. 1870—71 fulgte han med det
tyske Hovedkvarter i Krigen mod Frankrig og
virkede senere for at tilvejebringe en god
Forstaaelse mellem den tyske og østerr. Kejser.
Da Ludvig II Juni 1886 blev sindssyg, overtog
han Regentskabet og førte det ogsaa efter hans
Død for den yngre, ligeledes sindssyge
Brodersøn Otto. Medens han tidligere regnedes
for ivrig klerikal, viste han siden stort
Maadehold i de kirkelige Spørgsmaal og holdt fast
ved den frisindede Minister Lutz indtil 1890.
Ligeledes viste han stor Iver for at styrke
Tysklands Enhed og opfordrede under sit Besøg i
Berlin Decbr 1886 de bayerske Rigsdagsmænd
til at stemme for den ny Hærordning. Han
vandt i høj Grad Folkets Tillid og fik 1901 ved
sin 80 Aars Fødselsdag en Hædersgave af
1700000 Mark, som brugtes i velgørende Øjemed.
Af sit Ægteskab med Storhertug Leopold II af
Toscanas Datter Augusta (1825—64) havde han
3 Sønner, hvoraf den ældste, Ludvig III,
f. 7. Jan. 1845, d. 18. Oktbr 1921, fulgte ham i
Regeringen. Han antog Kongetitel, men blev
Novbr 1918 afsat ved den alm. tyske
Revolution.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
