Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luksus - Luksusskatter - Luksustog - luksuøs - Lukubration - Lukuga - Lukulent - Lukullan - lukullisk - Lukunor - Luleälf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undværes i Forbruget: Vin, Øl, Tobak o. s. v.
har derfor længe og i mange Lande været
Skatter og Afgifter undergivet. Men Luksusvarer vil
ofte vise sig at være et vigende Skattegrundlag:
beskattes de for stærkt, forsvinder de af
Forbruget og giver altsaa ikke Statskassen nogen
Indtægt, hvorfor man gerne har maattet have
mere solide Grundlag for Forbrugsbeskatning
ved Siden af. I den moderne Skattelovgivning
indtager dog Skatterne paa Luksusforbruget en
fremragende Stilling; foruden de ældre Afgifter
for Øl og Spiritus har man saaledes her i
Landet i de senere Aar faaet Afgifter for
Forlystelser (Lov af 1911), paa Restaurationsforbrug og
Chokolade- og Sukkervarer (Lov af 1922), paa
Omsætning af Ædelstene og Smykker (Lov af
1919) m. v., ligesom man i Toldlovgivningen
særlig har fortoldet saadanne Varer som Vin,
Tobak, Silketøj, Krystalglas o. l., alt med det
Formaal at tage Skatten, hvor der maa antages
at være Evne til at bære den, men dog uden
noget direkte Hensyn til at indskrænke
Luksusforbruget.
J. D.
Luksusskatter omfatter i videste Forstand
alle Skatter, der søger at ramme et
Luksusbrug ell. -forbrug. Navnlig har man dog her
tænkt paa Brugsafgifter, der beskatter
Indehaverne af saadanne Genstande, hvis Besiddelse
tyder paa en vis økonomisk Evne. Som
Eksempler herpaa nævner vi Skatter paa Heste,
Vogne, Automobiler, Cykler, Tyende, Hunde,
Billarder, Fortepianoer, Sølvtøj og Smykker,
Ret til at føre adeligt Vaaben m. m. Til Fordel
for disse L. anføres, at de rammer Besiddelsen
af undværlige Genstande, som vidner om en
vis Skatteevne, medens deres Modstandere
beskylder dem for en besværlig Indgriben i
Privatlivet, uden som Regel at indbringe
betydeligt Udbytte. Det er dog Uret at skære alle
disse Skatter over een Kam. Tanken med dem,
at ramme et udpræget Luksusforbrug, er god
og i samme Grad, som de naar dette Maal,
uden i for høj Grad at besvære Privatlivet, er
de at anbefale. De første til at indføre
saadanne Skatter var Holland og Italien, hvortil senere
sluttede sig Frankrig, England o. fl. a. Stater.
Men under L. i videre Forstand kan ogsaa til
en vis Grad henføres Forbrugsafgifterne, baade
Tolden, der lægger megen Vægt paa, om de
indførte Varer tilhører Luksusgruppen, og de
indenlandske Forbrugsafgifter, hvis Rammer
udvides til at omfatte stadig fl. Genstande ell.
Ydelser. Vi nævnes f. Eks.: Spillekort,
Kalendere, Aviser, Jernbane- og Teaterbilletter,
Ophold paa Hoteller og Restaurationsforbrug m.
m. m., ligesom ogsaa Forlystelsesskatten maa
ses under dette Synspunkt.
C. T.
Luksustog kaldes Jernbanetog, der er
sammensatte alene af Luksusvogne (Sove-,
Spise- og Køkkenvogne, Salonvogne) og som i
Reglen fremføres med stor Hastighed. L.
optager sædvanlig kun 1. Kl.’s Passagerer mod et
særligt Pristillæg. De er i Alm. ikke indrettede
af Baneforvaltningerne selv, men af private
Selskaber, saaledes af Compagnie
internationale des wagons-lits et des grands express
européens (det internationale Sovevognsselskab),
der holder Tog i Gang paa de vigtigste
Hovedruter i Europa, Pullman og Wagner Palace Car
Co. i Amerika. Ogsaa i Danmark har der i et
Par Aar af førstnævnte Selskab været
etableret et L., den saakaldte »Danmark-Ekspres«,
der løb mellem Kbhvn og Berlin 2 Gange om
Ugen i hver Retning, første Gang 15. Juli 1907
og sidste Gang 30. Apr. 1909. (Se i øvrigt
Jernbanetog).
G. K.
luksuøs, overdaadig, yppig.
Lukubration (lat.), den Lærdes natlige
Arbejde med Studeringer og Forskninger;
lukubrere, studere, arbejde om Natten.
Lukuga, Tanganika-Søens Afløb til Kongo.
L. forlader Søen ved Albertville og har i Beg.
saa ringe Fald, at den kun ved Søens højeste
Vandstand har en tydelig Strøm V. paa; den
er først meget bred — c. 2 km, men
indsnævres snart af Sandbanker og yppig Vegetation
og falder i Kongo tæt ndf. Buli. — Den
opdagedes 1874 af Cameron.
C. A.
Lukulent (lat.), tydelig, fuld af Lys.
Lukullan, d. s. s. Lucullan,
lukullisk, overdaadig, se Lucullus.
Lukunor (Mortlock), Koralø af
Karolinernes Gruppe.
M. V.
Luleälf [-æ£v], en af Sveriges største Floder
i Norrland, bestaar af 2 Hovedarme, Stora og
Lilla L., af hvilke den første er Hovedfloden.
Den har sit Udspring i Fjeldsøen Virisjaur
(572 m o. H.) ved Foden af Sulitelma. Efter et
fl. km langt Løb mod NØ. forandrer Elven
pludselig Retning og gennemstrømmer en Rk.
terrasseformige over hverandre liggende Søer,
der forbindes ved bratte Fosser og Fald, og
som paa en Strækning af 140 km i sydøstlig
Retning tilsammen danner Stora Lulevattnen. Af
alle Vandfaldene er det omtr. midtvejs
liggende Stora Sjöfallet (Stuor muorke kårtje, 38,5
m højt) det betydeligste. Her optages den fra
N. kommende Biflod Tensajokk. Efter Udløbet
af den egl. saakaldte Stora Lulevattnet, den
nederste og største af Søerne, i hvilken
Vandmængden yderligere forøges af den N. fra
kommende Sjaunja-Aa, styrter Elven sig ned
over de tre Porjusfosser (tilsammen en Højde
af c. 50 m), der noget længere nede følges af
Njommelsaska ell. Harsprånget, det højeste og
vildeste Vandfald i Europa med saa stor
Vandmængde; paa en Strækning af 2 km sænker
Elven sig 74 m, hvoraf 30 m kommer paa selve
Hovedfaldet. Med stærk Strøm mellem stejle,
skovbevoksede Skrænter fortsætter Elven nu sit
Løb, idet den fra N. optager Muddusjokk, og
forener sig neden for Porsiedet med Lilla L.
Denne dannes af Kildefloderne fra Fjeldegnene
paa den østlige Side af Sulitelma, hvilke
forener sig ved Kvikkjok i Saggatträsk, den
øverste af de 7 Søer, der tilsammen udgør Lilla
Lulevattnet. Neden for Vajkijaur, den sidste af
Søerne, flyder Lilla L. gennem ret godt
befolkede Egne; Floddalen ligger nemlig lavere end
Stora L.’s og egner sig derfor bedre til
Opdyrkning. Af de mange Bifloder, Lilla L.
optager, er Pärlelfven den største. Efter de to
Flodarmes Forening danner L. den vældige
Porsifors, udvider sig derefter mere og mere
og gennemstrømmer, idet den kun ved Edefors
og Hedenfors afbrydes i sit nu rolige Løb, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
