Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lund, Peter Wilhelm - Lund, Samsøe - Lund, Søren Jørgensen - Lund, Troels - Lunda - Lundberg, Gustaf - Lundberg, Johan Teodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturforskeren P. W. L. Overs. over kgl. D. Vid. Selsk.
Forh. 1880; Henriette Lund:
Naturforskeren P. W. L. [Kbhvn 1885]).
(J. C.). R. H. S.
Lund, Samsøe, dansk Botaniker, f. 29.
Apr. 1845 i Thostrup ved Ringsted, d. 28. Marts
1886 i Kbhvn, blev Student 1864 og studerede
straks og med megen Iver Botanik, især
Planteanatomi og Halvmosser. 1873 vandt han Vidensk.
Selsk.’s Medaille for Besvarelsen af en
Prisopgave om Marktidselen. Et senere Arbejde om
Udviklingen af de Kurvblomstredes Fnok og
dens morfologiske Værdi bragte ham i en skarp
Polemik med E. Warming, som gik af med
Sejren. 1875 tog han Magisterkonferens i
Botanik, blev s. A. Assistent ved Møller-Holst’s
Frøkontrol og kom derved ind paa Studier af
Landbrugets Kulturplanter. Sammen med Hj.
Kiærskou vandt han atter Vidensk. Selsk.’s Pris
1881 for et omhyggeligt og udmærket Arbejde
om Kaalslægten og dens Kulturformer (udg.
1884). 1877 var han tillige bleven Assistent ved
Plantebestemmelsen i Botanisk Have, og
endelig blev han 1882 ved Warming’s Afgang til
Högskolan i Sthlm Docent i Botanik for
Farmaceuterne. 1883 angrebes hans Bryst haardt,
og Sygdommen kunde ikke hæves trods et
Ophold paa Corsica. Foruden de nævnte Arbejder
har han skrevet »Vejledning til at kjende
Græsser i blomsterløs Tilstand« (1882), et
fortrinligt og grundlæggende Arbejde, samt en
Mængde udmærkede Artikler til Møller-Holst’s
Landbrugsordbog. Længe efter hans Død (1901)
udgav E. Rostrup en af ham og S. L.
udarbejdet stor Monografi over Marktidselen.
(V. A. P.) A. M.
Lund, Søren Jørgensen, dansk Maler,
er f. i Landsbyen Horne ved Faaborg 12. Decbr
1852. Efter at være bleven Malersvend gik han
paa Kunstakademiet 1874—80; Aaret før sin
Afgang derfra havde han paa Charlottenborg
udstillet sit første Billede »Parti af en Kostald«.
Siden har han malet Dyr i Landskaber; har
ogsaa raderet.
(S. M.) P. J.
Lund, Troels, dansk Teatermaler, f. i
Kbhvn 5. Apr. 1802, død smst. 5. Maj 1867. I
en Alder af 17 Aar debuterede L. som Elev af
Kunstakademiet og C. A. Lorentzen paa
Charlottenborg med et Par Kopier; i de flg. Aar
indtil 1826 udstillede han ikke blot Portrætter,
men ogsaa større Kompositioner, saaledes et
Par Altertavler og en »Hero ventende Leander«,
der blev købt til Nationalgaleriet, men nu ikke
er ophængt. I sidstnævnte Aar rejste han
udenlands, lagde sig i München efter Teatermaleriet
og udførte der fl. Dekorationer; 1829 drog han
med kgl. Understøttelse til Rom, senere til
Paris, hjemsendte fl. større Arbejder til
Teateret og solgte efter sin Hjemkomst adskillige
Dekorationer til dette; som de betydeligste kan
nævnes de, der brugtes til Balletterne
»Valdemar« og »Erik Menved’s Barndom« samt til
Operaerne »Jødinden« og »Tryllefløjten«. Fast
ansat som Maler ved det kgl. Teater var L. fra
1842 til sin Død og udførte en Mængde ret
virkningsfulde og stiltro Dekorationer, særlig
Gadepartier og arkitektoniske Interiører.
(S. M.) P. J.
Lunda [’lunda] eller Muata Jamvos
Rige, afrik. Rige omkr. øvre Kassai og dens
Bifloder. I Modsætning til de fl. andre afrik.
Statsdannelser har L. vist en forbavsende
Livskraft, idet Riget kendes allerede fra Slutn. af
16. Aarh. Først i nyeste Tid er det sunket dybt
i Forfald og delt mellem Belg. Kongo og Angola.
Da det sidst i 19. Aarh. blev nærmere kendt,
strakte det sig uden faste Grænser over et
Omraade som Frankrig og bestod af et Antal
Skatlande grupperet uden om det egl., af
Kalunda-Folket beboede L.-Rige. Mærkeligst i
dette var Samfundsordningen. I Spidsen for det
stod en Hersker, der førte Titelen Muata Jamvo.
Ved hans Side var imidlertid stillet hans Søster
ell. Halvsøster, Lukokesha, som i ét og alt var
ligeberettiget med ham, og som skulde
bekræfte hans Valg ligesom han hendes. Sammen
regerede de despotisk over Folket, men rettede
sig dog ofte efter en af den store Hofadel
bestaaende, raadgivende Forsamling. I øvrigt
udmærker L. sig ikke ved nogen særlig høj
Kultur. Folket er fredelige og lidet arbejdsomme
Agerdyrkere, som f. Eks. i
Haandværksdygtighed staar langt under de nordligere boende
Folk ved Kassai, og Handelen er efterhaanden
gaaet næsten helt over paa de indvandrede og
mere energiske Kiokoers Hænder. (Litt.: P.
Pogge, »Im Reiche des Muata Jamvo« [Berlin
1880]).
K. B.-S.
Lundberg [’lundbærj], Gustaf, sv.
Pastelmaler, f. i Sthlm 1695, d. smst. 1786. L. kom,
uddannet hjemme under D. v. Krafft, 1717 til
Paris. Her fik han Tidens fineste Portrætører
(som Rigaud og Largillière) til Lærere,
vejlededes dog især af Cazes og senere af den berømte
Venetianerinde R. Carriera. Gennem hende blev
Pastelteknikken hans fornemste, og næsten
eneste, Udtryksmiddel. Han malede Dronning Maria
Leszinska og hendes Fader Stanislaus, hvem
han i Chambord lærte Pastelmaling, og blev
1741, skønt Protestant, Medlem af den fr.
Akademi. Hjemkommen (1745) overvældedes han
hæsten af Bestillinger (Portrætter) og
Æresbevisninger (1750 Hofmaler, derefter
Hofintendant, Akademimedlem, Vasaridder,
Akademirektor) og tilførte, ret i den gustavianske Tids
Aand, sv. Kunst gallisk Gratie og blendende
Virtuositet. L. var en af sin Tids dygtigste
Pastelmalere, ikke dyb i Opfattelsen, men
letskabende, bredt og elegant malende og særlig
træfsikker og indtagende i Gengivelsen af
kvindelig Skønhed, og en Mester i Kridtets
Behandling. Mange Arbejder paa Drottningholm og
Gripsholm og i Nationalmuseet i Sthlm (her bl.
a. Portræt af Adolf Fredrik og Lovisa Ulrika,
K. G. Tessin). En Del af L.’s Arbejder saas paa
Kunstforeningens sv. Udstilling paa
Charlottenborg 1921. (Litt.: O. Levertin, »G. L.«.
[1902]).
A. Hk.
Lundberg [’lundbærj], Johan Teodor,
sv. Billedhugger, f. 21. Juni 1852 i Sthlm. L.
blev Elev af Lea Ahlborn og Akademiet
1868—77, fik den kgl. Medaille for »Loke skærer
Misteltenen« (1881) og fortsatte sine Studier i
Paris (1882—84) paa École d. beaux-arts
(Falguière) og derefter i Rom (til 1888); blev 1908
Prof. ved Akademiet, 1911 Direktør. Han har
bl. a. skabt »Narren« (1882), »Fisker«, »Sorg«
(Nationalmus. i Sthlm 1897), Statuetterne »Per
Svinehyrde«, »Dreng, som kaster Smørrebrødet«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
