Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundbye, Johan Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjælsrenhed og kærlighedsfulde Idealisme af ikke
ringe Bet. for L.’s Aandsudvikling. I det hele
arbejdede L. i sin tidlige Ungdom under ret
gode Kaar; Næringssorger kendte han ikke til,
Familien lagde ham ingen Hindringer i Vejen,
Vennerne opmuntrede ham. Til at gøre Studier
havde han rig Adgang, ikke mindst i Egnen
omkr. Herregaarden Vognserup ved
Kalundborg, hvor Moderen levede efter 1842 at være
bleven Enke, og paa Refsnæs, til hvis store og
smukke Skrænter ud mod Havet han havde
inderlig Kærlighed. Indtil 1843 var det næsten
udelukkende Landskaber, L. udstillede; fra den
Tid veksler de jævnlig med Dyrestykker,
ligesom Husdyrene begynder at spille en altid mere
fremtrædende Rolle i Kunstnerens Skitsebøger
og i den Mangfoldighed af mere ell. mindre
gennemførte Tegninger, han frembragte. I sin
tidlige Ungdom arbejdede han mest med Blyant,
undertiden dog ogsaa med Tusch ell.
Vandfarve; senere begyndte han efter Tilskyndelse af
Frølich at tegne med Pen, og denne blev snart
hans Yndlingsredskab, i hvis Brug han opnaaede
den højeste Grad af Færdighed. L. var al sin i
Tid meget flittig; om Dagen var han næsten
bestandig optagen af sine Studier paa Marken
og i Staldene ell. arbejdede i sit Atelier; om
Aftenen tegnede han hjemme ell. hos en af sine
Venner; Pen og Tusch førte han med sig, hvor
han end færdedes. Saa fremstod da den store
Mængde af kostelige Tegninger, Landskaber og
Dyrestykker, Enkeltfigurer, Blomsterstudier og
Genrekompositioner, der nu findes dels i den
kgl. Kobberstiksamling, dels i Privatfolks Eje.
Næsten uden Undtagelse bærer disse
Kunstværker ikke mindre, naar de er gennemførte til
det yderste, end naar de er gjorte med de
færrest mulige Streger, for saa vidt den aandfulde
Improvisations Præg, som de synes henkastede
uden Spor af Anstrengelse; Redskabet er gaaet
over Papiret med lige saa megen Lethed som
Sikkerhed, alt ser saa uendelig selvfølgeligt
ud; her er ikke en overflødig, ikke en
vilkaarlig ell. blot forsøgende hensat Streg. Hermed er
betegnet noget mere end et blot formelt
Fortrin. At Tegneren L. arbejder, som han gør —
at han former saa uendelig sikkert med sin
Pen, og at hans Streg faar sin uovertræffelige
Renhed og Skønhed, er ikke udelukkende
Følger af en sjælden tekn. Færdighed ell. af det
Herredømme over Materialet, der skyldes en
Forening af eminent Begavelse og lykkelig
Udvikling; væsentlig har det sin Grund i den naive
Sikkerhed, hvormed Kunstneren opfatter det
sete, i den Klarhed og Fasthed, hvormed
Spejlbilledet af det danner sig i hans Fantasi, i hans
urokkelige Overbevisning om, at denne ell. hin
Form maa og skal omskrives netop med denne
ell. hin Linie og ikke paa nogen som helst
anden Maade end den, der netop falder naturlig
for hans Haand. I L.’s bedste Tegninger følges
»Stemning«, Karakteristik og Form ad paa den
naturligst tænkelige Maade; han har »lagt hele
sin Sjæl« i dem, fordi han var i Ordets
dybeste Forstand betagen af ell. forelsket i Emnet.
Det er imidlertid ingenlunde altid de mest
gennemførte Tegninger af L., der er de bedste; til
hans fremragende Evner hører netop den at
faa udtrykt, hvad han har at sige, med ganske
faa Midler, at gribe og fastholde det væsentlige,
det karakteristiske. Dette ligger dog ingenlunde
i Foragt for Enkelthederne, for det smaa; ingen
Nutidskunstner har varmere end L. følt for det
tilsyneladende ringe og uanselige, og ingen har
tolket det med større Inderlighed og Sympati.
Mange af L.’s Tegninger er i senere Tider
ypperlig reproducerede, bl. a. i Ugebladet »Ude
og Hjemme, i Karl Madsen’s Bog om L. og i
A. Marcus: »L.’s danske Landskabstegninger«;
allerede i Kunstnerens Levetid blev adskillige
gengivne baade i Kalendere og andre Bøger;
en særlig indtagende Suite findes i den 1845
første Gang udgivne »Fabler for Børn« med
Kaalund’s Vers. Allerede i en Alder af 16 Aar
begyndte L. at radere. Skønt hans ældste Blad,
»Et Æsel plaget af Fluer«, ikke er ulasteligt i
formel Henseende, er det dog som et første
Forsøg betragtet af stor Interesse; langt sikrere og
dygtigere er dog det næste Blad, »Faar ved en
Kæmpehøj«, og senere kom saa værdifulde Ting
som »Sydsiden af Refsnæs«, »Vinterlandskab ved
Himlingøje«, Portrættet af »Kunstnerens
Morfader« og fremfor alt det lille »Allé ved Vallø«
(urigtigt kaldet »Allé ved Billesborg«) samt
»Tyrekalven«. Disse Raderinger er
gennemgaaende ikke rige paa malerisk Virkning, holdte
som de er i Pennetegningsmanér, men om L.’s
mægtige Evne til at virke ved selve Liniernes
Skønhed og Klarhed og til sympatetisk at
karakterisere saavel en Egn som en Dyretype, ja
— som i »Faarene« — Markens tarveligste
Urter bærer de i højeste Grad Vidnesbyrd.
Skønt L. aldrig fra Akademiet ell. ved
Udstillinger opnaaede nogen som helst
Udmærkelse, fik han dog 1845 Rejsestipendium og drog i
Juni fra Kbhvn over Düsseldorf, hvis Kunst,
som rimeligt er, kun lidet tiltalte ham,
Strasbourg, Basel, hvor han begejstredes af Holbein’s
Billeder, og Marseille ad Søvejen til
Civitavecchia og derfra til Rom. Dels i denne By, dels i
de smaa Bjergbyer hinsides Campagnen, Tivoli,
Civitella o. s. v., studerede han Naturen og
Folkelivet, tegnede meget, malede ypperlige
Studier og desuden et mindre Antal Atelierbilleder;
et af disse, »En Drift Okser i den romerske
Campagne«, blev købt af Nationalgaleriet, som
alt ejede flere Værker af ham, som det store
»Kystparti ved Isefjord« (1843), og
Hovedværket »Det indre af en Kostald« (1844), et af de
friskeste og i Henseende til Farve og Clairobscur
utvivlsomt det ypperste af alle Mesterens
Atelierbilleder. I Foraaret 1846 opholdt han sig en
kort Tid i Neapel og denne Bys Omegn og
frydede sig der især over de antikke Malerier og
Bronzer samt over Tempelruinerne i Pæstum.
Saa drog han, der paa hele sin næppe to-aarige
Udenlandsfærd havde lidt haardt af Hjemve,
over Firenze, hvor foruden Rafael’s Portræt af
Maddalena Doni den tidligere Renaissances
Florentinere synes at have gjort det stærkeste
Indtryk paa ham, Nord paa; i Antwerpen
begejstredes han af Quentin Messys, i Haag og
Amsterdam særlig af Poul Potter, A. van de Velde
og Cuijp, det 17. Aarh.’s største Dyrmalere. Ved
Midsommer tid var han igen i Kbhvn.
Efter sin Hjemkomst udstillede L. kun et
enkelt ital. Billede, »Fontana ved Loggia dei
mercanti i Firenze« (»Bronzesvinet«); han vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
