Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunghi, Martino - Lungro - Lungtshau - Lunigiana - L'union fait la force - L'union parfaite, Ordenen de - Lunke Bugt - Lunn (dansk Slægt) - Lunn (Underlagsstok for Ting) - Lunner - Luno, Christian Peter Bianco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarh., var først Stenhugger og uddannedes
senere til Arkitekt. I Rom har han under Pave
Gregor XIII bygget Chiesa Nuova, S. Girolamo
degli Schiavoni, Kapitolium’s Klokketaarn og
Taarnet paa Monte Cavallo. Hans Hovedværk er
Palazzo Borghese med den prægtige Gaard med
de dobbelte Buegange. Hans Søn Onorio
(1569—1619) skyldes S. Maria Liberatrice og S. Carlo
al Corso, og dennes Søn igen, Martino L.
den Yngre, d. 1667, Façaden til S. Vincenzo ed
Anastasio over for Fontana di Trevi.
(E. S.). C. A. J.
Lungro [-’luŋgro], Flække i Syditalien, Prov.
Cosenza, med Stensaltgruber og (1911) 3600
Indb., hvoraf mange Albanesere.
C. A.
Lungtshau, Traktathavn i det sydlige Kina,
Provinsen Kwangsi, ligger 30 km fra den
tonkinesiske Grænse ved Floden Nanho, der falder
i Jukiang, en Biflod til Sikiang, 13000 Indb. Bet.
Handel med Tonkin.
M. V.
Lunigiana [luni’dзana]. Landskab i
Øvreitalien, omfattende Magra-Dalen, saaledes
kaldet efter den gammeletruriske Havnestad
Luna, der som Følge af det af Magra opskyllede
Land nu er rykket næsten 3 km fra Kysten.
C. A.
L’union fait la force [l-y’niå-’fæ-la-’fårs]
(fr.) ɔ: »Enighed gør stærk« (ordret: Styrken),
det belg. Vaabens Valgsprog.
L’union parfaite [l-y’niå-par’fæt],
Ordenen de, stiftet paa Hirscholm Slot 7. Aug. 1732
af Christian VI.’s Dronning, Sophie Magdalene,
i Anledning af Kongeparrets ellevte
Bryllupsdag. Ordenstegnet bestod af et hvidt emailleret
Kors, mellem hvis fire, med Guldkroner
forsynede Arme, vekselvis var anbragt den norske
Løve og den brandenburgske Ørn, begge Fig.
i Guld, Ørnen med rødt emaillerede Vinger.
Korset var belagt med en blaa oval Medaillon,
der paa Forsiden bar Kongeparrets kronede
Navnetræk i Guld, paa Bagsiden med sorte
Bogstaver Indskriften: In felicissimæ unionis
memoriam (»Til Minde om den lykkeligste
Forening«). Ordenstegnet blev baaret i blaat vattret
Baand paa venstre Side af Brystet. Baade
Damer og Herrer blev dekorerede med Ordenen,
der ikke uddeltes efter Dronningens Død i 1770.
(Litt.: H. F. Grandjean, »De kgl. danske
Ridderordener« [Kbhvn 1903]).
P. B. G.
Lunke Bugt skærer sig S. f. Svendborg Sund
ind i Taasinges Østside, og begrænses mod Ø.
af Halvøen Vemmenæs.
G. F. H.
Lunn, dansk Slægt, der nedstammer fra
Skipper Hans Pedersen L. i Nyborg (d. 1768),
hvis Søn, Justitsraad, cand. theol. Christian
Ditlev L. (1737—1814), i 1776 blev Ejer af
Knabstrup, som siden har tilhørt hans Slægt.
Hans Søn, Major, cand. juris. Villars
Knudsen L. til Knabstrup (1775—1865), virkede med
stor Dygtighed paa sin Fædrenegaard. Bl. hans
Børn skal nævnes Departementschef i
Justitsministeriet, senere Overformynder,
Konferensraad Christian Ditlev L. (1804—90),
Etatsraad, exam. juris. Frederik Carl
August L. til Knabstrup (1808—86), Herredsfoged,
Justitsraad Peter Ivar Julius L.
(1813—1907) og Oberst Ove Peter Julius L.
(1821—73), der alle har efterladt Afkom. Den
ældstes Søn, Højesteretssagfører Michael
Villars L. (1843—1920), er Fader til dansk
Generalkonsul i Melbourne Ove Christian L.
(f. 1873). Etatsraaden blev Fader til Oberst
Lauritz Christian L. til Dyrehavegaard
(1842—1908), til Erasmus Sigismund L.
til Knabstrup og Frederikshøj (f. 1843) og til
Ingeniør Villars Knudsen L. til
Aggersvold og Søgaard i Slesvig (1845—1921), der i en
lang Aarrække drev Knabstrup Teglværk og
1890—1914 havde Sæde i Landstinget som en
virksom Repræsentant for Højrepartiet.
Højesteretsdommer Villars Hilmar L. (f. 1855) er
Søn af den nævnte Herredsfoged.
P. B. G.
Lunn er det norske Navn for en
Underlagsstok for Ting, som slæbes ell. trækkes, særlig
om de Stokke, hen over hvilke Baade trækkes
op paa Stranden. Ordet forekommer allerede i
Oldnorsk i samme Bet. (hlunnr).
H. F.
Lunner, Herred, Hadeland og Land’s
Sorenskriveri, Opland Fylke, (1920) 4325 Indb.,
Anneks til Jevnaker, der for største Delen ligger
paa Østsiden af Rendsfjordens sydligste Del.
Herredet grænser mod N. til Gran, mod Ø. til
Nannestad. S. og SV. til Jevnaker.
Terrainet er ujævnt og bakket, samt i den østlige Del
meget bjergrigt. Herredets højeste Fjeld
Kolleren er 675 m. Næringsvejene er fornemmelig
Agerbrug og Skovdrift. Af industrielle Anlæg
mærkes fl. Savbrug, Møllebrug, Bjergværk (Zink
og Bly), Træmassefabrikker, Farveri og
Garveri. Gennem Herredet fører Hovedvejen fra
Hakkedalen og Nordbanen med
Jernbanestation 1 km V. f. Lunner Kirke. Bergensbanen
tager af mod V. ved Roastation. Herredets
Areal er 290,7 km2, hvoraf 33,71 km2 Ager og
Eng, 215,99 km2 Skov, 15,10 km2 Ferskvand,
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Antagen
Formue 1921 var: 15659973 Kr og Indtægt
2728243 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Luno, Christian Peter Bianco,
dansk Bogtrykker, f. i Randers 24. Juni 1795, d.
14. Aug. 1852. Lærte Faget i et lille Bogtrykkeri
i Aalborg, og var efter Datidens typografiske
Provinsforhold baade Sætter og Trykker. Efter
at have arbejdet et Aarstid i Kbhvn drog L.
1818 til det sydlige Udland og uddannede sig
udelukkende til Trykker i Tyskland, Schweiz,
Italien og Frankrig. 1828 kom han tilbage, og i
Jan. 1831 fik han Privilegium paa at oprette et
nyt Bogtrykkeri i Kbhvn, formentlig med
Bistand fra Brødrene H. C. og A. S. Ørsted. Da
L. kun havde en meget lille Kapital til
Raadighed, indgik han Kompagniskab med Typograf
og exam. jur. F. W. Schneider, hvorved
Driftskapitalen voksede til 7000 Rdl. Aaret efter
begyndtes Trykkeriet under Firma »Bianco Luno
& Schneider«. L. udnyttede de Erfaringer, han
i de 11 Udlændighedsaar havde høstet;
Trykkerimaterialet var grundet paa det den Gang nye
Krebs’ske Skriftsystem, som han havde lært at
se Fordelene ved paa selve Stedet, Frankfurt
am Main, men som var aldeles ukendt her. Han
indførte ogsaa Sirupsvalserne, som i Udlandet
havde fortrængt de gl. Farveballer, og han
eksperimenterede med at gøre dem bedre, og
endelig oplyste han sine danske Kolleger om
Fordelene ved at bruge Farver fra
Specialfabrikker i St. f. selv at koge dem. Bogtrykkeriet fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
